Rejsen kan desværre ikke bestilles online lige i øjeblikket.

Ring til os på 71 99 65 50, eller vend tilbage på et senere tidspunkt for at bestille.

Mallorca - Eksklusivt Retreat på 1300-tals Slot - Yoga, SUP, Kropsbehandlinger og Grøn Mad

Dette ophold er til dig, der ønsker et boost af energi til krop og sind i sensommeren inden efterår/vinter træder ind. Syv dage med sol og varme, samt næringsrig og smagfuldt plantebaseret mad. Ugen byder på soulfulde aktiviteter såsom morgenmeditation, yoga, kropsbehandlinger/massage, vandring og stand-up-paddle boarding.

Vi bor privat på fantastiske Sant Elm Slot, som er beliggende på sydvest siden af Mallorca, langt fra over-turistede strande og all-inclusive hoteller. På denne tur vil du opleve Mallorca’s mere uberørte sider med middelhavets blå nuancer, klipper og bjerge.
Slottet er en historisk fæstning fra 1300-tallet og så er det klassificeret som europæisk kulturhistorisk arv. Det er beliggende på en bjergskråning med udsigt over Sant Elm’s bugt, hvor solnedgangen hver aften kan nydes fra slottets store terrasse. En lille gangsti fører dig ned til en privat strand, som ligger bare 5 minutter gågang fra slottet. Bag slottet findes et smukt bjerg, idéelt til morgen eller eftermiddags-vandring.

Tidligere deltagere har b.la. blevet brugt ugen og aktiviteterne til at komme ned i kroppen og mærke efter, finde inspiration, fordybe sig i personlige projekter, få perspektiv på hverdagen og sparring med de andre rejsende.

Højdepunkter på turen

  • Sant Elm slot vi indlogeres på med de mange private m2 og udsigten
  • Omgivelserne
  • Smagsrig vegansk powermad
  • Morgenyoga & meditation
  • Privat og afsidies strand
  • Vandring
  • Kropsbehandling / Massage
  • Stand up paddle boarding
  • Gå på opdagelse i den dejlige natur (der kan arrangeres ture til omkringliggende steder)
  • Klippehop & klippepool
  • CC Andtratx - Galleri Asbæk



Rejseleder / Instruktør

Team My Era

Rejseleder / Instruktør

Læs mere »

Overblik
Afrejse i månederne:
okt
nov
dec
jan
feb
mar
apr
maj
jun
jul
aug
sep
Vær med på facebook

Bliv medlem af den særlige "Bering Yoga"-gruppe på facebook. Her får du besked om nye rejser, særlige tilbud og en masse andet.

Link til gruppen

Bemærk: du skal anmode om medlemskab, men alle bliver godkendt.

Overnatning

Sant Elm Slot

Slottet blev istandsat og moderniseret i 1995, med de gamle mure og kapellet bevaret. Alle indlogeres i eksklusive og lyse værelser med tilhørende bad og toilet. Fællesområderne tæller en stor opholdsstue, adskillige terrasser og en kæmpe grund som man privat kan brede os på. Der er derfor rigelig plads, rum og ro til at være dig selv.
Du kan vælge indlogering i enten 3-pers eller to pers. værelse, hvoraf du bliver indlogeret med gæster af samme køn, såfremt du booker alene.

Se flere billeder »

Kunderne siger

Rejseplan Se alle dageLuk alle dage

Dag 1 Ankomst

Ankomst, indlogering &  velkomstmiddag

Dag 2-7 Yoga, meditation og meget andet

Dagene er fleksible, men følgende begivenheder vil finde sted hver dag.
- Morgenmeditation - silent time (nogle dage med hiking)
- Yoga
- Morgenmad
- Fritid og tid til dig selv.  
- Frokost (kan nydes fra byens restauranter/caféer eller købes i byens supermarked)
- Tid til dig selv, stand up paddle boarding, hiking, massage, udflugter til f.eks. Galleri mv.
- Aftensmad

Dag 8 Hjemrejse

Morgenmad og hjemrejse

Prisen inkluderer

Ikke inkluderet
  • Flyrejse fra Danmark til Palma de Mallorca
  • Transport til/fra lufthavnen (40 min. køretur og ca. 60 EUR per vej)
  • Evt. teatox. Kan bestilles på www.myera.dk
  • Afbestillingsforsikring og rejseforsikring
  • Mad på udflugter
Afrejse
Hjemkomst

Praktisk info

Om prisen

Prisen er baseret på, at I overnatter i tripelværelse med andre deltagere på turen. Det er også muligt at bo på dobbeltværelse mod et tillæg.

Bemærk: Hvis du går ind på bookingformularen, udfylder den og og trykker videre til side 2, så kan du gemme dit tilbud, hvorefter det bliver send til dig som pdf. På den måde kan du fx sende det til dine medrejsende, så de også kan se prisen og hvad der er inkluderet. Når du har gemt et tilbud, kan du sidenhen genoptage bestillingen og du behøver ikke indtaste alle oplysninger igen.

 

Transport

Flyrejsen fra Danmark til Mallorca er ikke inkluderet i rejsens pris. I kan finde flybilletterne i en flybilletsøgemaskine så som momondo.dk eller t2t.dk. I er velkomne til at kontakte os, hvis I vil have hjælp til at finde den rette flyrejse.

Turens første dag er kun en ankomstdag, så det betyder ikke noget, hvornår I ankommer. Der er dog en velkomstmiddag om aftenen, så det er fint, hvis I kan ankomme om eftermiddagen.

Bemærk: Vi anbefaler, at I venter med at købe flyrejsen, indtil vi har bekræftet turen.

Links
Norwegian
Momondo
ticket2travel

 

Transport til/fra lufthavnen

Transporten til/fra Palma de Mallorca lufthavn er 60 euro pr bil per vej (1-4 pers). Hvis i ønsker dette tilvælges det på booking formularen og betales lokalt til taxa chaufføren. Vi sørger for, at I kan finde hinanden i grupper ved ankomst til evt. at deles om transporten.

Mad og drikke

Vi nyder to lækre, plantebaserede måltider i fællesskab hver dag (morgen og aften), hvoraf de fleste råvarer er dyrket lokalt. Desuden serverer vi snacks og lækre juices i løbet af dagen og der er altid koldt isvand, kaffe og the til rådighed.
Frokost kan købes i Sant Elm by, i supermarked eller på marked.
Det vil være muligt at tilkøbe lokale økologiske vine på slottet til en god pris.

Aktiviteter

Yoga
Hver morgen starter med 1 1/2 timers yoga i skønne omgivelser i Sant Elm. Undervisningen tager udgangspunkt i yoga traditionerne, Hatha, Vinyasa & Ayurveda. Der vil være fokus på blandt andet balance og styrke, såvel som vejrtrækningsteknikker. Undervisningen er for alle niveauer og kræver ikke nogle særlige forudsætninger. Du behøver hverken være smidig, stærk eller kende til yoga og meditation.

Hiking
Vi viser og guider dig til smukke vandreture i området. Bag slottet findes et smukt bjerg, idéelt til morgen eller eftermiddags-vandring. Det er også muligt at tage på en vandretur til UNESCO fredede Sa Dragonera, som ligger blot 10 min. sejltur fra Sant Elm.

Stand Up Paddle Boarding
Stand Up Paddle boarding (SUP) er en sjov, rolig og let vandsport som alle kan lære. Der vil være boards til udlån, introkurser i små hold, samt en fælles SUP tur. I tilfælde af uegnede vejrforhold arrangerer vi eksempelvis vandreture, workouts, snorkling og klippehop.

Manuvision kropsterapi eller Ayuerveda Massage
Under dit ophold vil du enten få 60 min. kropsbehandling eller 75 min. ayurveda massage af certificerede behandlere.
ManuVision kropsterapi er en holistisk massageform og behandling, som kombinerer akupressur, zoneterapi, afspænding af muskler og åndedrætsteknikker. Det er en dynamisk massageform, der løsner op for kroppens blokeringer, og afspænder både krop og sind. Behandlingen øger vores selvindsigt og kropsbevidsthed, ved at arbejde med de steder i kroppen, som vi ikke selv er opmærksomme på.

 

Området og ekstra aktiviteter

De nærliggende områder byder på alt fra klippehop, snorkeling, kunst, tapas, natteliv og historiske bygninger.

Sant Elm by ligger 10 min. gågang fra slottet og er en lille hyggelig by med strandpromenade, caféer og tapasbarer.

CC Andratx blev grundlagt i 2001 af Jacob og Patricia Asbæk. Bygningen på 4.000 m2 har en minimalistisk men traditionel stil, der er perfekt integreret i den fantastiske naturs omgivelserne. CCA er et af de største centre for nutidskunst på Balearerne samt i resten af Europa.  Denne tur inkluderer transport hertil. Indgang koster ca. 20 euros.

Cala Llamp er en lille perle, hvorfra man kan bade i en naturlig klippepool, hoppe fra klipper, snorkle eller nyde en frokost på den eksklusive restaurant Gran Follies. Vi tager jeg gerne hertil.

Port of Andratx er en lille trendy havneby, der b.la. byder på museer, veganske caféer og shopping. Vi tager jer gerne hertil.

Rejseforsikring

Det anbefales at tegne en rejseforsikring der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Kunden er selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer som dækker disse omkostninger. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring. Bestil her.  

- Husk Det Blå Sygesikringskort
I 2014 ophørte det gule sundhedskort med at at gælde som rejsesygesikring udenfor Danmark, Færøerne og Grønland.
Hvis uheldet er ude på rejser i EU, Norge, Island,Liechtenstein (EØS) og Schweiz, skal mani stedet bruge det blå EU-sygesikringskort. I kan læse mere om dækningen I de forskellige lande på www.huskdetblaa.dk. I Skal være opmærksomme på at der kan opstå en egenbetaling for lægehjælp, hvis I vælger ikke at supplere jeres Blå EU Sygesikringskort med en rejseforsikring.

Klima

I august/september er den værste hede dampet af, men du kan stadig forvente solrige dage med op til 30 grader.

Rejsegarantifonden

Vi er medlem af Rejsegarantifonden. Reg.nr. 2529

Har du spørgsmål?

Ring til eksperterne alle hverdage fra kl. 09 - 16.

Tlf. 71 99 65 50

Eller skriv til os på:

[email protected]

Send forespørgsel

Fandt du ikke hvad du søgte? Vi giver gerne et uforpligtende tilbud på din næste aktive rejse.
Udfyld afrejse og hjemkomst for din ønskede ferie, så sender vi dig et uforpligtende tilbud på din rejse.

Se også disse rejser

GRUPPEREJSE: Tag med og oplev en dejlig uge på Tenerife med yoga og ayurveda. Rejseleder og yo...
Sværhedsgrad:
Grupperejser
Rejsegarantifonden
Gouda Rejseforsikring
;

Kontakt os

Vi står til rådighed alle hverdage fra kl. 09 - 15

Tlf. 71 99 65 50

Eller skriv til os på:

[email protected]

Vores kunder

Følg os

 

;

×Vind et rejsegavekort på 5000kr

Vi trækker lod blandt alle, som tilmelder sig vores nyhedsbrev og følger os på facebook.

Kontakt os ×

Du er meget velkommen til at ringe eller skrive til os.

Telefon: 71 99 65 50
Mail: [email protected]

Se åbningtider