4.990,00 DKK

Egypten - Windsurfing i Dahab, 1 uge

Denne rejse er for windsurfere på alle niveauer - også nybegyndere.

Cirka 80km nordøst for Sharm el-Sheikh ligger byen den tidligere beduinby Dahab. Tidligere var det et sted, hvor backpackere strømmede til, men igennem årene har stadigt flere fået øjnene op for byen og den skønne og afslappede atmosfære der findes der. Byen er verdenskendt for de fremragende forhold for windsurfing og dykning. Det er især området pålidelige vinde, der gør stedet til et paradis for windsurfing.

Hotellet Jaz Dahabeya ligger lige i smørhullet midt på Lagoon Beach i Dahab. Stranden byder på lækkert gyldent sand og fra hotellet er der nem adgang til alle de bedste surf-spots i området - hvoraf der er fire. For begyndere og let øvede er det oftest mest populært at surfe inde i "The Lagoon", hvor det lukkede område føles mere sikkert. "Speedy" er på den anden side af lagunen og tilbyder ideelle vilkår for "freeride"-sejlads med fladt vand og lange stræk. "Baby Bay" er et lille område lige ved siden af "Speedy" og giver freestyle-windsurfere et sted at lave deres tricks. Til sidst er der "Kamikaze", som er på åbent vand, hvor der findes højere bølger for de der vil hoppe.

Overblik
Afrejse i månederne:
sep.
okt.
nov.
dec.
jan.
feb.
mar.
apr.
maj
jun.
jul.
aug.

Overnatning

Jaz Dahabeya

Hotellet har fire stjerner og ligger på stranden lige foran lagunen, hvor meget af windsurfingen foregår. Hotellet er i 2017 blevet gennemrenoveret og er nu et af de bedste steder at bo i Dahab - ikke mindst på grund af belligenheden. Hotellet byder ofte på livemusik og shows om aftenen og har to restauranter, en open-air bar og en pool-bar. For de som vil motionere er der desuden et fitness rum med sauna og jacuzzi.

Jaz Dahabeya har 144 værelser, som er flot indrettet og alle har en balkon eller terrasse med bord og stole. Det er muligt at få værelser med havudsigt eller med udsigt til Sinai-bjergene. Alle værelser har Aircondition, bad/toilet, minibar, tv, hørtørrer og wifi.

Hotellet har også en Kids' Club seks dage om ugen for børn fra 4 - 12 år. Check in er kl. 14 og check out er kl. 12.

Se flere billeder »

Kunderne siger

Rejseplan Se alle dageLuk alle dage

Dag 1 Ankomst til hotellet

I ankommer til lufthavnen i Sharm el Sheik, hvor I bliver mødt og kørt direkte til hotellet i Dahab. Turen er cirka 80km. Når I ankommer har I tid til at finde jer tilrette og kan evt. gå en tur ned til windsurfcentret og sige hej.

Bemærk: check in på jeres værelse er kl. 14, så hvis I ankommer før dette tidspunkt kan det være, at I må hygge jer i poolen et stykke tid inden værelset er klar til jer.

Dag 2-7 Windsurfing og en masse andet

I løbet af ugen windsurfer I så meget I har lyst og så meget som vinden tillader. Hvis I er på kursus vil det være fordelt på dagene og de nærmere aftaler omkring forløbet aftaler I direkte med centret (det er meget let og uformelt).

Dag 8 Hjemrejse

Turen er nu slut og I checker ud fra hotellet senest kl. 12. I bliver kørt til lufthavnen i Sharm el Sheikh, så det passer med jeres flyrejse.

Prisen inkluderer

  • 7 nætter på Jaz Dahabeya i dobbeltværelse (enkeltværelse er muligt)
  • Halv pension (morgen- og aftensmad)
  • 1 uges leje af windsurfingudstyr (inkl. våddragt, trapez)
  • Transport til/fra lufthavnen (Sharm el Sheikh)
Ikke inkluderet
  • Flyrejse fra Danmark til Sharm el Sheikh
  • Afbestillingsforsikring og rejseforsikring
  • Administrationsgebyr på kr. 145,-
5.690,00 DKK

Praktisk info

Om prisen / pakker

Prisen er baseret på, at I overnatter i dobbeltværelse. Det er også muligt at rejse alene mod et tillæg. Du kan se enkeltpersontillægget ved at vælge "1 voksen" på bookingformularen.

Bemærk: Hvis du går ind på bookingformularen, udfylder den og og trykker videre til side 2, så kan du gemme dit tilbud, hvorefter det bliver send til dig som pdf. På den måde kan du fx sende det til dine medrejsende, så de også kan se prisen og hvad der er inkluderet. Når du har gemt et tilbud, kan du sidenhen genoptage bestillingen og du behøver ikke indtaste alle oplysninger igen.

 

Pakker

Niveau 1

Du lærer: om udstyret, teori om vinden, strandstart, at sejle 'upwind', introduktion til trapez

  • 7 nætter på Jaz Dahabeya i dobbeltværelse (enkeltværelse er muligt)
  • Halv pension (morgen- og aftensmad)
  • 5 dages windsurfingkursus for begyndere (2 timer pr. dag)
  • Frit brug af windsurfingudstyr, når du kan windsurfe selv (inkl. våddragt og evt. trapez)
  • Transport til/fra lufthavnen (Sharm el Sheikh)

Niveau 2

Øvet kursus: start på jibe, vandstart, speed med fodstropper
Advanced kursus: Jibes og mere advanceret freestyle

  • 7 nætter på Jaz Dahabeya i dobbeltværelse (enkeltværelse er muligt)
  • Halv pension (morgen- og aftensmad)
  • 5 dages windsurfingkursus for øvede eller advanced (1½ time pr. dag)
  • 1 uges leje af windsurfingudstyr (inkl. våddragt og evt. trapez)
  • Transport til/fra lufthavnen (Sharm el Sheikh)

Windsurfer

For dig som ikke har brug for undervisning og bare skal have frit valg af udstyr i en uge

  • 7 nætter på Jaz Dahabeya i dobbeltværelse (enkeltværelse er muligt)
  • Halv pension (morgen- og aftensmad)
  • 1 uges leje af windsurfingudstyr (inkl. våddragt, trapez)
  • Transport til/fra lufthavnen (Sharm el Sheikh)
Transport

Flyrejsen fra Danmark til Sharm el Sheikh er ikke inkluderet i rejsens pris. I kan finde flybilletterne i en flybilletsøgemaskine så som momondo.dk eller t2t.dk. Den kan også være, at nogle af de danske charterbureauer har afgange, hvor I kan nøjes med at købe en flyrejse. I er velkomne til at kontakte os, hvis I vil have hjælp til at finde den rette flyrejse.

Bemærk: AirCairo flyver direkte mellem København og Sharm el Sheikh hver mandag, så start med at søge på rejser som er mandag-mandag.

Links
Momondo.dk
t2t.dk

Bemærk: Vi anbefaler, at I venter med at købe flyrejsen, indtil vi har bekræftet turen.

Mad og drikke

På denne rejse er der morgenmad inkluderet alle dage. Hotellet har desuden to restauranter og ligger i gåafstand til alle de andre spisemuligheder i Dahab.

Overnatning

I bor på det 4-stjernede hotel Jaz Dahabeya. Hotellet ligger ved stranden og få meter fra windsurfcentret. Vi har inkluderet superior værelse med garden view i prisen, men det er muligt at opgradere til "Sea View". Dette vælger I til på bookingformularen.

Andre aktiviteter

Der tilbydes et væld af aktiviteter til turisterne i Dahab, så som vandski/wakeboard, ture med glasbundede både, Stand Up Paddle Boards, rideture og ture på "quad-bikes". Derudover er der et væld af trekkingture, dykkerture og andre godter i området.

Vaccinationer

Vi henviser til at tjekke www.ssi.dk og www.sikkerrejse.dk i god tid, for opdaterede oplysninger om relevante vaccinationer.
Vores kunder får 10% på vaccinationer hos Danske Lægers Vaccinations Service, på relevante vaccinationer i forbindelse med en købt rejse.  
- Undtaget fra rabatordningen er grundhonoraret, samt vaccination mod Japansk Hjernebetændelse.

Rejseforsikring

Det anbefales at tegne en rejseforsikring der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Kunden er selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer som dækker disse omkostninger. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring. Bestil her.

Klima og Vind

Fra maj til november er vinden oftest kraftigst om morgenen og derfor er det også på det tidspunkt at øvede og meget øvede surfere drager på vandet. Vinden tager typisk af om eftermiddagen, hvorefter begyndere kan komme til fadet.

Fra december til april skifter vinden og tager til omkring kl. 11.30, hvilket betyder en senere start for de øvede og meget øvede windsurfere.

Det kan være svært at planlægge sin rejse efter vejret, men for at hjælpe til et gennemsnitligt billede af klimaet i området kommer her en oversigt. Data er fra yr.no.

Vinden

Man kan gernelt aldrig være sikker på vinden, men her kan I få et billede af vindstatistikken i området. Data er fra Windfinder.com.

Rejsegarantifonden

Vi er medlem af Rejsegarantifonden. Reg.nr. 2529

Har du spørgsmål?

Ring til eksperterne alle hverdage fra kl. 10 - 16.

Tlf. 71 99 65 50

Eller skriv til os på:

[email protected]

Få tilbud

Fandt du ikke hvad du søgte? Vi giver gerne et uforpligtende tilbud på din næste aktive rejse.
Udfyld afrejse og hjemkomst for din ønskede ferie, så sender vi dig et uforpligtende tilbud på din rejse.

Se også disse rejser

Club Vass har i løbet af de sidste 25 år skabt det perfekte windsurf-resort. Det bet...
Sværhedsgrad:
Windsurfing i GrækenlandSolorejser - til dig der rejser alene
Fuerteventura er en af verdens bedste windsurfingdestinationer. Øen er i særdeleshed po...
Sværhedsgrad:
Windsurfing på FuerteventuraWindsurfing i SpanienSolorejser - til dig der rejser alene
Denne rejse tager dig til Essaouira i Marokko, hvor du windsurfer så meget som muligt og hygge...
Sværhedsgrad:
Kitesurfing i MarokkoSolorejser - til dig der rejser alene
Rejsegarantifonden
Gouda Rejseforsikring

Kontakt os

Vi står til rådighed alle hverdage fra kl. 09 - 15

Tlf. 71 99 65 50

Eller skriv til os på:

[email protected]

Vores kunder

Følg os

 

×VIND ET REJSEGAVEKORT PÅ 2000KR

Vi trækker lod blandt alle, som tilmelder sig vores nyhedsbrev - lodtrækningen sker hver tredje måned.

*

Kontakt os ×

Du er meget velkommen til at ringe eller skrive til os.

Telefon: 71 99 65 50
Mail: [email protected]

Se åbningtider