Surf Camp Sri Lanka, 2 uger
Se billeder

Surf Camp Sri Lanka, 2 uger

Bo 40 meter fra bølgerne

Drømmer du om at fange en varm bølge og ride den hele vejen til en solrig hvid sandstrand? Så er Surf Camp Sri Lanka lige stedet for dig. Her kan du, uanset om du er trænet eller begynder, nyde ferien på et af verdens mest oplagte og uspolerede surf-spots – fri for store hoteller og overfyldte strande.

Hos Bering Rejser er vi dog klar over at den perfekte surfing rejse også handler om andet end strandens kvalitet og bølgernes højde. Derfor har vi lagt vægt på at instruktørerne, omgivelserne og stedets atmosfære er helt i top så vores besøgende fra overalt i verden kan få det meste ud af deres ferie. Som det ses på billederne (øverst på siden), kunne Surf House ikke være placeret bedre – blot et stenkast fra vandet.

En typisk dag på Surf Camp: Døs hen til lyden af brydende bølger langs kysten, åbn øjnene og tjek surf forholdende ud af vinduet. Vælg så om det skal være et solopgangs-surf før morgenmaden eller vent og tag en aftentur.

Ligegyldigt om det er første gang du surfer eller om du har prøvet det masser af gange før, kan vores dygtige instruktører med garanti hjælpe dig til at nå det næste niveau. Surfingen foregår altid i små grupper af surfere på samme niveau og der bruges bla. videoanalyse af stil og teknik, så du kan være sikker på, at fundamentet er i orden. Som en ekstra bonus får du en kopi af dine bølger med hjem. Den lette adgang til vandet betyder desuden, at der er mindst mulig ventetid på at komme i vandet så du hurtigst muligt kan fange de bedste bølger.

Bemærk: Ture til Yale national safari park, buddhistiske templer, riverboat safari og mange andre dags -og eftermiddagsture kan arrangeres lokalt.

mar.
apr.
maj
jun.
jul.
aug.
sep.
okt.
nov.
dec.
jan.
feb.

Surf House

Surf Camp Sri Lanka er ikke en 5-stjernet luksus yoga-spa, men en surf camp. Hotellet er rent og simpelt og ligger på en af de bedste strande i området. Alle værelser er dobbeltværelser eller tripelværelser og alle værelser har eget bad og toilet. Det luksuriøse ved stedet er de naturlige omgivelser, den lette adgang til vandet og det faktum at du har stranden som dørmåtte. Surf Camp har desuden sin egen fantastiske udendørs restaurant kun få meter væk fra vandet, hvor du vil få serveret morgenmad sammen med de andre gæster.

Dag 1 Ankomst til Surf Camp Sri Lanka

I ankommer til lufthavnen i Colombo, hvor I enter bliver hentet eller rejser videre. Hvis I bliver hentet, vil der stå en person med et skilt, hvorpå jeres navne står. Hvis ikke skal I finde en taxa eller rickshaw, som kører jer til togstationen i Colombo. Det tager cirka 2½ time at blive kørt hele vejen og 4-5 timer, hvis I tager toget selv.

Når I ankommer til Surf Campen bliver I vist hen til jeres værelse, hvor I kan slappe lidt af. Afhængigt af hvilken tid på døgnet i ankommer, kan det være, at I kan nå at surfe allerede i dag.





Dag 2-14 Surfing og en masse andet

I bruger dagene på at surfe, så meget I har lyst til og ellers opleve så mange af de utroligt spændende tilbud, som Sri Lanka har at byde på. Surfingen starter typisk med ovarmning omkring kl. 9, hvorefter der er to timers undervisning inddelt efter niveau. Omkring middag serveres frokost, hvorefter der er yderligere to timers undervisning.

I løbet af ugerne er der rig mulighed for at komme på diverse dagsture på Sri Lanka.





Dag 15 Hjemrejse

Så er det tid til at rejse hjem. I pakker jeres sager og bliver kørt til lufthavnen (eller tager toget).





Prisen inkluderer
Ikke inkluderet
  • Flyrejse fra Danmark til Sri Lanka
  • Transport til/fra lufthavnen (se under praktisk info)
  • Rejseforsikring
  • Afbestillingsforsikring
  • Administrationsgebyr (145,-)
Generelt om rejsen

Campen på Sri Lanka er hvert år åben fra starten af november til midten af marts.

Børn er velkomne i campen, hvis de er mindst otte år og kan svømme.

Transport / flyrejse

Flyrejsen fra Danmark til Colombo i Sri Lanka er ikke inkluderet i rejsens pris. Vi anbefaler, at du selv finder flyrejsen hos www.momondo.dk.
Vi anbefaler, at du venter med at arrangere transporten, indtil vi har bekræftet din rejse.

Læs: Sådan finder du lynhurtigt den bedste flyrejse

Det foregår sådan her:

  1. Du bestiller rejsen hos os
  2. Vi bekræfter din rejse (oftest indenfor 48 timer)
  3. Du arrangerer din transport

Hvis du har brug for, at vi arrangerer din flyrejse for dig, så kan du bestille et tilbud på turen inkl. flyrejse. Det tager ofte cirka to dage at få et tilbud. Du skal være opmærksom på, at vi tager et handling fee på 350kr pr. billet og det betyder, at du får flyrejsen billigere ved selv at bestille den.

Hvis du bestiller transfer fra/til lufthavnen, så er det lige meget, hvornår du ankommer til Sri Lanka. Vi sørger for, at du bliver hentet - også selvom du ankommer midt om natten.

Mad og drikke

Morgenmad er inkluderet alle dage og derudover er der inkluderet tolv aftensmåltider. Maden spises på den restaurant, som er tilknyttet hotellet.

Mere om surfingen

Når vi skriver, at der er to surfingsessions pr. dag, så betyder det, at der er 2x2 timers undervisning pr. dag. Det foregår ved, at I mødes på stranden, hvor I varmer op. Herefter går arbejdet i gang og I surfer på livet løs, imens instruktørerne holder øje og lærer fra sig. Herefter øver I selv. Efter frokost er der endnu en omgang undervisning, som foregår på samme måde.

Hvis du har lyst til at surfe udover de planlagte undervisningsforløb, så gør du bare det.

Visum til Sri Lanka

Der kræves visum for at rejse ind i Sri Lanka. Det kan op mod USD 30 søges på http://www.eta.gov.lk/slvisa/ eller USD 35 ved ankomst.

Det er altid en god idé at have en ekstra kopi af passets informationsside med. Den opbevares et andet sted end selve passet.

Vaccinationer

Vi henviser til at tjekke www.ssi.dk i god tid, for opdaterede oplysninger om relevante vaccinationer.

Rejseforsikring

Det anbefales at tegne en rejseforsikring der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Kunden er selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer som dækker disse omkostninger. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring. Bestil her.

Klima

Det kan være svært at planlægge sin rejse efter vejret, men for at hjælpe til et gennemsnitligt billede af klimaet i området kommer her en oversigt. Data er fra yr.no.

Se også disse rejser

Nyhedsbrev

VIND REJSEGAVEKORT PÅ 3.000,-

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vind rejsegavekort.