Surfing på Fuerteventura, 1 uge
Se billeder

Surfing på Fuerteventura, 1 uge

Surfing, varme og hygge

Når man tager på surfingferie, synes vi, det er bedst, hvis stemningen er afslappet, der er gode surf-spots og man får mulighed for at møde en hel masse mennesker, som deler ens interesse for surfing. Det er i høj grad lykkedes på Fuerteventura og turen er for surfere på alle niveauer. Surf Hostel fungerer som en perfekt base for en surfingferie, hvor det eneste I skal fokusere på, er, at surfe, hygge og nyde de varme dage.

Selvom det har været nævnt i det ovenstående, så er det vigtigt at skrive det igen: Surf Hostel er et super hyggeligt sted at være og der er en helt særlig dynamik blandt husets beboere. Særligt fedt er det, at man kan ankomme alene for så fem minutter senere at sidde sammen med alle de andre og drikke en kold øl (eller sodavand) på tagterrassen. Vi er i hvert fald vilde med det.

Hver dag omkring kl. 10 kører bilerne ud til dagens bedste bølger. Her inddeles alle surfere på hold, som matcher deres niveau og så står den ellers på to timers undervisning om formiddagen, frokost og to timers undervisning om eftermiddagen. Derefter går turen tilbage til Surf Hostel, hvor man kan vælge at grille med de andre på tagterrassen, gå ud og spise på en af de utallige restauranter/barer eller bare tager sig en stille aften med en gåtur langs stranden, imens man nyder solnedgangen.

Højdepunkter på turen

  • Fantastisk surfing på alle niveauer
  • Kompetente instruktører, som ved hvordan du bedst lærer at surfe, eller hvordan du bliver bedre
  • Hyggeligt Surf Hostel, hvor du møder andre surfere
mar.
apr.
maj
jun.
jul.
aug.
sep.
okt.
nov.
dec.
jan.
feb.

Surf Hostel

Et lille, hyggeligt og simpelt surf-hostel, der består af syv værelser (fordelt i enkeltværelser, to-personersværelser og tre-personersværelser), to fælleskøkkener og to fælles badeværelser med toilet. Derudover er der en fællesstue, der ofte bruges til at hygge om aftenen. På taget er der en tagterrasse, som frit kan bruges til at solbade eller at grille. Man skal være mindst 18 år for at kunne bo på Surf-Hostel.

Lejlighed

Et lejlighedskompleks i Corralejo, som består af et-, to-, og tre-værelses lejligheder. Lejlighederne er rene, møblerede og yderst velegnede til familier eller par, som gerne vil bo for sig selv. Fra lejlighederne er der cirka 10 minutters gang til centrum af Corralejo. Nogle af lejlighederne har havudsigt. Når du bor her, så udgår morgenmad fra den samlede pakke.

Dag 1 Ankomst til Fuerteventura

I ankommer til Fuerteventura, hvor I bliver hentet i lufthavnen. Personen som henter jer, står ikke umiddelbart, når I kommer ud gennem tolden, men står i stedet ved lufthavnens cafeteria (som ikke er til at overse). Når I har fundet hinanden bliver I kørt til Corralejo, hvor I bliver vist til jeres værelse i Surf House eller til jeres lejlighed. Efter ankomst kan I tage en tur til stranden eller bare hvile jer.

Bemærk: personen, som henter jer i lufthavnen står ved lufthavnens cafeteria. Ikke lige når I kommer ud gennem tolden. Cafeteriaet er ikke til at overse.





Dag 2-7 Surfing og en masse andet

I bliver hentet på Surf Hostel mellem 9:30 og 10:00 og køres til dagens bedste surf spot. I surfer og får undervisning i omkring 3 - 3½ time og er tilbage igen omkring kl. 14-15. Aftenerne bruges sammen med de andre beboere på Surf Hostel.





Dag 8 Hjemrejse

Så er I færdige med surfing på Fuerteventura og det er tid til at tage hjem. I køres til lufthavnen i tide til at nå jeres fly hjem (eller videre ud i verden).





Prisen inkluderer
Ikke inkluderet
  • Flyrejse fra Danmark til Fuerteventura
  • Rejseforsikring
  • Afbestillingsforsikring
  • Administrationsgebyr (145,-)
Generelt om rejsen

Denne rejse er en social oplevelse, hvor man lærer en masse andre mennesker at kende. Man bor sammen i Surf Hostel, hvor man sludrer og hygger, taler om surfing og generelt nyder livet.

Transport / flyrejse

Flyrejsen fra Danmark til Fuerteventura er ikke inkluderet i rejsens pris. Vi anbefaler, at du selv finder flyrejsen via www.momondo.dk eller via nogle af de danske charterbureauer, som fx Apollo Rejser eller Bravo Tours.
Vi anbefaler, at du venter med at arrangere transporten, indtil vi har bekræftet din rejse.

Læs: Sådan finder du lynhurtigt den bedste flyrejse

Det foregår sådan her:

  1. Du bestiller rejsen hos os
  2. Vi bekræfter din rejse (oftest indenfor 48 timer)
  3. Du arrangerer din transport

Bestil tilbud
Hvis du har brug for, at vi arrangerer din flyrejse for dig, så kan du bestille et tilbud på turen inkl. flyrejse. Det tager ofte cirka to dage at få et tilbud. Du skal være opmærksom på, at vi tager et handling fee på 350kr pr. billet og det betyder, at du får flyrejsen billigere ved selv at bestille den.

Lufthavnstransfer
Transfer fra/til lufthavnen er inkluderet i prisen og du bliver hentet uanset, hvornår på døgnet du ankommer.

Mad og drikke

Morgenmad er inkluderet hver dag og alle får desuden udleveret en frokostmadpakke, som typisk består af en sandwitch og noget vand.

Vigtigt: Hvis I vælger at bo i lejlighed, er morgenmad ikke inkluderet. I får stadig frokostmadpakke.

Overnatninger

Når man bor på Surf-Hostel bor man på dobbeltværelser (der er dog eet enkelt værelse med plads til 3) og hvis man rejser alene bor man som udgangspunkt sammen med en fremmed med mindre man køber enkeltværelse.

Bemærk:  Hvis I er to, som rejser sammen betyder det naturligvis, at I deler værelse med hinanden.

Børn med på turen

Det er muligt at have børn med på denne tur, men i så fald, er man nødt til at bo i lejlighed. Børn koster det samme som voksne, da de kræver lige så meget (eller mere) opmærksomhed ved surfing. Børn skal være mindst 8 år for at være med til surfing.

Rejseforsikring

Det anbefales at tegne en rejseforsikring der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Kunden er selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer som dækker disse omkostninger. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring. Bestil her.  

- Husk Det Blå Sygesikringskort
I 2014 ophørte det gule sundhedskort med at at gælde som rejsesygesikring udenfor Danmark, Færøerne og Grønland.
Hvis uheldet er ude på rejser i EU, Norge, Island,Liechtenstein (EØS) og Schweiz, skal mani stedet bruge det blå EU-sygesikringskort. I kan læse mere om dækningen I de forskellige lande på www.huskdetblaa.dk. I Skal være opmærksomme på at der kan opstå en egenbetaling for lægehjælp, hvis I vælger ikke at supplere jeres Blå EU Sygesikringskort med en rejseforsikring.

Klima

Det kan være svært at planlægge sin rejse efter vejret, men for at hjælpe til et gennemsnitligt billede af klimaet i området. Data er fra yr.no.

Se også disse rejser

Nyhedsbrev

VIND REJSEGAVEKORT PÅ 3.000,-

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vind rejsegavekort.