Surf Camp i San Sebastian, 1 uge
Se billeder
E-mail

Surf Camp i San Sebastian, 1 uge

Individuel rejse

Af surfingferier er denne tur en lidt mere festlig af slagsen. San Sebastian i Nordspanien er et fantastisk sted, som byder på lige dele fantastisk surfing, dejlig natur, flotte strande, vildt lækker mad og vilde fester - for de som ønsker det.

I behøver ikke have nogen som helst erfaring med surfing for at få noget ud af denne tur. Uanset jeres niveau, så vil instruktørerne sørge for, at I kommer op at stå på boardet og hvis I er meget erfarne sørger de for, at I finder frem til de bedste bølger.

Efter I har surfer så meget I orker kører I tilbage til Surf House, hvor i spiser frokost efterfulgt af mere surfing eller andre lokale aktiviteter – så som fx paragliding, ridning eller vandreture. Det kan naturligvis også være, at I hellere vil hygge med en iskold øl – som i øvrigt er inkluderet i prisen.
På denne tur har festerne en central rolle, så vi anbefaler ikke, at I tager herhen, hvis dette ikke er jeres kop te.

Højdepunkter på turen

  • Fantastisk surfing for begyndere og øvede
  • International camp med gæster fra hele verden
  • Fri Øl og Sangria inkluderet i prisen
  • San Sebastians byliv og fantastiske restauranter
  • Lækker natur omkring Surf House
  • Super lækre strande
dec
jan
feb
mar
apr
maj
jun
jul
aug
sep
okt
nov
Dag 1 Ankomst til Surf Campen

I ankommer til Surf Campen og får jeres soveplads. Herefter har I tid til at se jer omkring, få en drink og lære de andre at kende.

Dag 2-7 Surfing og en masse andet

I tilbringer hele ugen med surfing, yoga og fest. Hver morgen starter med en sund morgenmad, hvorefter I køres til stranden og starter dagens surf session. Et par timers surfing (med undervisning af instruktører) efterfulgt af afslapning og strandhygge. Herefter køres alle tilbage til Surf House, hvor frokosten serveres.

Generelt er der masser at lave i området. I kan tage til San Sebastian og besøge de berømte pintxos-barer, gå en aftentur, tag på ridetur, paragliding eller vinsmagning. Det er naturligvis også muligt bare at tage tilbage til stranden og surfe mere.

Dag 8 Hjemrejse

Nu er turen slut og det er tid til at tage hjem.

Prisen inkluderer
Ikke inkluderet
  • Flyrejse fra Danmark til Bilbao eller Biarritz (kan tilvælges)
  • Transport til/fra surfcampen
  • Afbestillingsforsikring og rejseforsikring
Generelt om rejsen

Denne rejse er en social oplevelse, hvor man lærer en masse andre mennesker at kende. Man bor sammen i Surf House, hvor man sludrer og hygger, taler om surfing og generelt nyder livet.

Alkohol er inkluderet i prisen på denne tur og det betyder, at der ofte "går lidt fest i den" om aftenen.

Transport / flyrejse

Bemærk: Du kan købe denne rejse med fly inkluderet, hvis du vælger dette øverst på siden.

Hvis du selv arrangerer flyrejsen
Du er velkommen til at købe turen uden flyrejse og selv stå for den del.

Vi anbefaler, at du venter med at købe flyrejsen, til vi har bekræftet turen.

Links
Momondo
t2t.dk
SAS

Transport fra/til lufthavnen

Fra Bilbao
Der går busser fra Bilbao Lufthavn til Zarautz (San Pelaio Bus Station). De går en gang i timen. Vi sørger for afhentninger på San Pelaio Bus Station kl. 09:00, 13:00 og 19:00 (gratis).

Se busplanen her

Få overblik over turen her: Rome2Rio

Fra Biarritz
Den bedste måde at komme frem er at tage toget fra lufthavnen til Hendaye, hvor I går over til en anden station (lige ved siden af) og tager Euskotren-toget til San Pelaio, Zarautz. Hver togtur tager cirka 30-40 minutter og turen koster i alt ca. 10 euro.

Få overblik over turen her: Rome2Rio

Mad og drikke

Hver dag serveres der sund morgenmad, frokost og aftensmad, som er inkluderet i prisen.

Overnatninger

Surf House ligger i den smukke Pagoeta National Park og alle værelser er sovesale.

Rejseforsikring

Det anbefales at tegne en rejseforsikring der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Kunden er selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer som dækker disse omkostninger. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring. Bestil her.  

- Husk Det Blå Sygesikringskort
I 2014 ophørte det gule sundhedskort med at at gælde som rejsesygesikring udenfor Danmark, Færøerne og Grønland.
Hvis uheldet er ude på rejser i EU, Norge, Island,Liechtenstein (EØS) og Schweiz, skal mani stedet bruge det blå EU-sygesikringskort. I kan læse mere om dækningen I de forskellige lande på www.huskdetblaa.dk. I Skal være opmærksomme på at der kan opstå en egenbetaling for lægehjælp, hvis I vælger ikke at supplere jeres Blå EU Sygesikringskort med en rejseforsikring.

Klima

Det kan være svært at planlægge sin rejse efter vejret, men for at hjælpe til et gennemsnitligt billede af klimaet i området. Data er fra yr.no.

Se også disse rejser