Surfing i Algarve
Se billeder Se video
E-mail

Surfing i Algarve

Individuel rejse

Hvis du drømmer om en afslappet surfingferie, hvor stemningen er afslappet, humøret højt og du kan lære – eller blive bedre til – at surfe , så er Lagos i Portugal lige stedet at tage hen. Her har vi skabt en sand oase for surfere på alle niveauer og de varme dage suser forbi imens vores gæster surfer på de forskellige strande i området.

Ud over fantastisk surfing, er en af de helt særlige ting ved Surf House i Lagos uden tvivl den hyggelige atmosfære. Uanset om du rejser i en gruppe eller bare kommer alene, så går der ikke mere end fem minutter, før du føler dig hjemme og er en del af Surf-House-gruppen. Det er blandt andet også derfor, at 80 procent af de besøgende i Surf-House vender tilbage år efter år. Det skal prøves!

Hver dag ved 9-tiden bliver landroverne fyldt op med mennesker og surf-grej, hvorefter de drøner ud og finder dagens bedste surf-spot. På stranden får du instruktion i at surfe – hvis du ønsker det – og derefter surfer du bare løs indtil turen går tilbage til Surf-House kl. ca. 17.

Det er vigtigt at understrege, at dette ikke er en surfing-fabrik. Der er høj fokus på, at netop du lærer at surfe og oplever det fantastiske ved sporten.

Hvad får du ud af denne rejse?

  • Fantastisk surfing på alle niveauer
  • Meget kompetente instruktører, som har undervist i mange år og ved, hvordan du lærer at surfe eller, hvordan du bliver bedre
  • Du bor lækkert og har mulighed for at opgradere til eget bad/toilet eller til lækker lejlighed
  • En masse sol og strand
  • Dejligt sammenhold med de andre i Surf House
  • Hygge på tagterrassen
  • Lækker mad – ikke kun når der arrangeres BBQ i Surf House, byen Lagos bugner simpelthen af gode spisesteder
  • Bering Rejser er kun et opkald væk i løbet af hele din ferie. Du kan ringe til os 24 timer i døgnet
dec
jan
feb
mar
apr
maj
jun
jul
aug
sep
okt
nov

Surf House

I bor i “Surf House”, som har plads til 21 gæster og i en typisk uge bor der mellem 14 og 18 personer. “Surf House” har et køkken, som gæsterne deles om, derudover er der vaskeri, stue, gratis WiFi og to store terrasser og et grill-område – og selvfølgelig stilfulde værelser til alle! Aftenerne i Surf House foregår ofte med hygge på tagterrassen, sammen med de andre beboere.

Dag 1 Ankomst til Lagos

I ankommer til lufthavnen i Faro, hvor I bliver hentet og kørt hele vejen til Surf House eller hvorfra I tager toget til Lagos. Hvis I bliver hentet tager turen lige under en time og med toget tager turen cirka 2½ time. Når I ankommer til Surf House bliver I vist op til jeres værelse, hvor I kan lægge jeres ting. Hvis I ankommer tidligt kan I muligvis nå med ud og surfe allerede i dag. Om aftenen går alle i Surf House ud og spiser sammen og det kan I deltage i, hvis I har lyst.

Dag 2-7 Surfing og meget mere

I står op og spiser morgenmad i Surf House, imens I sludrer med de andre i huset. Bilerne til surfingen kører mellem 9:15 og 10:00 og vender retur kl. cirka 17:00 om eftermiddagen.

Surfingen foregår ofte ved vestkysten og turen tager cirka 30-40 minutter hver vej afhængigt af, hvor det er bedst på dagen. Dagene starter med opvarmning efterfulgt af to timers undervisning. Efter frokost er der atter to timers undervisning inden turen går hjemad.

Aftenerne bruges typisk sammen med de andre deltagere, hvor man går ud og spiser sammen eller hygger på tagterrassen i Surf House.

Dag 8 Hjemrejse

Så er det desværre slut på surfingferien i Lagos. Du bliver kørt i bil eller tager toget til lufthavnen, hvorfra du flyver hjem til Danmark eller videre ud i verden.

Prisen inkluderer
  • 7 nætter i Surf-House
  • Morgenmad & Frokost alle dage
  • Daglig surfing og instruktion på alle niveauer
  • Alt udstyr
  • Video-analyse af din surfing (filmes een gang om ugen og gennemses sammen med instruktøren)
  • Daglig transport til/fra surf-locations
  • Fri afbenyttelse af Mountainbikes (4 cykler som kan benyttes af beboere i Surf House)
  • Dette er en pakkerejse og er dækket af Rejsegarantifonden og pakkerejseloven - se hvilke fordele det medfører for dig - klik her
Ikke inkluderet
  • Flybillet fra Danmark til Faro
  • Transfer til/fra lufthavnen i Faro
  • Rejseforsikring
Generelt om rejsen

På denne rejse kan I vælge mellem to forskellige overnatningsmuligheder. I kan enten bo i Surf House, hvor man deler værelse med andre (evt. jeres medrejsende - det er primært dobbeltværelser) eller I kan bo på Pensao, som er to pensionater, vi bruger til de som enten vil have mere fred eller som vil have enkeltværelser.

Turen er mulig fra 1. marts til første uge i januar hvert år.

Transport / flyrejse

Bemærk: Du kan købe denne rejse med fly inkluderet, hvis du vælger dette øverst på siden.

Hvis du selv arrangerer flyrejsen
Der er mange flyforbindelser fra Danmark til Faro. Fra København kan du flyve direkte med Norwegian (lørdage), SAS (lørdage) eller Bravo Tours (lørdage). Fra Billund kan du flyve med Primera Air eller Bravo Tours (lørdage)Hvis du vil have hjælp til at finde den rigtige flybillet, skal du bare sige til.

Links
Momondo
t2t.dk
SAS
Norwegian
Primera Air

Fra Lufthavnen til Surf House
Du kan tage tog, tage taxa eller vi kan arrangere, at du bliver kørt frem og tilbage

Hvis du vil tage toget:
Det er vigtigt, at du ankommer til Faro inden kl. 17.00, så du har tid til at tage det sidste tog til Lagos. Det kører kl. ca 19.30 og koster 7 Euro. En taxa fra lufthavnen til stationen koster ca. 10 Euro.

Transfer til/fra lufthavnen:
Når du vælger denne løsning bliver du hentet i lufthavnen og kørt hele vejen til Surf House. Det er uden tvivl den mest behagelige løsning. Turen tager lidt under en time. Du kan tilvælge transfer, når du bestiller rejsen.

 

Læs dette: Vigtigt omkring flyrejsen!

  • I skal være opmærksom på, at vi bestiller ”automatisk seating”. Det betyder, at det er flyselskabet, som bestemmer, hvor I placeres i flyet. Det sker yderst sjældent, at folk der booker sammen, bliver placeret hver for sig, men vi kan ikke udelukke, at det kan forekomme - hvis fx flyet er næsten fuldbooket.
  • Vi sælger udelukkende flyrejser, hvor håndbagage og indtjekket bagage er inkluderet, men hvor meget bagage, der er inkluderet varierer. Det vil stå beskrevet på din flybillet.
  • Vi kan ikke garantere, at ”måltid på flyet” er inkluderet i prisen. Fx er der oftest ikke måltid inkluderet på Norwegian-flyvninger.
Mad og drikke

Morgenmad foregår meget afslappet i Surf House, hvor der stillet diverse morgenmadsprodukter frem, brød, smør, ost, ymer osv. Man tager bare så meget man vil have. Frokosten serveres på stranden i forbindelse med surfingen og kan fx være en pastasalat og nogle sandwiches.

Restaurantbesøg
Om aftenen er det almindeligt at gæsterne i Surf House går ud og spiser sammen på restaurant. Det er naturligvis helt valgfrit, om man vil med ud og spise med de andre, finde et sted for sig selv eller om man selv vil lave mad i Surf House køkkenet. Et aftensmåltid på en restaurand inkl. drikkelse løber typisk op i 20-25 euro pr. person.

Fællesspisning
To aftener om ugen er der fællesspisning på tagterrassen, hvor Rachel laver mad (fx Paella) og der er fri Sangria. Prisen for fællesspisningerne er cirka 20-25 euro, men det kan variere. Det er igen helt valgfrit, om man vil være med.

Særlige ønsker
Der er både mulighed for at få mad som er vegetarisk, vegansk, gluten-fri eller uden en bestemt ingrediens du ikke kan tåle eller ikke kan lide. Hvis du har specielle ønsker, så skriv det lige til os, så vi kan arrangere det, inden du ankommer.

Ankomst via Lissabon

Hvis du selv vil arrangere flyrejsen og ankomme via Lissabon, gør du således:


1. Du lander i Lissabon og tager derfra til “Sete Rios Station”. Du kan enten tage en taxa fra lufthavnen eller tage metroen til metrostationen “Jardim Zoológico”. Med metroen tager du den røde linje til S.Sebastiâo og derfra tager du den blå linje to stop til Jardim Zoológico.

2. Du tager toget eller bussen:

Tog: 3t 40m – 5 tog om dagen
Metrostationen Jardim Zoológico ligger under Sete Rios Station, så du tager bare rulletrappen op og finder et billetkontor. Mellem Lissabon og Lagos skal du skifte tog een gang (i byen Tunes).
Link til CP.PT, hvor du kan se afgange

Bus: 3t 45m
Når du ankommer til Jardim Zoológico ved Sete Rios Station skal du ud ad bygningen og se efter skilte, hvorpå der står “Rodoviario”. LIge udenfor bygningen finder du en lille rulletrappe, som går op til busterminalen. Der kan du købe billetter til Lagos.
Link til Eva Bus, hvor du kan se afgange

 

Skal du være i god form?

Det kræver ikke et højt fitnessniveau for at deltage på denne tur. Du surfer så meget du kan og der er intet krav om, at du skal noget som helst. Dit fornemmeste mål er at have det sjovt med surfing og jo bedre du bliver jo færre krafter skal du bruge.

Delte værelser og enkeltværelser

Hvis du rejser alene og vælger "delt værelse", vil du typisk bo sammen med andre deltagere. Surf House består af 5 dobbeltværelser og 2 "sovesale" (Herre-sovesal har 4 pladser i to køjesenge / Pige-sovesal har 3 pladser bestående af en køjeseng og enkeltseng)

Hvis du meget gerne vil bo alene skal du vælge at bo på Pensao (som koster ekstra).

Rejseforsikring

Det anbefales at tegne en rejseforsikring der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Kunden er selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer som dækker disse omkostninger. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring. Bestil her.  

- Husk Det Blå Sygesikringskort
I 2014 ophørte det gule sundhedskort med at at gælde som rejsesygesikring udenfor Danmark, Færøerne og Grønland.
Hvis uheldet er ude på rejser i EU, Norge, Island,Liechtenstein (EØS) og Schweiz, skal mani stedet bruge det blå EU-sygesikringskort. I kan læse mere om dækningen I de forskellige lande på www.huskdetblaa.dk. I Skal være opmærksomme på at der kan opstå en egenbetaling for lægehjælp, hvis I vælger ikke at supplere jeres Blå EU Sygesikringskort med en rejseforsikring.

Klima

Det kan være svært at planlægge sin rejse efter vejret, men for at hjælpe til et gennemsnitligt billede af klimaet i Lagos. Data er fra yr.no.

Klima Lagos

Se også disse rejser