Højdepunkter på turen

  • Spændende dyk ud for Algarves smukke kyst
  • Lagos charmerende atmosfære
  • Dejlige måltider på fremragende restauranter
Dykkerferie i Algarve, 1 uge
Se billeder
E-mail

Dykkerferie i Algarve, 1 uge

Individuel rejse

Havet omkring Lagos byder på fremragende dykning. Nogle af dykkene foregår på åbent vand – fx i den nyindviede marinepark, hvor tre gamle krigsskibe er sænket til dykkernes store fornøjelse – og andre dyk foregår langs Algarves rå kystlinje, hvor vandet har skabt grotter og andre fantastiske oplevelser under vandet.

Lagos er en perle i Algarve og bugner med tilbud til folk som ønsker en aktiv ferie. Byen er fuld af liv om sommeren – på den gode måde. Der er et væld af restauranter og vi skal nok vejlede jer, så I finder de bedste. Hvis I har lyst til mere efter spisning, så er der naturligvis også et utal beværtninger til dette. Der er en hel særlig energi i byen om sommeren, som I bestemt bør opleve.

dec
jan
feb
mar
apr
maj
jun
jul
aug
sep
okt
nov

Bliv medlem af den særlige "Bering Dykning"-gruppe på facebook. Her får du besked om nye rejser, særlige tilbud og en masse andet.

Link til gruppen

Bemærk: du skal anmode om medlemskab, men alle bliver godkendt.

Sollagos

På denne tur bor i på Sollagos Apartamentos i Lagos. Lejlighederne er rummelige og har soveværelse, lille køkken og balkon til eller terrasse ved poolen. Det tager cirka fem minutter at gå ind til den gamle bydel i Lagos, hvor I finder et væld af restauranter og andre tilbud. Der er ligeledes meget kort til stranden, hvortil man kan gå på små fem minutter (der er dog flere forskellige og nogle af dem ligger lidt længere væk). Alle lejligheder har mikrobølgeovn, brødrister og elkedel. Der er ikke måltider inkluderet i opholdet, men alle lejligheder har alle fornødenheder, der skal til for at arrangere morgenmad. Har man lyst til at spise morgenmad ude er der ikke langt at gå.

Dag 1 Ankomst

I ankommer til hotellet i Lagos, hvor I bliver vist til jeres værelse. Herefter kan I slappe af og nyde at endelig være i Lagos.

Dag 2-6 Dykning og en masse andet

Dagene går med at dykke og nyde den fantastiske by Lagos. Dykkerturene starter om formiddagen og I er retur i løbet af eftermiddagen. De præcise tidspunkter aftaler I nærmere med vores mand Elmar. Udover dykning kan fx nyde de mange strande, de fantastiske restauranter (det er faktisk bemærkelsesværdigt, hvor mange gode spisesteder der er koncentreret på et så relativt lille område), de mange aktiviteter der udbydes i området (fx surfing, yoga, grotteture, stand up paddle) og den helt særlige stemning, der er overalt i byen.

Dag 7 Fridag uden dykning

Der skal gå 24 timer fra man har dykket til man flyver og derfor er denne dag altid en fridag uden dykning.

Dag 8 Hjemrejse

Så er ugen slut og det er tid til at drage hjem. I bliver kørt til lufthavnen, hvorfra I flyver hjem.

Prisen inkluderer
Ikke inkluderet
  • Flyrejse fra Danmark til Faro (kan tilvælges)
  • Transfer til/fra lufthavnen i Faro
  • Rejseforsikring og afbestillingsforsikring
Generelt om rejsen

Det er muligt at tage med på denne tur uden at dykke. I så fald vælges dette på bookingformularen (mod rabat).

Det er muligt at få børn med på turen. I skal dog være opmærksomme på, at børn skal være mindst 10 år for at dykke.

Transport / flyrejse

Bemærk: Du kan købe denne rejse med fly inkluderet, hvis du vælger dette øverst på siden.

Hvis du selv arrangerer flyrejsen
Hvis I selv arrangerer flyrejsen, anbefaler vi, at I venter med at købe flyrejsen til vi har bekræftet landarrangementet.

Fra Lufthavnen til Lagos
Du kan tage tog, tage taxa eller vi kan arrangere, at du kørt frem og tilbage

Hvis du vil tage toget
Det er vigtigt, at du ankommer til Faro inden kl. 17.00, så du har tid til at tage det sidste tog til Lagos. Det kører kl. ca 19.30 og koster 7 Euro. En taxa fra lufthavnen til stationen koster ca. 10 Euro.

Transfer til/fra lufthavnen
Når du vælger denne løsning bliver du hentet i lufthavnen og kørt hele vejen til hotellet. Det er uden tvivl den mest behagelige løsning. Turen tager lidt under en time. Prisen for transfer tur/retur er 1.180kr for bilen med plads til 1-4 personer.

Ankomst via Lissabon

Hvis du ikke kan finde den helt rigtige flybillet til Faro, så er det også muligt at komme til Lagos via Lissabon.

Det er utroligt let at komme fra Lissabon til Lagos. Fordelen er, at flybilletterne ofte er meget billigere og der er direkte fly fra København hver uge. Du gør sådan her:

Du lander i Lissabon og tager derfra til “Sete Rios Station”. Du kan enten tage en taxa fra lufthavnen eller tage metroen til metrostationen “Jardim Zoológico”. Med metroen tager du den røde linje til S.Sebastiâo og derfra tager du den blå linje to stop til Jardim Zoológico.

2. Du tager toget eller bussen:

Tog: 3t 40m – 5 tog om dagen
Metrostationen Jardim Zoológico ligger under Sete Rios Station, så du tager bare rulletrappen op og finder et billetkontor. Mellem Lissabon og Lagos skal du skifte tog een gang (i byen Tunes).
Link til CP.PT, hvor du kan se afgange

Bus: 3t 45m
Når du ankommer til Jardim Zoológico ved Sete Rios Station skal du ud ad bygningen og se efter skilte, hvorpå der står “Rodoviario”. LIge udenfor bygningen finder du en lille rulletrappe, som går op til busterminalen. Der kan du købe billetter til Lagos.
Link til Eva Bus, hvor du kan se afgange
 

Mad og drikke

Der er ikke måltider inkluderet i prisen for denne tur. Det er muligt at handle ind og selv lave morgenmad i lejligheden, men der er også et stort antal morgenmadscafeer i byen, hvor der serveres dejlige morgenmåltider.

Overnatninger

I bor på Sollagos Apartamentos Turisticos. Lejlighederne ligger tæt på midtbyen (hvor det hele foregår) og lige så tæt på stranden.

PADI Medical Statement

Hvis du ikke har et dykkercertifikat i forvejen er det et krav, at du udfylder et PADI Medical Statement. Reglen er, at hvis du kan svare nej til alt på side 1, så behøver du ikke gå til lægen. Hvis du kan svare ja til noget, så skal du til lægen og lægen skal udfylde og underskrive side 2.

Download her

Dykkercertifikat

PADI Open Water Kursus (Dykkercertifikat)

Det er muligt at tage et PADI Open Water Kursus på denne tur. Alle kursusmaterialer er inkluderet i prisen.

Du kan læse mere om PADI Open Water kurset på PADI's hjemmeside

Bemærk: Hvsi du vælger dykkercertfikat på rejsen, frafalder de 10 dyk og erstattes af 3-5 dages PADI Open Water kursus - og de dyk der er inkluderet i kurset (4 confined water dyk og 4 open water dyk)

PADI Advanced Open Water Kursus

Det er også muligt at tage et PADI Advanced Open Water kursus på denne rejse. IAlle kursusmaterialer er inkluderet i prisen.

Du kan læse mere om PADI Advanced Open Water kurset på PADI's hjemmeside

Bemærk: hvis du vælger at tage Advanced Open Water kursus på rejsen frafalder de 10 dyk og erstattes af AOW-kursus - og de dyk der er inkluderet i det. Det er muligt at tilkøbe flere dyk efter kurset, hvis I har lyst til mere.

Vaccinationer

Vi henviser til at tjekke www.ssi.dk og www.sikkerrejse.dk i god tid, for opdaterede oplysninger om relevante vaccinationer.
Vores kunder får 10% på vaccinationer hos Danske Lægers Vaccinations Service, på relevante vaccinationer i forbindelse med en købt rejse.  
- Undtaget fra rabatordningen er grundhonoraret, samt vaccination mod Japansk Hjernebetændelse.

Rejseforsikring

Det anbefales at tegne en rejseforsikring der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Kunden er selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer som dækker disse omkostninger. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring. Bestil her.  

- Husk Det Blå Sygesikringskort
I 2014 ophørte det gule sundhedskort med at at gælde som rejsesygesikring udenfor Danmark, Færøerne og Grønland.
Hvis uheldet er ude på rejser i EU, Norge, Island,Liechtenstein (EØS) og Schweiz, skal mani stedet bruge det blå EU-sygesikringskort. I kan læse mere om dækningen I de forskellige lande på www.huskdetblaa.dk. I Skal være opmærksomme på at der kan opstå en egenbetaling for lægehjælp, hvis I vælger ikke at supplere jeres Blå EU Sygesikringskort med en rejseforsikring.

Klima

Det kan være svært at planlægge sin rejse efter vejret, men for at hjælpe til et gennemsnitligt billede af klimaet i området. Data er fra yr.no.

Se også disse rejser