Højdepunkter på turen

  • Fantastisk surfing med mere personlig instruktion
  • Hyggelige dage med de andre deltagere
  • Lagos og den dejlige portugisike kultur
Bering Travel Green Room Week Algarve
Se billeder

Bering Travel Green Room Week Algarve

Grupperejse / Fællesrejse

Denne rejse er kun for piger. Den eneste forudsætning for at være med på denne tur, er, at dit niveau skal ligge et sted mellem HVID og BLÅ på iambands-listen, som du kan se via dette link.

Dette er en helt særlig surfingferie. På denne tur tager Bering Rejsers egen surf-coach, Christina Oksnes, en mindre gruppe med til Algarve i Portugal, hvor der vil være ekstra fokus på surfing og personlig instruktion. Der vil være to surf-instruktører, så den ene kan fokusere på de øvede og den anden kan fokusere på eventuelle begyndere. Vi forventer seks til otte deltagere på turen, hvilket betyder, at instruktionen er meget mere personlig end det normale, hvor der er en instruktør til ti kursister.

Vi har biler til rådighed hele ugen og det betyder, at vi kan være fleksible og køre hen til det helt rigtige spot, når bølgerne er bedst. Dette betyder naturligvis også, at det nedenstående dagsprogram vil være forholdsvist fleksibelt. Når vi ikke surfer, så hygger vi os. Det kan fx være, når vi går ud og spiser om aftenen eller de to aftener, hvor vi har arrangeret middag Surf House lige om hjørnet (250m). Onsdag er en fridag (som dog kan inddrages, hvis bølgerne er perfekte), hvor vi kører til den imponerende by Tavira og ser byen, inden vi kører tilbage til Lagos til Comedy Night på det hyggelige spisested Mullens.

Det bliver en fantastisk uge, hvor I får mulighed for at tage jeres surfing til nye niveauer.

apr
maj
jun
jul
aug
sep
okt
nov
dec
jan
feb
mar

The Mansions

Vi kunne simpelthen ikke bo bedre i Lagos. The Mansions ligger på en af de små smalle gader i Lagos' gamle bydel. Alt er lige udenfor døren. Ejendommen består af to lejligheder, som hver har to værelser og derudover er der to separate værelser (12 senge i alt). Det hele er forbundet af en lille gårdsplads, hvor man kan sidde og slappe af. Alle værelser er dobbeltværelser, hvoraf tre har to enkeltsenge og tre har dobbeltsenge. Fire af de seks værelser har eget bad/toilet og de to sidste værelser deler bad/toilet. Der er desuden to køkkener, hvor man kan lave mad selv, hvis man skulle have lyst.

Dag 1 Ankomst til Lagos

I ankommer til Lagos og bliver indkvarteret på jeres værelser. Vinen og øllen er lagt på køl og om aftenen arrangerer vi BBQ-night, hvor vores kullinariske mastermind Rachel kommer og serverer mad i The Mansions. Den perfekte måde at sige hej og møde de andre deltagere på turen.

Bemærk: Vi inkluderer transport til/fra lufthavnen gratis, men det er på faste tidspunkter på dagen. Se under praktisk info.





Dag 2 Surfing

Giuliana laver morgenmad til os og når vi har spist går vi hen til Surf House, hvor I får udleveret udstyr og våddragter (med mindre I har dette med selv). Vi tager hen til de bedste bølger og surfer i cirka tre timer. Rachel har lavet frokost til os, som vi spiser på stranden.

Aftensmad: Traditionel portugusisk restaurant





Dag 3 Surfing

Giuliana laver morgenmad til os. Vi går til Surf-bilerne og tager hen til de bedste bølger. Igen har Rachel lavet lækker frokost.

Aftensmad: Gorilla i Lagos (lækker "Asian Fusion"-restaurant ejet af surfere.





Dag 4 Surfing og video-coaching

Giuliana har atter stillet an med lækker morgenmad og Rachel har lavet lækker frokost, som vi tager med på stranden. Nu hvor vi er varme er det tid til at gå i gang med video-coaching. Jeres surfing bliver optaget og gennemgået med jer.

Aftensmad: S.Sebastio i Lagos (traditionel portugisisk restaurant med portvinsmagning - for de som har lyst)





Dag 5 Afslapning

Planen er, at vi ikke surfer i dag (men hvis forholdene er perfekte, så ændrer vi på dette). Dagstur til Tavira, hvor vi besøger Lis og hendes atellier. Hun er en norsk kunstner og har tvillinger som er professionelle surfere. Mulighed for shopping og vi spises frokost ved floden, der går igennem byen.

Aftensmad: Mullens i Lagos

I aften er der efter al sandsynlighed Comedy Night på Mullens i Lagos. Det er planlagt, men vi er nødt til at have et lille forbehold for, at dette kan rykkes eller aflyses. I så fald finder vi på noget andet.





Dag 6 Surfing

Vi spiser morgenmad, hvorefter vi går til Surfbilerne og drager afsted mod de bedste bølger. Rachel har atter lavet frokost til os, som vi spiser på stranden. Efter surfing besøger vi Uwa, som er board-shaper og bor i Hortas Do Tabual.

Aftensmad på Green Room i Lagos. Mexikansk restaurant med gode cocktails og super lækker mad. Ejet af surfere.





Dag 7 Surfing

Vi spiser morgenmad og kører igen mod bølgen grøn.

Aftensmad: Afskedsmiddag på A Fabrica i Luz. Typisk middelhavskøkken. Restauranten har en fantastisk beliggenhed lige ved stranden i Luz. Kokken er genial og fra Espiche.





Dag 8 Hjemrejse

Ugen er desværre slut og det er tid til at tage hjem til Danmark. Vi arrangerer atter en gratis transfer tilbage til lufthavnen, som foregår på to forskellige tidspunkter.

Bemærk: Hvis du skal meget sent hjem, så skal du være opmærksom på, at der er udtjekning fra værelset om formiddagen. Du er velkommen til at lade dine ting ligge i The Mansions, så længe du har lyst.





Transport
Du har valgt:
Afrejse
Afg.
Ank.
Rejsetid:
Hjemrejse
Afg.
Ank.
Rejsetid:
Prisen inkluderer
  • 7 nætter i delt dobbeltværelse i The Mansions
  • Morgenmad alle dage
  • Frokost på surfingdage
  • 1 lækkert aftensmåltid i Surf House (fællesspisning)
  • 5 dages surfing ved dagens bedste spot (dagenes længde varierer efter forhold og gruppens ønsker)
  • Grundig surf-teori
  • Personlig instruktion af Christina (øvede) og Sanna (begyndere)
  • Video-coaching (I får naturligvis billederne, hvis I vil)
  • Besøg i byen Tavira
  • Besøg hos lokal board-shaper
  • Transport til/fra lufthavnen
Ikke inkluderet
  • Flyrejse fra Danmark til Faro (kan tilvælges øverst på siden)
  • Leje af udstyr (tilvælges på bookingformularen)
  • Frokost i Tavira
Generelt om rejsen

Denne er en intensiv surf-uge, hvor deltagerne får ekstra personlig instruktion. Rejsen er kun for piger.

Da aktiviterne vi laver også afhænger af vejr og vind, kan det være nødvendigt at justere programmet løbende.

Denne rejse er yderst velegnet, hvis man rejser alene og vil møde mennesker.

Ofte stillede spørgsmål

Her skriver vi de spørgsmål og svar, som vi ofte får i forbindelse med denne tur. Listen opdateres løbende.

- Jeg vil med, men jeg er ikke sikker på, at jeg vil surfe alle dage. Er jeg tvunget til at være med hele tiden?
Nej du er på ingen måde tvunget til noget som helst. Vores rejser handler om at have det sjov og nyde livet. Hvis du tilfældigvis en aften vurderer, at du bedst nyder livet ved at læse en bog, gå en tur ved stranden eller noget helt tredje - så er det absolut i orden. Det er din ferie, så du bestemmer.

- Jeg kan læse, at The Mansions ligger mindt inde i Lagos' gamle bydel. Er der så meget larm om aftenen/natten?
Nej det er der ikke. Selvom vi har alt indenfor få hundrede meter, så ligger The Mansions alligevel på en meget rolig lille gade. Vi har brugt ejendommen i flere år nu og har ikke oplevet lydgener af nogen art. Her er vi dog nødt til at have et forbehold for, at vi ikke ved, hvad andre mennesker i byen kan finde på netop i den uge, hvor I er der. Men forvent meget stille nætter.

- Jeg har særlige krav til min mad. Kan jeg så stadig få noget at spise?
Det kan du bestemt. Du skal bare sige til, hvad du har af krav/preferencer, så søger vi for det. Det er helt almindeligt at vi har gæster, som enten er vegtarer, veganere, ikke spiser gluten, ikke kan tåle laktose osv.

Skal jeg have erfaring med surfing for at være med?
Nej, du behøver ingen erfaring for at være med. På stranden inddeles man efter niveau, så begynderne øver sig i på de mindre bølger og de øvede kan tage ud bagved, hvor de store bølger er. I løbet af dagen kan man tage alle de hvil, man har lyst til.

Hvor gamle er de andre deltagere på turen?
Det varierer rigtigt meget og det er ikke helt til at sige noget om, hvordan det ser ud i de enkelte uger. Vi forventer, at hovedparten af deltagerne er et sted mellem 25 og 45 år og så er der naturligvis også plads til folk som er yngre og ældre (dem er der helt sikkert også nogen af).

Kan jeg være med selvom jeg rejser alene?
Denne tur er perfekt til solorejsende, fordi man netop bliver del af en gruppe og lærer de andre deltagere at kende. Der vil være mange andre, som tager alene af sted på denne tur og enten deler værelse med en anden deltager eller bor i enkeltværelse.

Mad og drikke

Morgenmad er inkluderet alle dage. Frokost er inkluderet i forbindelse med surfing (ikke om onsdagen). Det betyder, at frokost er inkluderet søndag, mandag, tirsdag, torsdag og fredag. Der er to aftener, hvor kokken Rachel serverer aftensmad i Surf House og resten af aftenerne spiser vi ude (for de som har lyst). Regn med at et aftensmåltid inkl. drikkevarer koster cirka 20-25 euro. Vi kan sagtens sørge for det, hvis nogen fx er vegetar eller veganer.

Transport / flyrejse

Bemærk: Du kan købe denne rejse med fly inkluderet, hvis du vælger dette øverst på siden.

Hvis du selv arrangerer flyrejsen
Der er mange flyforbindelser fra Danmark til Faro. Fra København kan du flyve direkte med Norwegian (lørdage), SAS (lørdage) eller Bravo Tours (lørdage). Fra Billund kan du flyve med Bravo Tours (lørdage).

Transfer til/fra lufthavnen
Vi arrangerer følgende lufthavnstranporter. Hvis I ønsker at blive kørt på andre tidspunkter er prisen 600kr. pr. bil pr. vej.

Fra Faro til Lagos - ankomst
Afgang: 11:00
Afgang: 19:15

Bemærk, at tidspunkterne kan variere fra gang til gang afhængigt af, hvornår gæsterne ankommer.

Fra Lagos til Faro - hjemrejse
Afgang: 06:30
Afgang: 16:00

Bemærk, at tidspunkterne kan variere fra gang til gang afhængigt af, hvornår gæsterne skal flyve hjem.

 

Overnatninger

The Mansions ligger midt i Lagos gamle bydel. Fire af de seks værelser har eget bad/toilet og de sidste to værelser deles om et bad/toilet.

Fire af værelserne har to enkeltsenge og to har dobbeltseng. På bookingformularen, kan I vælge hvad i foretrækker. Hvis jeres ønskede valg ikke er ledigt, kontakter vi jer. Her skal vi huske at nævne, at dobbeltsengene er store, så vi vurderer, at et vennepar fint vil kunne deles om en seng.

Skal du være i god form?

Surfing kan være hårdt, fordi man går meget frem og tilbage med boardet. Det kan være fysisk udfordrende, men det er helt ok at holde alle de pauser, du har brug for. Der er ikke krav om, at du skal noget som helst. Dette er først og fremmest en ferie, så det handler om at have det sjovt :).

Rejseforsikring

Det anbefales at tegne en rejseforsikring der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Kunden er selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer som dækker disse omkostninger. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring. Bestil her.  

- Husk Det Blå Sygesikringskort
I 2014 ophørte det gule sundhedskort med at at gælde som rejsesygesikring udenfor Danmark, Færøerne og Grønland.
Hvis uheldet er ude på rejser i EU, Norge, Island,Liechtenstein (EØS) og Schweiz, skal mani stedet bruge det blå EU-sygesikringskort. I kan læse mere om dækningen I de forskellige lande på www.huskdetblaa.dk. I Skal være opmærksomme på at der kan opstå en egenbetaling for lægehjælp, hvis I vælger ikke at supplere jeres Blå EU Sygesikringskort med en rejseforsikring.

Klima

Det kan være svært at planlægge sin rejse efter vejret, men for at hjælpe til et gennemsnitligt billede af klimaet i Lagos. Data er fra yr.no.

Se også disse rejser

Nyhedsbrev

VIND REJSE - VÆRDI 12.000kr

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vind 2 pladser på vores Surf, SUP & Yoga Retreat i Algarve i sommeren 2019.