Højdepunkter på turen

  • Hatha yoga (Yang yoga)
  • Yin yoga
  • Fokus på elementerne og meridianbaner
  • Åndedrætsøvelser
  • Mudra og banda (stillinger og kropslåse, der omfordeler energien)
  • Stilhed (mauna) periodisk samt en hel dag
  • Én til én sparring
Yogaretreat på eventyrlig borg i Atlasbjergene
Se billeder

Yogaretreat på eventyrlig borg i Atlasbjergene

Grupperejse / Fællesrejse

Det er efterår i Danmark, men du er inviteret med på eventyr på Atlas Kasbah, en slotsagtig borg i bæredygtige berberomgivelser med ro og vild natur i Atlasbjergerne i Marokko. Skal du med?

Dette yogaretreat i Marokko foregår på luksus øko-borgen Atlas Kasbah. Atlas Kasbah er en sjælden perle og nøje udvalgt blandt mange gode muligheder!

Her lægger vi op til fordybelse, ro og ny selvforståelse, når vi via yogaen arbejder os igennem de 5 elementer og detoxer krop og sind.

Yoga med de 5 elementer understøttes perfekt af Atlas Kasbah, som har vundet flere internationale priser for økologi og bæredygtighed.

Atlas Kasbah tilbyder en spektakulær beliggenhed ved foden af Atlasbjergene i den ældgamle UNESCO Argan urskov og biosfære i sydlige Marokko. Her i favnen af moder jord finder vi rum til fordybelse, ro og frisk luft.

Maden, som understøtter vores praksis, er sund og nærende med grøntsager og urter fra stedets store økologiske have. Således befinder vi os langt fra storbyens larm – og alligevel kun 20 minutter fra by, strand og lufthavn med direkte fly til Danmark.

Vi er omgivet af Atlasbjergene og forstyrres kun af fuglekvidder og måske et æsel vrinsk – eller gede-mæ.

Vi bor på flotte store enkelt- eller dobbeltværelser eller suites i bedste 1001 nats stil. Stedet er gennemført bæredygtigt, med økologisk mad og rengøring og anvender solvarme og energi.

Vi praktiserer dagligt stilhed til efter morgenmad samt to hele dage i løbet af ugen. I stilletiden (som minimum) slukker vi også for alle elektroniske apparater, som hele ugen holdes på eget værelse, for at værne om den fælles ro.

Hver morgens yogaklasse slutter med en lille introduktion til dagens element og et spørgsmål til dig, du kan fordybe dig i i løbet af dagen. Husk notesbogen.

Her er det okay at være asocial. Der er lagt op til enetid, ro og fordybelse. Der er naturligvis også rum til fælleshygge – fx under middagen. Oplevelsen understøttes af stedets fantastiske beliggenhed, af nærende økologisk, grøn mad tilberedt med grøntsager og urter friskplukket fra haven.

Selvforkælelse
Trænger du til endnu mere selvforkælelse, kan du booke tid i hammen eller til massage på stedet. Dagene nyder vi ved poolen, med en god bog eller i stilhed i en af stedet mange hyggekroge eller på en vandretur på en af naturstierne i urskoven omkring borgen vi bor på.

Yoga og meditation foregår i Yogastudiet på stedet eller på den skønne overdækkede tagterrasse med udsigt over Atlasbjergene.

Bliver der for stille for dig, kan du snuppe en taxa ind til Agadir eller stranden (det tager 20 min) – eller tage på en af de mange spændende udflugter stedet kan arrangere.

Rejsen er alkoholfri.

apr
maj
jun
jul
aug
sep
okt
nov
dec
jan
feb
mar
Dag 1 Ankomst til Agadir

Velkommen til eventyrlige Marokko. Efter en kort køretur fra lufthavnen ankommer vi til Atlas Kasbah i favnen af moder jord omkranset af Atlasbjergene. Her skal vi slappe af og nyde ugen med yoga og meditation.

Efter indkvartering mødes vi i en velkomstcirkel, hvor Helene præsenterer ugen, vi har foran os. Hvis stemningen og energien er til det, laver vi evt. lidt nænsom yoga eller meditation.

Efter et nærende aftensmåltid mødes vi til en marokkansk velkomst te-ceremoni.

Programmet den kommende uge ser sådan ud.

Dagligt program (med forbehold for ændringer):

  • Kl. 8.00 – 10.00: Morgen Yang yoga og meditation, samt intro til dagens tema (i stilhed)
  • Kl. 10.00: Morgenmad (i stilhed)
  • Kl. 14:00: Frokost
  • Kl. 17:00 – 19:00: Aften Yin yoga og meditation
  • Kl. 19:15: Aftensmad

Dertil kommer alt det ekstra. Se beskrivelsen de enkelte dage.





Overnatning Atlas Kasbah
Dag 2 Yoga og meditation

I dag arbejder vi med jordelementet. Jordelementet handler om at hvile i sig selv og i livet. Dagen starter således med at skabe jordforbindelse via vores Yang yoga og meditation.

Morgenens yogaklasse slutter med en lille introduktion til dagens element og et spørgsmål til dig, du kan forholde dig til i dag, hvis du har lyst.

Efter morgenmaden er der mulighed for at nyde stedet ved poolen eller i en hyggekrog i skyggen.

Du kan også tage med på en vandretur i Atlasbjergene med guide. Det koster ca. 100 kr. pr person.

Efter frokost har vi igen tid til at slappe af og nyde stedet, indtil vi mødes til vores aften Yin yoga klasse, hvor vi smelter ind i stillingerne og jordelementet. 

Efter endnu et nærende aftensmåltid byder stedet velkommen til Berber skønhedsaften for dem, som har lyst.





Overnatning Atlas Kasbah
Dag 3 Yoga og meditation

Efter en dejlig nattesøvn mødes vi til dagens Yang yogaklasse. I dag arbejder vi med vandelementet, som står for healing og udrensning. Morgenens yogaklasse slutter med et spørgsmål til dig, du kan fordybe dig i løbet af dagen, hvis du ønsker. Husk dagbogen.

Efter morgenmaden er der igen mulighed for at nyde stedet ved poolen eller i en hyggekrog i skyggen. Du kan også tage på udflugt til stranden, byen eller på kamelryg mv. (se ”øvrige aktiviteter).

Eller måske er det i dag du vil nyde et marokkansk hammamritual (ca. 80 kr.) eller en olimassage (ca. 160 kr.)

Efter frokost har vi igen tid til at slappe af og nyde stedet, indtil vi mødes til vores aften Yin yoga klasse, hvor vi smelter ind i stillingerne, udrenser og healer. 

Efter yoga venter endnu et nærende aftensmåltid på os. 

Inden sengetid mødes vi og fordyber os i healende meditation, og herefter venter en – måske – endnu sødere nattesøvn på os.





Overnatning Atlas Kasbah
Dag 4 Yoga og meditation

I dag skal vi fyre op for varmen gennem vores arbejde med ildelementet. Ildelementet inviterer dig i kontakt med din passion og kraft. Morgenens yogaklasse slutter med dagens spørgsmål, du kan fordybe dig i, hvis du har lyst.

Efter morgenmad har du igen mulighed for egne udflugter til stranden, byen, en kameltur mv. (se ”øvrige aktiviteter”).

Eller du kan nyde poolen og fordybe dig i din dagbog, og tænke over hvilke oplevelser og indsigter du har haft ind til videre?

I dag har du desuden mulighed for én til én sparring med Helene. Du kan bruge tiden til at drøfte og få input til din proces, gå i dybden med spørgsmål om specifikke stillinger eller lignende.

Efter frokost er der mulighed for mere varme og ild, da hamammen er åben (inkluderet i prisen). Så du kan være dejlig blød og mør, når vi mødes til vores aften Yin-klasse, hvor vi smelter ind i stillingerne og fordyber os. 

Efter aftensmad er der mulighed for at nyde aftenen med hygge, læsning eller mv.





Overnatning Atlas Kasbah
Dag 5 Yoga og meditation

I dag arbejder vi med luftelementet, og vi vil have ekstra fokus på vejrtrækning og åndedrætsøvelser, pranayama. Luftelementet inviterer dig til at slippe det, der ikke tjener dig mere. Vi slutter med intro til dagens element og spørgsmål- måske du vil få nye indsigter.

Og i dag har du ekstra god tid til indre fordybelse, idet vi oplever dagen i stilhed.

Nyd dagen omkring stedet, ved poolen, med en god bog eller en gåtur i Atlasbjergene.

Efter aftensmad er der mulighed for at nyde aftenen og stilheden, måske ved at gå ekstra tidligt i seng.





Overnatning Atlas Kasbah
Dag 6 Yoga og meditation

I dag arbejder vi med rum-/træ-elementet. Dagens element inviterer dig til at slippe gammel vrede. Vi slutter Yangklassen med intro til dagens element og spørgsmålet, som du kan fordybe dig i senere idag.

Efter morgenmad og frokost har du mulighed for at nyde stedet, poolen, en gåtur eller en udflugt.

I dag har du igen mulighed for én til én sparring med Helene. Du kan bruge tiden til at drøfte og få input til din proces, gå i dybden med spørgsmål om specifikke stillinger eller lignende.

Vi ses igen til en skøn aften Yin yoga klasse, hvor vi smelter ind i stillingerne og udrenser. 

Efter aftensmad mødes vi til aftenmeditation.

For de der har lyst, er der sidst på dagen intro til astronomi og mulighed for at kigge på planeter i stjernekikkert.





Overnatning Atlas Kasbah
Dag 7 Yoga og meditation

I dag lander vi på begge fødder igen og vender retur til jordelementet. Dagen starter med vores morgen Yang yoga praksis, som slutter med afrundende spørgsmål, som kan hjælpe dig til at lande og fordøje din proces.

Efter morgenmad er der mulighed for det du har lyst til: måske at integrere og fordøje – eller til en sidste udflugt eller massage.

Efter frokost mødes vi til en afslutningscirkel, hvor vi deler erfaringer, hvis vi har lyst og takker af for denne gang.

Og så er det tid til vores sidste Yin klasse i denne om gang – som slutter med en liggende yoga Nida meditation.

Vi afrunder dagen og turen med afslutningsmiddag og går tidligt i seng, så vi er klar til hjemrejsen i morgen.





Overnatning Atlas Kasbah
Dag 8 Hjemrejse

Efter en oplevelsesrig rejse i eventyrlige Marokko er det blevet tid for hjemrejse. Transfer til lufthavnen.





Transport
Du har valgt:
Afrejse
Afg.
Ank.
Rejsetid:
Hjemrejse
Afg.
Ank.
Rejsetid:
Prisen inkluderer
Ikke inkluderet
  • Rejseforsikring og afbestillingsforsikring
Generelt om rejsen

Dette er en grupperejse med dansk yogalærer/rejseleder. Der er i alt 10 værelser på resortet.

Rejsen er alkoholfri.

Transport / flyrejse

Flyrejsen er inkluderet i prisen for denne rejse. På bookingformularen, kan du se rejsetidspunkterne.

Læs dette: Vigtigt omkring flyrejsen!

  • I skal være opmærksom på, at vi bestiller ”automatisk seating”. Det betyder, at det er flyselskabet, som bestemmer, hvor I placeres i flyet. Det sker yderst sjældent, at folk der booker sammen, bliver placeret hver for sig, men vi kan ikke udelukke, at det kan forekomme - hvis fx flyet er næsten fuldbooket.
  • Vi sælger udelukkende flyrejser, hvor håndbagage og indtjekket bagage er inkluderet, men hvor meget bagage, der er inkluderet varierer. Det vil stå beskrevet på din flybillet.
  • Vi kan ikke garantere, at ”måltid på flyet” er inkluderet i prisen. Fx er der oftest ikke måltid inkluderet på Norwegian-flyvninger.
Yogaen på rejsen

Yogaen er Hatha yoga  (Yang yoga), blid yoga samt Yin yoga og blid Yin yoga bygget op omkring de 5 elementer. Vi starter i jordelementet og bevæger os videre igennem alle 5 elementer (jord, vand, ild, luft og træ/ånd) med vores mere dynamiske morgen yoga og vores dybe aften Yin yoga.

Vi arbejder os gennem alle elementer og udforsker kvaliteterne ved hvert element, og hvorledes vi selv responderer på det. Hver morgens yogasession ender med en lille introduktion til dagens element og et spørgsmål, man kan gå i dybden med på egen hånd med refleksion på en gåtur, ved at skrive i sin notesbog eller lignende.

Ved at arbejde os gennem elementerne, får vi mulighed for at give slip på spændinger og blokeringer og opnå ny eller mere balance. Det anbefales, at du har lidt kendskab til yoga inden du deltager på denne tur.

Én til én tid
I løbet af retreatet får du 20 min. individuel sparring med underviseren. Du kan bruge tiden til at drøfte og få input til din proces, gå i dybden med spørgsmål om specifikke stillinger eller lignende.

Du vil møde

  • Hatha yoga (Yang yoga)
  • Yin yoga
  • Fokus på elementerne og meridianbaner
  • Åndedrætsøvelser
  • Mudra og banda (stillinger og kropslåse, der omfordeler energien)
  • Stilhed (mauna) periodisk og en eller flere hele dage afhængigt af gruppens dynamik
  • Én til én sparring
Mad og drikke

Prisen inkluderer fuld pension (morgenmad, frokost og aftensmad). Maden vil være vegetarisk. Der er vand og te ad libitum hele ugen.

Denne rejse er alkoholfri.

Øvrige aktiviteter

Spa behandlinger, guidet vandring i Atlasbjergene, strandtur, lertøjskursus, madlavningskursus, æselridning, Berber skønhedsaften, Marokkansk te ceremoni m.m. kan arrangeres på egen hånd eller i gruppen alt efter stemningen.

Stedet kan også arrangere andre hel- eller halvdagsudflugter mv.

Visum til Marokko

Danske statsborgere behøver ikke visum til Marokko.

Vaccinationer

Vi henviser til at tjekke www.ssi.dk i god tid, for opdaterede oplysninger om relevante vaccinationer.

Udstyr og rabataftaler

Bag enhver storslået naturoplevelse, ligger kvalitetsudstyr og god planlægning til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk - Du modtager en rabatkode ved køb af rejse.

Rejseforsikring

Det anbefales at tegne en rejseforsikring der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Kunden er selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer som dækker disse omkostninger. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring. Bestil her.

Klima

Det kan være svært at planlægge sin rejse efter vejret, men for at hjælpe til et gennemsnitligt billede af klimaet i området kommer her en oversigt. Data er fra yr.no.

Se også disse rejser

Nyhedsbrev

VIND REJSE - VÆRDI 12.000kr

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vind 2 pladser på vores Surf, SUP & Yoga Retreat i Algarve i sommeren 2019.