Yoga og surfing i Marokko, 1 uge
Se billeder
E-mail

Yoga og surfing i Marokko, 1 uge

Individuel rejse

Denne rejse er for jer, som vil dyrke en masse yoga i hyggelige og afslappende omgivelser, have mulighed for at surfe en hel masse og blive forkælet med lækker og sund marrokansk mad. Der er to yogasessions hver dag og I kan frit deltage i 10 af dem. Yogaen foregår på en overdækket tagterrasse (yoga shala) med en fuldstændig fantastisk udsigt over Atlanterhavet og byen. Det er et helt magisk sted, hvor I kan nyde solens første og sidste stråler hver dag.
Yogaen er Vinyasa Flow og Hatha Yoga (læs mere om yogaen under praktisk info længere nede på siden).

Fra det øjeblik du bliver hentet i lufthavnen bliver du en del af den familiære stemning og du vil møde en masse andre mennesker med interesse i yoga og surfing. Turen er designet så alle kan være med uanset foregående kendskab til yoga og/eller surfing.

Alderen på de andre deltagere er typisk et sted mellem 25 og 45.

dec
jan
feb
mar
apr
maj
jun
jul
aug
sep
okt
nov

Surf house

Surf House ligger i den lille kystby Taghazout Bay. Der er kun 3km til centrum af Taghazout og 14km til Agadir. Der er masser af plads i huset, som er lækkert indrettet og der er kun få minutters gang til caféer og butikker. Hvis du har lyst til en aftendukkert er der kun fem minutters gang til stranden. Der er ingen sovesale i Surf House, hvor mange sover sammen. Det hele er dobbeltværelser og enkeltværelser.

Dag 1 Ankomst til Marokko

I ankommer til lufthavnen i Agadir, hvor I bliver hentet og kørt til Taghazout. I bliver indkvarteret på jeres værelse og afhængigt af, hvornår I kommer, kan I vælge at starte yoga allerede i dag.

Dag 2 Yoga og surfing

En typisk dag ser således ud:

08:00 - Morgenyoga
09:00 - Lækker og sund morgenmad med masser af valgmuligheder, så du er klar til en god dag
10:00 - Surfing. Bilerne pakkes og I bliver kørt ud til dagens surf-spot. Efter ankomst starter vi med opvarmning efterfulgt af undervisning
13:00 - Frokost. I nyder dejlge sandwiches, frugt og juice. Her er også tid til at slå mave og nyde solen
14:00 - Surfing. I kan vælge at surfe videre eller slappe af på stranden. Det kan også være, at gruppen nu kører videre til et andet surf-spot. Det afhænger af bølgerne
17:00 - I køres tilbage til Surf House. Her kan I slappe af på tagterrassen, få et bad eller noget helt tredje
18:00 - Aftenyoga
20:00 - Aftensmad. Et lækkert 3-retters marokkansk måltid efterfulgt af dejlig marrokansk te

Dag 8 Hjemrejse

Så er yoga- og surfingferien i Marokko slut for denne gang. I køres til lufthavnen, hvorfra I flyver hjem til Danmark eller videre ud i den store verden.

Prisen inkluderer
Ikke inkluderet
  • Flyrejse fra Danmark til Agadir t/r (kan tilvælges)
  • Rejseforsikring
  • Afbestillingsforsikring
Generelt om rejsen

Prisen er baseret på, at I overnatter i dobbeltværelse. Det er også muligt at bo alene mod et tillæg.

Transport / flyrejse

I toppen af denne side, kan du vælge om flyrejsen skal være inkluderet i prisen.

 

Hvis du selv vil arrangere flyrejsen kan vi foreslå, at du finder denne via fx. Momondo eller t2t.dk.

Hvis I selv arrangerer flyrejsen bør I vente med at bestille fly til vi har bekræftet turen.

Links

Momondo
t2t.dk

Det er ligemeget hvornår på døgnet, I ankommer. I bliver hentet uanset, om det er midt om natten.

Mad og drikke

Rejsens pris inkluderer morgenmad og frokost alle dage. Derudover er der inkluderet 6 aftenmåltider, som er 3-retters måltider.

Overnatninger

I overnatter i Surf House, som er et hyggeligt sted med dobbelt og tripelværelser. Hvis I rejser to personer sammen vil I altid blive sat på samme værelse. Hvis du rejser alene forudsætter prisen, at du deler værelse med en fremmed af samme køn, men det er også muligt at købe enkeltværelse.

Det er vigtigt, at I forstår at Surf House er spartansk, rent og hyggeligt, men der er ikke et hotel.

Der er ofte folk, som spørger hvor gamle folk er på denne tur. Det varierer meget, men gæsterne i campen er typisk et sted mellem 18 og 45 år gamle. Når det er sagt, så er der ingen aldersbegrænsning.

Bemærk: der er en lokal skat på 25 dirham pr. dag, som betales til den Marokkokanske stat ved ophold i Marokko. Denne betales lokalt og er ikke inkluderet i prisen. (regn med ca. 10 euro for hele ugen)

Rejseforsikring

Det anbefales at tegne en rejseforsikring der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Kunden er selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer som dækker disse omkostninger. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring. Bestil her.

Visum til Marokko

Danske statsborgere behøver ikke visum til Marokko.

Vaccinationer

Vi henviser til at tjekke www.ssi.dk i god tid, for opdaterede oplysninger om relevante vaccinationer.

Klima

Det kan være svært at planlægge sin rejse efter vejret, men for at hjælpe til et gennemsnitligt billede af klimaet i området kommer her en oversigt. Data er fra yr.no.

Se også disse rejser