Vandring, kamelsafari og Marrakech
Se billeder
E-mail

Vandring, kamelsafari og Marrakech

Individuel rejse

Denne eventyrlige Marokko-rejse er et godt mix af natur, kultur, historie, madkunst og shopping. På vandreturens lette vandringer kommer I gennem nogle af Atlas-bjergenes flotteste dale. Kokken tilbereder smagfulde marokkanske retter, og I overnatter i små berberlandsbyer og får et godt indblik i berbernes arbejdsomme livstil. Undervejs har I udsigt til Nordafrikas og Atlas-bjergenes højeste bjerg Jebel Toubkal (4.167 m). 

Vandreturen efterfølges af en imponerende køretur over det høje bjergpas Tizi n’Tichka, og I oplever historiens vingesus i ksaren Aït Ben Haddou, der til trods for sparsomme byggematerialer præges af kunstfærdig arkitektur. Det sidste stykke ind til jeres overnatning i berbertelt i ørkenen foregår på ryggen af en kamel. 
Sidste stop på turen er Marrakech, hvor pladsen Djema el Fna nær souken er samlingspunkt for akrobater, sangere, slangetæmmere, henna-malere og talrige boder med lækre retter og friskpresset appelsinjuice. 

Højdepunkter på turen

  • 3 dages let vandring gennem berberlandsbyer og frodige dale 
  • Bo i berbernes traditionelle huse og få indblik i deres liv
  • Erfaren lokal guide, muldyrsfører, kok og chauffør
  • Med firhjulstrækker ad de gamle karavaneruter
  • Over det spektakulære bjergpas Tizi n'Tichka
  • Besøg i ksaren Aït Ben Haddou, beskyttet som UNESCO verdenskulturarv 
  • Stop i Ouarzazate, Marokkos svar på Hollywood
  • Kamelridning og overnatning i berbertelt i ørkenen
  • Overnatning på hyggelig riad i Marrakech
2
dec
jan
feb
mar
apr
maj
jun
jul
aug
sep
okt
nov
Dag 1 Ankomst Marrakech og transfer til Imlil i Atlas-bjergene

I bliver modtaget i Marrakech lufthavn og kører direkte til Imlil (1.740m) i Atlas-bjergene, hvor I indlogeres på et hyggeligt lokalt gæstehus. Kig nærmere på denne livlige berberlandsby, som er udgangspunkt for ture i alle retninger i bjergene.

Overnatning Guesthouse i Imlil
Dag 2 Vandring fra Imlil til Tinerhourhine

Efter morgenmaden pakkes muldyrene med bagagen og I starter vandreturen mod Tinerhourhine. I passerer landsbyen Tamatert i den grønne dal på vej mod passet Tizi n’Tamatert (2.279 m). Efter at have spist en dejlig frokost, går det ned ad bakke mod Ouanesekra og Tamguist, to landsbyer der nærmest er vokset sammen i bunden af den frodige dal. I overnatter i et lokalt gæstehus i den næste landsby Tinerhourhine (1.600 m), der som andre berberlandsbyer er præget af tætbeliggende lerklinede stenhuse med kulørte jerndøre. Her er der mulighed for at gå på opdagelse i de smalle krogede gyder.

Vandretid Ca. 4 timer
Overnatning Guesthouse
Dag 3 Vandring fra Tinerhourhine til Aït Aïssa

Vandreturen fortsætter gennem Imnane dalen, hvor floden skærer sig igennem landskabet. Oppe på skråningerne følger stien et sirligt net af vandingskanaler, som er etableret for at gøre det muligt at vande afgrøderne i den tørre tid. De grønne træer er en stor kontrast til det ellers rødbrune landskab. I krydser floden ved berberlandsbyen Ikkiss (1.700 m) og finder stien op forbi de dyrkede terrasser mod Tizi n’Aguersioual. I Matate på den anden side af dalen indtager I frokosten, inden I fortsætter gennem enebærskov det sidste stykke mod Aït Aïssa (1.800 m), hvor I overnatter i et lokalt gæstehus.

Vandretid Ca. 6 timer
Overnatning Guesthouse
Dag 4 Vandring fra Aït Aïssa til Imlil

Fra Aït Aïssa vandrer I gennem den stille og mindre besøgte Azzadene dal, hvor valnøddetræerne trives langs den brusende flod. Stien fortsætter op mod Tizi Oussem (1.900 m), hvorfra der er en flot udsigt ned over dalen. Herfra sættes kursen mod Imlil, eller hvis I er friske på en lille omvej, kan I gå forbi Toubkal-regionens højeste vandfald Ighouliden. På vejen mod Imlil passeres bjergpasset Tizi Mzik (2.400 m), hvorfra der er udsigt til Atlasbjergenes og Nordafrikas højeste bjerg Jebel Toubkal på 4.167 meter. Så går det ned ad bakke gennem landsbyen Mzik, inden I ankommer tilbage i Imlil, hvor I tilbringer sidste nat, inden I forlader bjergene.

Vandretid Ca. 4 timer
Overnatning Guesthouse i Imlil
Dag 5 Kørsel fra Imlil over Atlas-bjergene til Zagora

Fra Imlil går turen nu i bil ud gennem Ourika-dalen og vejen snor sig så op over det imponerende bjergpas Tizi n’Tichka i 2.260 meters højde. Tichka betyder ”det er svært”, og beskriver således helt bogstaveligt den vanskelige vej og gamle karavanerute over Atlasbjergene mod Sahara ørkenen.
I besøger ksaren Aït Ben Haddou, et gammelt landsbysamfund bestående af velbevarede sammenbyggede murede huse, som i dag er beskyttet under UNESCO som verdensarv.

Næste stop på ruten er Ouarzazate, Marokkos svar på Hollywood med verdens største filmstudier målt i areal. Oprindeligt var Ouarzazate stoppested for afrikanske handelsfolk på vej mod det nordlige Marokko og Europa. Under franskmændene blev byen til en garnisonsby og toldsted, og er i dag kendt for sine Ouazguita tæpper med geometriske mønstre af rød-orange på sort baggrund.
I fortsætter gennem den frodige Draa-dal med masser af dadelpalmer til Zagora. Kamelerne venter på at bringe jer gennem ørkensandet til berberteltene, hvor I overnatter under den imponerende stjernehimmel.

Overnatning Berbertelte
Dag 6 Kørsel fra Zagora til Marrakech

På kamelryg returnerer I til bilerne og kører gennem det vekslende landskab. Det ene øjeblik er der tørt og goldt, det næste øjeblik er der grønt og frodigt langs floder og vandingskanaler.

Der er ikke mange passager over Atlas-bjergene, så turen går endnu en gang op over det flotte bjergpas Tizi n’Tichka, før I ankommer i Marrakech hen på eftermiddagen. Her tilbringer I 2 nætter på en traditionel marrokansk riad, hvis typiske arkitektur inkluderer en indvendig gårdhave. Her er ikke mange værelser, hvilket betyder en meget familiær atmosfære og et højt serviceniveau. Indretningen er typisk marokkansk med varme farver.

Overnatning Hotel i Marrakech
Dag 7 Tilbage til Marrakech

Efter morgenmaden transfer til Marrakech. Dagen til fri disposition i Marrakech. Gå på jagt efter souvenirs i byens små souks, tag en fredelig spadseretur i Den Botaniske Have, og besøg torvet Djeema el Fna, der også er et godt sted at indtage aftenens måltid. Overnatning i riad. (M)

Overnatning Hotel i Marrakech
Dag 8 Hjemrejse

Efter en oplevelsesrig rejse i eventyrlige Marokko er det blevet tid for hjemrejse. Transfer til lufthavnen.

Prisen inkluderer
Ikke inkluderet
  • Flyrejse fra Danmark til Marrakech t/r (kan tilvælges)
  • Afbestillingsforsikring og rejseforsikring.
  • Drikkepenge til guide, kok, muldyrsdrivere og chauffør (cirka kr. 300,- per deltager)
Generelt om rejsen

Dette er en individuel tur. Det vil sige, at det kun er jer, som er af sted på turen og I har jeres egen guide og kok. Hvis I fx ikke har noget imod at blive sat sammen med andre rejsende, så kan I give os besked om det og så vil vi sætte jer sammen med andre, hvis de har samme ønske.

Det er muligt at købe denne tur med eller uden flyrejsen inkluderet. Hvis I vælger at flyrejsen ikke skal være inkluderet, sørger vi for, at I bliver hentet og bragt til lufthavnen uanset hvilken tid på døgnet, I kommer.

På denne tur har I lokal guide og kok med på vandreturen. Jeres guider taler engelsk og er eksperter i området og har taget turen mange gange før.

Turen kan arrangeres dagligt, hele året rundt.

Transport / flyrejse

I toppen af denne side, kan du vælge om flyrejsen skal være inkluderet i prisen. Hvis du vælger at selv arrangere flyrejsen, skal vi blot vide, hvornår I ankommer og rejser hjem fra Marrakech.

Hvis du selv vil arrangere flyrejsen kan vi foreslå, at du finder denne via fx. Momondo eller t2t.dk.

Hvis I selv arrangerer flyrejsen bør I vente med at bestille fly til vi har bekræftet turen.

Links

Momondo
t2t.dk

Mad og drikke

På trekket er alle måltider inkluderet og i guesthouses er der mulighed for at købe vand/sodavand. I ørkenen er morgenmad og aftensmad inkluderet. I Marrakech er morgenmad inkluderet, og du skal selv købe de øvrige måltider.

Overnatninger

I bjergene overnatter I på lokale gæstehuse, og i ørkenen overnattes i berbertelt under primitive forhold. Husk sovepose eller lej en af vores lokale samarbejdspartner.

I Marrakech overnatter I på en såkaldt "riad", som er et traditionelt marokkansk hus med en gård i midten med åbent til himlen. Indretningen præges som regel af varme naturfarver, masser af puder, mosaikker, møbler og gelændere med støbejernskrummelurer. Riaden ligger i gåafstand til Djemaa el Fna-pladsen og souken.

En dag på stien

En typisk vandredag begynder med morgenvækning mellem kl. 06.00 - 06.30. Når I er kommet i tøjet og har fået morgenmad, pakker I bagagen og begynder vandringen cirka kl. 08.00. Cirka kl. 12.00 holder I en god lang frokostpause, inden I fortsætter ud på eftermiddagens vandring. I er fremme ved overnatningsstedet hen på eftermiddagen.

Sværhedsgrad

Vandreturen er grad 2. I vandrer på gode stier og har forholdsvis korte dagsmarcher ca. 4 timer og ca. 6 timer en enkelt dag. Jeres bagage bliver fragtet på ryggen af muldyr, og I bærer kun på en dagtursrygsæk. 

Visum til Marokko

Danske statsborgere behøver ikke visum til Marokko.

Vaccinationer

Vi henviser til at tjekke www.ssi.dk i god tid, for opdaterede oplysninger om relevante vaccinationer.

Praktiske oplysninger og pakkeliste

Ved bestilling af turen, modtager du vores praktiske oplysninger og pakkeliste til vandrebestigningen af Mount Toubkal.

Udstyr og rabataftaler

Bag enhver storslået naturoplevelse, ligger kvalitetsudstyr og god planlægning til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk - Du modtager en rabatkode ved køb af rejse.

Rejseforsikring

Det anbefales at tegne en rejseforsikring der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Kunden er selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer som dækker disse omkostninger. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring. Bestil her.

Klima

Det er muligt at foretage denne rejse hele året.
Om sommeren vil der være meget varmt i Marrakech og i ørkenen, og mere behageligt i bjergene. Om vinteren er det køligt i bjergene og ørkenen om natten.
Det kan være svært at planlægge sin rejse efter vejret, men for at hjælpe til et gennemsnitligt billede af det marokkanske klima, ses DMI's data her

Se også disse rejser