Kitesurfing i Essaouira, 1 uge
Se billeder
E-mail

Kitesurfing i Essaouira, 1 uge

Individuel rejse

Dette er rejsen for dig, som vil kitesurfe eller lære at kitesurfe i perfekte rammer og med utroligt dygtige undervisere. Ud over kitesurfing vil du opleve fantastiske Marokko og det helt utrolige landskab og kultur som landet byder på. Når du vil lære at kitesurfe, kan du lige så godt gøre det ordentligt!

Den marokkanske by Essaouira er Afrikas “Windy City” og ligger ved Marokkos atlanterhavskyst – kun to timer fra Marrakech og Agadir. Sandstrandene i og omkring byen er uovertrufne og strækker sig mange kilometer. Byen byder på marokkansk kultur, når det er bedst og der er mange ting at se og masser af oplevelser i området.

Essaouira er en meget gammel by, som blev etableret allerede år 100 f.Kr.. Byen blev erobret af Portugal for ca. 500 år siden og de fik bygget fæstningen Castelo Real de Mogador (Essaouira hed oprindeligt Mogador). I 1541 forlod portugiserne byen efter årelange kampe mod lokale stammer. Essaouira er i dag berømt for sin arkitektur og medina, som står på UNESCOs verdensarvsliste.

Essaouira er ud over at være et pragteksemplar på marokkansk kultur også et verdensberømt sted at kite- og windsurfe og hvert år afholdes der “Essaouira Kiteboard World Cup” i byen. På centret hvor I kite- eller windsurfer er mange muligheder dels for nybegyndere, men i høj grad også øvede kite- og windsurfere. Det skal også siges, at Essaouira også er et fremragende sted at surfe bølger og hvis du ønsker det, vil du blive vist nogle fantastiske uspolerede surf-spots i området. Derudover er det også muligt at leje kajakker og Stand Up Paddle Boards (SUPs) og boltre sig på vandet i timevis. I dag bor der ca. 60.000 mennesker i Essaouira.

Når du er på kitesurfingkursus i Essaouira følger udstyret med i prisen og centret har et stort udvalgt af kite- og windsurfingudstyr. Du har mulighed for at skifte kite eller sejl, afhængigt af vindforholdene. Holdet er dybt professionelt og vil altid hjælpe dig med at vælge det helt rigtige udstyr, så du får maksimalt ud af dit ophold.

dec
jan
feb
mar
apr
maj
jun
jul
aug
sep
okt
nov

Riad Zelaka / Surf House

Surf House i Essaouira er ikke som andre steder. Her er der tale om et hotel/riad med dobbeltværelser. Der er kun seks værelser i Surf House og hvis de er udsolgt bliver I indkvarteret på Hotel Zahra i stedet (et lige så lækkert sted). Værelserne er dejligt indrettet i traditionel marrokansk stil og det er muligt at slappe af på terrassen eller i loungen.

Riad Zahra

Et charmerende hotel, som ligger meget tæt på stranden og er et perfekt sted for kite- og windsurfere. Ud over en dejlig atmosfære, byder hotellet på opbevaringsplads til dit surf-grej, WIFI og en lækker swimmingpool, som du kan slænge dig ved, hvis du får nok af at ligge på stranden. Hoteller ligger ikke mere end 500 meter fra stranden, hvor du kitesurfer.

Dag 1 Ankomst til Essaouira

I ankommer til lufthavnen i Marrakech eller Agadir, hvor I bliver hentet og kørt til jeres valgte hotel/surf house. Herefter har I resten af dagen til at se jer omkring. I kan fx besøge surfcentret for at se, hvordan det hele fungerer.

Dag 2 Kitesurfing og en masse andet

Dagene bruges på at kitesurfe så meget som muligt og nyde tilværelsen i Marokko. Når I ikke lige kitesurfer er det hyggeligt at vandre en tur op til byens historiske centrum og fx få en kop kaffe eller te. Essaouira er en historisk by med en hel masse tilbud, så I kommer ikke til at kede jer.

Dag 8 Hjemrejse

Nu er det tid til at tage hjem. I køres til lufthavnen, så I kan nå jeres fly hjem til Danmark - eller videre ud i verden.

De forskellige pakke-muligheder

Pakker vælger du, når du bestiller rejsen

Prisen inkluderer
Ikke inkluderet
  • Flyrejse fra Danmark til Marrakech eller Agadir (kan tilvælges)
  • Rejseforsikring
  • Afbestillingsforsikring
Generelt om rejsen

Denne tur er mulig når som helst hele året.

Transport / flyrejse

I toppen af denne side, kan du vælge om flyrejsen skal være inkluderet i prisen. Hvis du vælger at selv arrangere flyrejsen, skal vi blot vide, hvornår I ankommer og rejser hjem fra Marrakech eller Agadir.

Hvis du selv vil arrangere flyrejsen kan vi foreslå, at du finder denne via fx. Momondo eller t2t.dk.

Hvis I selv arrangerer flyrejsen bør I vente med at bestille fly til vi har bekræftet turen.

Links

Momondo
t2t.dk

Det er ligemeget hvornår på døgnet, I ankommer. I bliver hentet uanset, om det er midt om natten.

Mad og drikke

Morgenmad er inkluderet alle dage. Derudover har vi inkluderet eet aftensmåltid med teamet i Surf House. Du kan deltage i det måltid uanset, om du bor på hotel eller I Surf House. Der er mange steder, hvor du kan købe frokost og aftensmad. Fx har Riad Zahra en restaurant, som er specialiseret i fisk (du kan dog få meget andet).

Overnatninger

I kan bo i Surf House (som faktisk er mere hotel end surf house) eller I kan bo på Riad Zahra, som er et hotel med pool. Når I booker rejsen kan I vælge hvilket sted I vil bo. Det er ikke altid givet, at der er pladser på hotellet, så i nogle tilfælde er det ikke sikkert, det er muligt at vælge.

Generelt kan man sige, at du skal vælge Surf House, hvis du vil møde andre mennesker på en hyggelig behagelig måde og du skal vælge Riad Zahra, hvis du vil bo lækkert, tæt ved stranden og have en pool.

Visum til Marokko

Danske statsborgere behøver ikke visum til Marokko.

Vaccinationer

Vi henviser til at tjekke www.ssi.dk i god tid, for opdaterede oplysninger om relevante vaccinationer.

Rejseforsikring

Det anbefales at tegne en rejseforsikring der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Kunden er selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer som dækker disse omkostninger. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring. Bestil her.

Klima

Det kan være svært at planlægge sin rejse efter vejret, men for at hjælpe til et gennemsnitligt billede af klimaet i området kommer her en oversigt. Data er fra yr.no.

Se også disse rejser