Højdepunkter på rejsen

  • Blid morgen yoga
  • Daglige workshops om krop og sind
  • 2 individuelle sessioner (med hormon yoga, yoga terapi, hypnoterapi, NLP-coaching, yoga eller meditation)
  • Din individuelle proces vedr. selvudvikling
  • Periodisk stilhed hver dag til integraton af det lærte
  • Du får fyldt rygsækken med metoder og redskaber til at opnå mere ro i din hverdag
Yogarejse og selvudvikling på Kalymnos
Se billeder
E-mail

Yogarejse og selvudvikling på Kalymnos

Grupperejse / Fællesrejse

Tag med på en personlig rejse og retreat på billedskønne Kalymnos i Grækenland og fordyb dig i dig selv og dine behov.

På dette kursus får du fyldt værktøjskassen med redskaber, der kan understøtte din indre ro i hverdagen. Til den daglige undervisning og ved workshops lærer du konkrete yogaprogrammer og meditations- og åndedrætsteknikker, som understøttes af materiale, du får med dig hjem.

Desuden lærer du at anvende selvhypnose, som kan understøtte dig, dine mål og det liv, du ønsker. Endelig får du 2 individuelle sessioner á 75 min. varighed med eneundervisning i yoga, meditation eller Hormon Yoga Terapi, eller du får anden terapi eller coaching afhængig af dine behov og ønsker.

Der bliver også god tid til at slappe af, hygge og nyde – ligesom der bliver god tid til at fordøje alle indtryk – bl.a. i de perioder, hvor vi hver dag praktiserer stilhed.

Det kræver ingen forkundskaber at deltage – andet end et åbent sind og lysten til nye input.

Kurset består af 3 elementer

  • Fællesundervisning (blid yoga, meditation, workshops)
  • Enesessioner tilpasset dig og dit behov (yoga, yogaterapi eller terapi/coaching – afhængig af dit behov og ønske)
  • Egen praksis og integration

Det hele foregår i skønne omgivelser under sydens sol i Grækenland, så du bare kan slappe af og nyde processen.

dec
jan
feb
mar
apr
maj
jun
jul
aug
sep
okt
nov

Bliv medlem af den særlige "Bering Yoga"-gruppe på facebook. Her får du besked om nye rejser, særlige tilbud og en masse andet.

Link til gruppen

Bemærk: du skal anmode om medlemskab, men alle bliver godkendt.

Hotel Elies***

Hotel Elies blev bygget i 1989 midt i byen Panormos på Kalymnos og byder på smukker haver, flotte udsigter og ikke mindst et 5-stjernet dykkercenter. Hotellet har desuden en dejlig swimmingpool – hvori en del af dykkertræningen foregår – og en hyggelig bar. Hotellets værelser er behageligt indrettet og har alle en veranda med “garden view”, køleskab, og aircondition. Indenfor gåafstand til hotellet finder du nogle af de bedste strande på Kalymnos, restauranter, ouzo taverner og klatreområder. Hotellet er en anelse slidt nogle steder, men atmosfæren og morgenmaden er særdeles god.

Dag 1 Ankomst

I ankommer til Kalymnos og Hotel Elies, hvor I bliver vist til jeres værelse.

Overnatning Hotel Elies
Dag 2-7 Yoga og en masse andet

Dagligt program (med forbehold for ændringer):

Kl. 8:00 – 9:15:
Blid indre ro yoga og meditation i stilhed

Kl. 9:15 – 10:15:
Brunch i stilhed

Kl. 10:30 – 12:30:
Workshop 

Kl. 12:30 – 13.00:
Frugt

Kl. 13:00 – 18.00:
2 individuelle sessioner á 75 minutter pr. deltager i løbet af ugen

Kl. 13:00 – 18.00:
Andre dage fri og afslapning på egen hånd ved pool, strand, på vandretur mm.

Kl. 18:00 – 19:00:
Egen praksis og integration i stilhed for alle

Desuden:
Guidet solnedgangsmeditation ved havet for de, der ønsker  1-2 gange i løbet af ugen.  

Overnatning Hotel Elies
Dag 8 Hjemrejse

Så er det tid til at tage hjem til Danmark. I tager tilbage til Kos, hvorfra I flyver hjem til Danmark.

Prisen inkluderer
Ikke inkluderet
  • Transport fra/til lufthavnen (se beskrivelse under praktisk info)
  • Rejseforsikring og afbestillingsforsikring
Generelt om rejsen

Prisen er den samme uanset om I ønsker at bo på dobbeltværelse eller vil have enkeltværelser. Dette skal forstå sådan, så enkeltpersontillægget er gratis. Hvis du går ind på bookingformularen kan du se, hvad rejsen koster ud fra dine ønsker.

Transport / flyrejse

Flyrejsen fra Danmark til Kos er inkluderet i rejsens pris. Det er både muligt at flyve fra København og Billund. Hvis du går ind på bookingformularen, kan du se flyrejsetidspunkterne.

Læs dette: Vigtigt omkring flyrejsen!

  • I skal være opmærksom på, at vi bestiller ”automatisk seating”. Det betyder, at det er flyselskabet, som bestemmer, hvor I placeres i flyet. Det sker yderst sjældent, at folk der booker sammen, bliver placeret hver for sig, men vi kan ikke udelukke, at det kan forekomme - hvis fx flyet er næsten fuldbooket.
  • Vi sælger udelukkende flyrejser, hvor håndbagage og indtjekket bagage er inkluderet, men hvor meget bagage, der er inkluderet varierer. Det vil stå beskrevet på din flybillet.
  • Vi kan ikke garantere, at ”måltid på flyet” er inkluderet i prisen. Fx er der oftest ikke måltid inkluderet på Norwegian-flyvninger.
Fra lufthavnen på Kos til hotellet på Kalymnos

Transporten fra lufthavnen på Kos til hotellet på Kalymnos er ikke inkluderet i rejsens pris. Det har vi undladt, fordi det er let at gøre selv - og meget billigere. I gør således:

1. I ankommer til lufthavnen på Kos, hvorfra I tager en bus (2 euro pr. person) eller en taxa (15 euro pr. taxa) til Mastichari. Det er nok at sige Kalymnos til bus- eller taxachaufføren

2. I køber billet til færgen (ca. 8 euro pr. person) og går ombord. I nyder en dejlig sejltur i det sydgræske øhav.

3. Når I ankommer til Kalymnos tager I atter en bus (2 euro pr. person) eller en taxa (15 euro pr. taxa) til Hotel Elies i Panormos.

Hvis I bliver I tvivl om noget undervejs vil I kunne kontakte hotellet eller Bering Rejser og få hurtig hjælp. Numrene står på jeres voucher.

Mad og drikke

På denne tur er brunch inkluderet. Der ligger mange restauranter meget tæt på hotellet og et 3-retters aftensmåltid koster typisk omkring 20 euro. I løbet af ugen arrangerer vi to fællesspisninger.

Yoga

Dette får du på kurset i Grækenland

  • 6 gange morgenyoga og meditation
  • 6 workshops á ca. 2 timers varighed
  • 6 gange egen praksis á 1 time
  • 2 individuelle sessioner á ca. 75 min varighed
  • Undervisning på lille hold – MAX 9 deltagere

Dette får du med dig hjem til hverdagen

  • 5 yogaprogrammer á 10-40 minutters varighed (inkl. materiale, der kan understøtte din praksis)
  • Åndedrætsøvelser (inkl. materiale, der kan understøtte din praksis)
  • Meditationer (herunder materiale til 2 klassiske Yoga- Nidra meditationer)
  • Kompetencer til at udarbejde mål for dig selv (inkl. materiale)
  • 2 selvhypnoser, der kan understøtte dine mål (inkl. materiale til at lave selvhypnose)

Evt. øvrigt materiale fra dine 2 individuelle sessioner (materiale til at gennemføre HYT, egne yogaprogrammer m.m.)

Blid yoga og meditation (fællesundervisning)
Du kommer til at lære 5 programmer med blid yoga á 10-40 minutters varighed.  Vi gentager dem flere gange, så du er klædt godt på til at bruge dem i din hverdag.

Yogaen har fokus på ryg, skuldre og nakke – på at geare ned og på at få mere jordforbindelse. Yogaen er baseret på blid Hatha yoga og blid Yin yoga og er bygget op omkring de 5 elementer og meridianbaner med særlig fokus på jord elementet (milt og mave) og vand elementet (nyre og blærer), da det især er disse elementer, som kommer ud af balance i forbindelse med stress, uro mv.

Yogaen er blid og simpel og kræver ingen forkundskaber. Alle kan være med, også dig, der er helt ny i yogaen.

Workshops (fællesundervisning)

De daglige workshops vil bestå af oplæg fra underviseren, plenumdrøftelser og undervisning i konkrete metoder og redskaber. Du vil blive mere bevidst om, hvad der fx stresser dig, eller giver dig uro mv., og lære at sætte mål og udvikle strategier for dig selv, som understøtter den du er, og det hverdagsliv, du ønsker at leve.

Du vil lære at understøtte dine mål via selvhypnose, som er en blid form for træning af det ubevidste sind. Selvhypnose kan minde om en fokuseret meditation med den forskel, at den er skræddersyet til lige præcis dig.

Du vil blive præsenteret for en række redskaber og teorier ift., hvordan du kan være og forblive forankret i dig selv.

Endvidere vil du få undervisning i åndedrætsteknikker, Yoga Nidra og meditationsteknikker på en måde, så du kan tage værktøjerne med hjem til brug i din hverdag.

Endelig vil du blive guidet i fælleshypnoser i det omfang, der er interesse for og stemning for blandt deltagerne.

Undervisningen anvender elementer fra: NLP-coaching, hypnoterapi, psykoterapi, yoga, yogaterapi, meditation og mindfulness.

Individuelle sessioner (Enesessioner)

Uden ekstra omkostning tilbydes hver deltager 2 individuelle sessioner af samme kategori á ca. 75 minutters varighed. Dette tilbud gælder kun i 2019.

Du kan vælge mellem:

Helt almindelig individuel yoga, tilpasset dig, dit behov, ønske og tempo -  Se mere
Yogaterapi, – yoga, hvor vi arbejder med en fysisk, psykisk eller mental udfordring - Se mere
Du får et program med dig hjem, så du kan arbejde videre på egen hånd
Hormon Yoga Terapi (HYT) – (HYT) (for kvinder)* - Se mere
Hypnoterapi/NLP-coaching - Se mere
Meditation - Se mere

* OBS! HYT foregår sammen med de eventuelle andre kvinder, der vælger at få undervisning i HYT. HYT er et fast program, ens for alle, og ved at lægge jeres timer sammen, får I mest muligt ud af det. HYT er for kvinder, der døjer med symptomer på overgangsalder, PMS, stærke menstruationssmerter eller andre hormonelle ubalancer.

Egen praksis og integration

En time med dig selv hver dag til at gå i dybden med én eller flere af de elementer, du har lært i løbet af dagen eller kurset. Din daglige praksis giver mulighed for integration af det lærte, samt mulighed for refleksion mv.

Stilhed (mauna)
Vi praktiserer stilhed (mauna) 2 gange i løbet af dagen: Fra vi står op til vi mødes til vores workshop og igen om eftermiddagen til vores egen praksis. At være stille kan give nye indsigter og dybder.

Når vi er stille, kan vi bedre lytte til og være med det, der er og vende opmærksomheden indad.

Rejseforsikring

Det anbefales at tegne en rejseforsikring der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Kunden er selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer som dækker disse omkostninger. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring. Bestil her.  

- Husk Det Blå Sygesikringskort
I 2014 ophørte det gule sundhedskort med at at gælde som rejsesygesikring udenfor Danmark, Færøerne og Grønland.
Hvis uheldet er ude på rejser i EU, Norge, Island,Liechtenstein (EØS) og Schweiz, skal mani stedet bruge det blå EU-sygesikringskort. I kan læse mere om dækningen I de forskellige lande på www.huskdetblaa.dk. I Skal være opmærksomme på at der kan opstå en egenbetaling for lægehjælp, hvis I vælger ikke at supplere jeres Blå EU Sygesikringskort med en rejseforsikring.

Klima

Det kan være svært at planlægge sin rejse efter vejret, men for at hjælpe til et gennemsnitligt billede af klimaet i området. Data er fra yr.no.

Klima Kalymnos

Se også disse rejser