Kitesurf Safari i Egypten
Se billeder Se video

Kitesurf Safari i Egypten

Grupperejse / Fællesrejse

Turen d. 10. - 17. November 2019 Er bekræftet og båden er udsolgt.

Turen d. 24. nov. - 1. dec 2019 bookinger er i fuld gang og er endnu ikke endeligt bekræftet, vi skal bruge mindst 14 gæster for at denne også sendes af sted. Der er stadig ledige kahytter over dæk.

Turen d. 15. - 22. marts 2020 er endnu ikke endeligt bekræftet, vi skal bruge mindst 14 gæster for at denne også sendes af sted.

EARLY BIRD: Indtil 31. august giver vi 500kr rabat til alle der booker. Rabatten trækker vi manuelt fra rejsens pris efter du har booket. De som booker først, vil få pladser i de 7 kahytter, som ligger over dæk.

Bestilling: Når du bestiller turen betaler du 1.200kr depositum. Resten betales to måneder inden afrejse.

I vores søgen efter at skabe den perfekte kitesurfingoplevelse har vi her sammensat en fantastisk oplevelse. Turen går i al sin enkelthed ud på, at vi bor på en stor lækker båd og sejler rundt i Det Røde Hav, imens vi kitesurfer ved de bedste spots, vi kommer forbi (fx afsides strande og sandbanker). På båden er alt inkluderet og der er plads til i alt 24 gæster.

Planlagt rute: Ashrafy Island - Gobal Island - Gaysoum Island - Tawila Island - Abu Monkar 
Vi vælger spots efter forholdene, så hvis et område er perfekt, så kan det ske, at vi bliver der et par dage.

Det er nødvendigt, at deltagerne på denne tur kan kitesurfe selv - dog er det ikke nødvendigt at være ekspert. Begyndere kan komme med i den udstrækning, at de har venner med, som kan lære dem at kitesurfe. Der er rescue cover til alle uanset niveau.

Vi har naturligvis sørget for snorklingudstyr på båden, så man også kan få set det fantastiske liv under vandet - fx hvis vinden måtte udeblive nogle af dagene. Snorklingudstyret er gratis at bruge, men der vil også være mulighed for at købe guidede dyk, hvis nogen har lyst til dette.

Bemærk: Det er en anden båd vi bruger næste gang. Se billeder fra den nye båd herunder.

Højdepunkter på turen

  • Kitesurfing ved fremragende spots
  • Lækker båd med masser af plads
  • Hygge med de andre deltagere på turen og kitesurf-nørderi
  • Lækker mad
  • Sol og varme
  • Mulighed for super dykning og snorkling på vindløse dage
sep
okt
nov
dec
jan
feb
mar
apr
maj
jun
jul
aug

Enigma - Her skal vi bo

Enigma er en gammel båd, som for nylig er blevet fuldt restaureret. Den udmærker sig ved at have hele 7 kahytter over dækket, hvor gæsterne kan bo og have en flot udsigt over havet. Der er i alt 12 kahytter og plads til 24 gæster. Alle værelser har enten to enkeltsenge eller dobbeltseng. Der er aircondition på alle værelser, som desuden har eget bad/toilet. Tryk på billedet her for at se dem i stort format.

Dag 1 Ankomst til Hurghada og båden

Vi ankommer til Hurghada, hvor I bliver hentet i lufthavnen og kørt til båden. Når I har fundet jer til rette i jeres kahyt, kan I slappe af og eventuelt tage en tur ind til Hurghadas Marina.

Bemærk: Båden sejler først på dag to, så I aften plejer vi at besøge Hurghada Marina, for de som har lyst.





Dag 2 Afsted og kitesurfing

Når de sidste tilladelser er på plads sejler vi afsted mod turens første kitesurf-spot. Hvor det præcist bliver afhænger af vejret på dagen.

Bemærk: Båden sejler ud på et tidspunkt mellem 10-12, når de sidste tilladelser er på plads.





Dag 3-6 Kitesurfing på perfekte spots

Hver dag finder vi en perfekt strand eller sandbanke, hvorfra vi kitesurfer så meget vinden tillader. Når alle er færdige hygger vi på båden. I løbet af turen vil der være rig mulighed for at snorkle og hvis nogen vil dykke, så er der også mulighed for dette (hvis du vil dykke siger du det bare til personalet på båden - og det koster ekstra).

Den planlagte rute er: Ashrafy Island - Gobal Island - Gaysoum Island - Tawila Island - Abu Monkar (det kan dog være nødvendigt at ændre ruten alt efter vejret. Det kan også være, at et spot er perfekt og så bliver vi bare der et par dage.)





Dag 7 Kitesurfing og retur til Hurghada

Efter dagens kitesurfing sejler vi retur til Hurghada, hvor vi lægger til kaj og overnatter. Der vil være mulighed for at se lidt af byen om aftenen.

Planen er at alle gæster sove på båden denne aften, men det kan ske, at vi flytter alle til et 5-stjernet hotel med All Inclusive i stedet. Det afhænger af om båden har arbejde til ugen efter og derfor er nødt til at blive gjort klar.





Dag 8 Hjemrejse

Rejsen er slut. Vi køres til lufthavnen, hvorfra vi flyver hjem til København.





Transport
Du har valgt:
Afrejse
Afgang
Ankomst
Rejsetid:
Hjemrejse
Afgang
Ankomst
Rejsetid:
Prisen inkluderer
Ikke inkluderet
  • Kitesurfingudstyr (skal selv medbringes - kitebag på flyet er inkl. i prisen)
  • Afbestillingsforsikring og rejseforsikring
  • Mad på flyet (kan tilvælges - 180kr)
  • Dykning (kan tilkøbes på evt. vindløse dage for 35 euro pr. dyk - det er inkl. alt udstyr)
  • Administrationsgebyr (145,-)
Generelt om rejsen

Den beskrevne pris går ud fra, at I er to personer, som deler en dobbeltkahyt. Det er dog muligt at rejse alene og få en kahyt for sig selv - koster ekstra. På bookingformularen kan du trykke på "ret din bestilling" og vælge enkeltværelse.

Det er ok at tage med og fx blot snorkle ved de forskellige steder. Prisen vil være 750kr mindre. Kontakt os, hvis I ønsker dette.

Transport / flyrejse

Flyrejsen og kitesurfingbagage er inkluderet i prisen for denne rejse. Det vil sige, at du kan medbringe 5kg håndbagage, 20kg indtjekket bagage og en kitebag på maksimalt 30kg.

Mad på flyet er ikke inkluderet, men kan tilvælges.

Når I ankommer til lufthavnen i Hurghada bliver I mødt og kørt til båden.

Mad og drikke

Der er All Inclusive på båden og det vil sige, at der er inkluderet mad og drikke hele dagen alle dage. Der er ikke alkohol på båden, men det er tilladt at medbringe selv. Det er billigst at købe alkohol i lufthavnen ved ankomst til Hurghada. Det er også muligt at købe øl og vin på båden (ca. 3-4 euro pr. øl - så det er stadig billigst at medbringe selv).

Overnatninger

På båden er der 7 kahytter, som ligger over dæk. De første der booker får automatisk disse. Båden er en gammel båd, som i vinteren 2018/2019 har været i dry-dock og er blevet restaureret.

Udstyr - medbring selv eller lej

Generelt anbefaler vi, at I selv medbringer udstyr på turen. Har du ikke udstyr eller vil du bare ikke slæbe det med, så kan du leje udstyr på stedet. Hvis nogen har lyst til at leje udstyr af os, kan vi arrangere dette. I så fald bør du kontakte os. 

Vaccinationer

Vi henviser til at tjekke www.ssi.dk og www.sikkerrejse.dk i god tid, for opdaterede oplysninger om relevante vaccinationer.
Vores kunder får 10% på vaccinationer hos Danske Lægers Vaccinations Service, på relevante vaccinationer i forbindelse med en købt rejse.  
- Undtaget fra rabatordningen er grundhonoraret, samt vaccination mod Japansk Hjernebetændelse.

Rejseforsikring

Det anbefales at tegne en rejseforsikring der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Kunden er selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer som dækker disse omkostninger. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring. Bestil her.  

Klima

Det kan være svært at planlægge sin rejse efter vejret, men for at hjælpe til et gennemsnitligt billede af klimaet i området. Data er fra windfinder.com.

Se også disse rejser

Nyhedsbrev

VIND REJSE - VÆRDI 12.000kr

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vind 2 pladser på vores Surf, SUP & Yoga Retreat i Algarve i sommeren 2019.