Yogaferie i Soma Bay, 1 uge
Se billeder
E-mail

Yogaferie i Soma Bay, 1 uge

Individuel rejse

Hvis I leder efter en yogaferie kombineret med varme og ophold på paradis-strande med krystalklart vand – så er denne rejse noget for jer. På turen har vi inkluderet yoga to gange om dagen (dog ikke på lørdage) og yogaen er en blanding af forskellige stilarter og vil typisk arbejde med udgangspunkt i at styrke kroppen og bringe den i balance. Der vil også være sessions, hvor der er fokus på meditation.

Soma Bay er en halvø cirka 45km syd for Hurghada i Egypten. Det er en resortby og I kommer til at bo på Hotel The Breakers, som ligger lige ned til vandet og har sin egen mole, hvorfra man kan dykke/snorkle ved hotellets hus-rev. Udover den oplagte mulighed for at dase ved stranden, gå ture og dykke/snorkle, kan I også prøve kræfter med fx kitesurfing, windsurfing og stand up paddling. Om I har lyst til at lave andet end yoga er helt op til jer, vi lover dog at rammerne er perfekte, uanset hvad I foretrækker.

dec
jan
feb
mar
apr
maj
jun
jul
aug
sep
okt
nov

The Breakers Diving & Surfing Lodge****

Et 4-stjernet resort med 173 moderne og behagelige værelser. Værelserne er generelt 28 kvadratmeter store. Hotellet ligger lige ud til vandet og 75 procent af værelserne har havudsigt og udsigt over hotellets hus-rev (dykning). Alle værelser har aircondition, privat balkon, satellit-tv, safebox, minibar og gratis internet. Hver værelse har desuden et veludstyret badeværelse med bruser og hårtørrer. Ud over de lækre værelser har hotellet en række faciliteter, så som fitnesscenter, restaurant, 2 barer og en strandbar.

Dag 1 Ankomst til Soma Bay

I ankommer til lufthavnen i Hurghada, hvor I bliver mødt og kørt til Soma Bay. Afhængigt af hvornår I ankommer, kan I måske nå at være med til aftenyoga kl. 17:00 (der er ikke yoga om torsdagen).

Dag 2-7 Yoga og andre oplevelser

Hver dag er der morgenyoga enten kl. 8:00 eller kl. 10:00. Aftenyoga er kl. 17:00. Der er ingen yoga på torsdage. Resten af tiden, kan I fx slappe af på stranden, dykke, snorkle, nyde dejlige gåture langs vandet, kitesurfe eller fx hygge jer med stand up paddle boards.

Bemærk: Hotellet har et hus-rev, hvor det er meget spændende at dykke og snorkle. Det er gratis at dykke/snorkle, men I skal være opmærksom på, at det koster noget at leje udstyr. I er velkomne til at medbringe udstyret selv.

Dag 8 Hjemrejse

Nu er rejsen slut og det er tid til at tage hjem eller videre ud i verden. Afhængigt af hvornår jeres fly afgår, kan I måske være med til morgenyoga i dag.

Prisen inkluderer
Ikke inkluderet
  • Flyrejse fra Danmark til Hurghada (kan tilvælges)
  • Afbestillingsforsikring og rejseforsikring
Generelt om rejsen

I behøver ikke have noget forudgående kendskab til yoga for at tage på denne rejse.

Det er muligt at bo i dobbeltværelser og/eller enkeltværelser (vælges på bookingformularen).

Yogaundervisningen foregår på engelsk.

Transport / flyrejse

Bemærk: Du kan købe denne rejse med fly inkluderet, hvis du vælger dette øverst på siden.

Hvis du selv arrangerer flyrejsen
Du kan finde direkte fly fra Danmark til Hurghada hos en række af charterflyselskaberne. Det kunne fx være Bravo Tours, Atlantis Rejser eller Apollo Rejser.

Vigtigt: Hvis I selv arrangerer flyrejsen, anbefaler vi, at I venter med at købe flyrejsen til vi har bekræftet landarrangementet.

Uanset hvornår I ankommer til Hurghada, så sørger vi for, at I bliver hentet og kørt til jeres hotel. Det er fx helt i orden at ankomme midt om natten.

Mad og drikke

Halv pension er inkluderet i rejsens pris. Det er morgenmad og aftensmad. I kan selv vælge, om I vil spise mad på hotellets restaurant eller på en af de andre restauranter i Soma Bay. Halv pension inkluderer kun mad. Drikkevarer er ikke inkluderet, men kan købes i forbindelse med måltiderne.

Overnatninger

På hotellet kommer I til at bo i dobbeltværelse med havudsigt. Det er muligt at få et værelse med udsigt til haven i stedet, men besparelsen på dette er meget lille.

Check-in på hotellet er kl. 15:00. Hvis I ankommer tidligere end dette, kan I være nødt til at vente til værelset er klar. Det er dog ikke unormalt, at hotellet lader folk rykke ind på værelset tidligere. Hvis det ikke er muligt, vil I kunne lægge jeres bagage på hotellet og gå ud og se jer omkring.

Check-out er kl. 12:00. Det er muligt at få sen check-out. Hvis I ønsker dette, kan I spørge direkte i hotellets lobby.

Børn
Det er muligt at have børn med på turen. Børn under 6 år er gratis, hvis de deler værelse med to fuldt betalende voksne. Hvis I vil have to børn med, så vil I skulle bruge to værelser og dermed vil der ikke være rabat for børnene.

Yoga

Der er yoga alle ugens dage bortset fra torsdage. Morgenyoga starter på forsellige tidspunkter afhængigt af dagen, men det er enten kl. 8:00 eller kl. 10:00. Aftenyoga er altid kl. 17:30.

Det er muligt at tage med på turen uden at lave yoga. Dette vælges på bookingformularen.

Bemærk: det er vigitigt, at du medbringer et håndklæde til brug i yogatimerne.

Udstyr og rabataftaler

GoYogi

GoYogi-rabat

Når du køber en yogaferie hos Bering Rejser, får du 10% rabat hos www.Goyogi.dk. Du finder rabatkoden på din "min rejse"-side.

Friluftsland

Kvalitetsudstyr og god planlægning ligger til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% rabat på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk. I modtager en rabatkode ved køb af rejse.

Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.

Vaccinationer

Vi henviser til at tjekke www.ssi.dk og www.sikkerrejse.dk i god tid, for opdaterede oplysninger om relevante vaccinationer.
Vores kunder får 10% på vaccinationer hos Danske Lægers Vaccinations Service, på relevante vaccinationer i forbindelse med en købt rejse.  
- Undtaget fra rabatordningen er grundhonoraret, samt vaccination mod Japansk Hjernebetændelse.

Rejseforsikring

Det anbefales at tegne en rejseforsikring der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Kunden er selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer som dækker disse omkostninger. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring. Bestil her.  

Klima

Det kan være svært at planlægge sin rejse efter vejret, men for at hjælpe til et gennemsnitligt billede af klimaet i området. Data er fra yr.no.

Se også disse rejser