Højdepunkter på turen

  • Fantastiske dyk i Rødehavet
  • Hyggelige bådture med frokost
  • Dejlig sol og varme
  • Afslapning
  • Mulighed for flere aktiviteter
Dykkerferie i Sharm El Sheikh
Se billeder
E-mail

Dykkerferie i Sharm El Sheikh

Individuel rejse

En dykkerferie i Egypten er altid en fantastisk oplevelse. Få steder er vandet lige så klart, lige så lækkert og lige så fyldt kulørt marineliv, som i det røde hav. Det er bl.a. en af grundene til at Egypten er en verdensberømt dykkerdestination. Du kan roligt forvente en stor dykkeroplevelse.

Fra I lander i Sharm El Sheikh lufthavn til I rejser hjem, tager vi os af jer, så det eneste I skal fokusere på, er, at have det så sjovt som muligt og få mest muligt ud af dykningen. Dykningen foregår fra både og I bliver guidet af erfarne folk, som kender de forskellige dykkerspots ud og ind.

På denne rejse har vi inkluderet et uspecificeret hotel. Vi garanterer dog at hotellet er femstjernet og at der er All Inclusive. Alle dykkerdage bliver du hentet på hotellet og bragt til starten på dagens dykkertur. Da rejsen er med All Inclusive serveres der naturligvis frokost på dykkerturene.

dec
jan
feb
mar
apr
maj
jun
jul
aug
sep
okt
nov

Uspecificeret 5-stjernet hotel

På denne rejse kommer I til at bo på 5-stjernet hotel/resort og have All Inclusive. Præcis hvilket hotel, I kommer til at bo på afgøres først få dage inden ankomst.

Dag 1 Ankomst

I ankommer til lufthavnen i Sharm El Sheikh, hvor I bliver mødt og kørt til jeres hotel. Afhængigt af, hvornår I ankommer er der tid til at udforske hotellet.

Vigtigt: Check in tiden på hotellet er kl. 12:00 på jeres ankomstdag. Ankommer I fx kl. 03:00 om natten om morgenen på jeres ankomstdag, vil der derfor være ventetid indtil I kan komme ind på jeres værelse. Hvis I vælger at have flyrejsen inkluderet i prisen (øverst her på siden), så husk at bemærke flyrejsetidspunkterne. Dykningen starter tidligt på dag to, så en sen ankomst kan betyde, at I ikke får sovet så meget inden dykningen starter.

Dag 2-6 Sharm El Sheikh og dykning

I bliver hentet på hotellet mellem 8 og 9 om morgenen, hvorefter I tager ud på rejsens første dykkertur. Dagen byder på to dyk ved nogle af de bedste dykkersteder i området. I er tilbage på hotellet mellem 16 og 17, hvorefter I har tid til at slappe af.

Dag 7 Hurghada og dykning

Det er ikke tilladt at flyve 24 timer efter man har dykket. Derfor er denne dag altid en fridag. I kan fx tage på Quad-bike tur i ørkenen, dase på hotellet eller noget helt tredje. Dagen er til fri disposition.

Dag 8 Hjemrejse
torsdag d. 13.09.2018

I dag er det tid til at tage hjem. I bliver hentet på hotellet og køres til lufthavnen i tide til at nå jeres fly.

De forskellige pakke-muligheder

Pakker vælger du, når du bestiller rejsen

Prisen inkluderer
Ikke inkluderet
  • Flybillet fra Danmark til Sharm El Sheikh (kan tilvælges)
  • Dykkerudstyr (udover tanke og vægte)
  • Rejseforsikring
  • Afbestillingsforsikring
  • Dyk ved Thistlegorm (se under praktisk info)
  • Afgifter for eventuelle dyk ved Ras Mohamed Marine Park (se under praktisk info)
Generelt om rejsen

Det er muligt at tage med på denne tur uden at dykke. I så fald vælges dette på bookingformularen (mod rabat).

Det er muligt at få børn med på turen. I skal dog være opmærksomme på, at børn skal være mindst 10 år for at dykke.

Denne tur kan bookes med og uden flyrejse. Hvorvidt fly er inkluderet vælges i toppen af siden.

Transport / flyrejse

Bemærk: Du kan købe denne rejse med fly inkluderet, hvis du vælger dette øverst på siden.

Hvis du selv arrangerer flyrejsen
Du kan finde direkte fly fra Danmark til Hurghada hos en række af charterflyselskaberne. Det kunne fx være Bravo Tours, Atlantis Rejser eller Apollo Rejser.

Vigtigt: Hvis I selv arrangerer flyrejsen, anbefaler vi, at I venter med at købe flyrejsen til vi har bekræftet landarrangementet.

Uanset hvornår I ankommer til Sharm El Sheikh, så sørger vi for, at I bliver hentet og kørt til jeres hotel. Det er fx helt i orden at ankomme midt om natten.

Mad og drikke

Der vil være All Inclusive på hotellerne og på dage med dykning får I serveret frokost på båden. Hvor mange af hotellets restauranter, der er med i All Inclusive tilbuddet varierer. På nogle hoteller er det alle steder, som er inkluderet og på andre er det fx to restauranter, som er inkluderet og på resten skal man betale for maden.

Overnatninger

På denne tur bor I på et 5-stjernet resort/hotel i dobbeltværelse. Der vil være All Inclusive på hotellet. Præcis hvilket resort/hotel afgøres først nogle dage inden, I ankommer til Egypten.

Hoteller/resorts vi har brugt før
Bemærk: det er ikke sikkert, at I kommer til at bo på et af de nedenstående hoteller/resorts. Dette er blot for at give jer en idé om hvor det kunne være. Det er muligt at bede om et specifikt hotel, men i så fald kan rejsen koste ekstra.

Standard
Sheraton Sharm El Sheikh

Luksus
Cleopatra Luxury Resort Sharm El Sheikh
Rixos Sharm El Sheikh

Ofte stillede spørgsmål

Her kan du se nogle af de spørgsmål, vi ofte får om denne tur:

Hvad koster det at leje udstyr
Vi har med vilje undladt at inkludere udstyr (udover tanke og vægte). Det har vi gjort fordi prisen på udstyr kan variere meget alt efter, det udstyr I foretrækker. Det vil lokalt koste et sted mellem 25 og 50 euro pr. dykkerdag afhængigt af, hvor gammelt udstyr I vil bruge. Udstyret er velvedligeholdt.

Kan jeg opleve vragdyk på turen?
Ja det kan du. Det er blot at sige til, hvis du vil dykke fx ved Thistlegorm. Hvis du ønsker dette skal, du vælge det, når du booker turen. Vi har brug for at vide, hvor mange dyk du vil have. Vi kan også klare dette efter du har booket turen. Bemærk, at to dyk ved Thistlegorm koster 100 euro ekstra pr. person og forudsætter Advanced Open Water eller lignende. Dette betales lokalt og I skal være opmærksomme på, at afgange til Thistlegorm afhænger af om bådene har nok deltagere.

Kan vi dykke ved Ras Mohamed Marine Park?
Ja det kan du. Det er blot at bede om det i Egypten. Der er afgifter for at dykke ved Ras Mohamed og dette betales direkte til jeres guide. Det koster cirka 35 euro pr. person pr. dag.

Kan jeg dykke med nitrox?
Ja det kan du. Det koster 95kr pr. dyk. Hvis du ønsker dette skal skrive det i beskedfeltet, når du booker turen.

Børn på turen. Er det muligt?
Ja det er det. Når I booker rejsen, kan I vælge familieværelse. 

Bemærk: Børn skal være mindst 10 år for at kunne dykke.

Hvorfra starter dykkerturene
Båden stævner ud fra Sharm El Sheikh.

Hvor lange er dagene?
I bliver hentet på hotellet mellem 8 og 9 (I får det præcise tidspunkt af personen, som henter jer i lufthavnen ved ankomst). I er tilbage på hotellet mellem 16 og 17.

Kan jeg få tre dyk på een dag?
Ja det kan du. Det koster 15 euro pr. person pr. "dag med ekstra dyk". Beløbet betales lokalt. Hvis du ønsker tre dyk skal du så vidt muligt lade os det vide dagen inden - Det kan også planlægges hjemmefra.

Hvilke dive-spots kan vi forvente at dykke ved på turen?
Præcis hvor dykningen foregår varierer i forhold til vind og vejr. Her er en liste over steder, som vi ofte besøger:

Thistlegorm (koster ekstra)
Shark og Yolanda
Ras Umm Sidd
Jackson Reef
Temple
Ras Mohamed (koster ekstra)
Bemærk: det er ikke garanteret, at I bliver sejlet til forskellige områder hver dag, men hvilke spots I dykker ved i de forskllige områder varierer.

Kan jeg tage PADI Open Water kursus eller PADI Advanced Open Water kursus på denne tur?
Ja det kan du. Uanset hvilket kursus du vælger så koster det 1990kr ekstra. Bemærk, at når du vælger et kursus, så bortfalder de 10 dyk og erstattes af kurset.

Hvordan foregår det mht. prøvedyk?
Hvis det er mere end seks måneder siden, du har dykket vil det første dyk på turen (tæller med i de 10 dyk) være et kortere prøvedyk, hvor guiderne forvisses om, at I husker, hvordan det hele virker.

PADI Medical Statement

Hvis du ikke har et dykkercertifikat i forvejen er det et krav, at du udfylder et PADI Medical Statement. Reglen er, at hvis du kan svare nej til alt på side 1, så behøver du ikke gå til lægen. Hvis du kan svare ja til noget, så skal du til lægen og lægen skal udfylde og underskrive side 2.

Download her

Dykkercertifikat

Det er muligt at tage dykkercertifikat på denne  rejse. I så fald skal du være opmærksom på, at de 10 dyk bortfalder og erstattes af et 3-5 dages PADI Open Water kursus. Du tilvælger dykkercertifikat, når du booker rejsen.

Kurset er inddelt i tre faser

Teori – Du lærer de basale principper omkring dykning
Confined Water dyk – Du laver dine første dyk i sikre omgivelser (fx en swimmingpool). Du får træning i basale teknikker.
Open Water dyk – Du får dine første fire dyk i havet. Her bruger du de teknikker, du har lært i de foregående confined water dyk.

Når du er færdig får du et officielt PADI Open Water certifikat, som du kan bruge til at få fantastiske dykkeroplevelser resten af dit liv overalt i verden.

Vaccinationer

Vi henviser til at tjekke www.ssi.dk og www.sikkerrejse.dk i god tid, for opdaterede oplysninger om relevante vaccinationer.
Vores kunder får 10% på vaccinationer hos Danske Lægers Vaccinations Service, på relevante vaccinationer i forbindelse med en købt rejse.  
- Undtaget fra rabatordningen er grundhonoraret, samt vaccination mod Japansk Hjernebetændelse.

Rejseforsikring

Det anbefales at tegne en rejseforsikring der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Kunden er selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer som dækker disse omkostninger. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring. Bestil her.  

Klima

Det kan være svært at planlægge sin rejse efter vejret, men for at hjælpe til et gennemsnitligt billede af klimaet i området. Data er fra yr.no.

Se også disse rejser