Højdepunkter på turen

  • Hatha og yinmind yoga
  • Fokus på de 7 chakra og energiarbejde
  • Mulighed for 1:1 session med balinesisk præstinde
  • Unikke og smukke naturoplevelser med vores lokale balinesiske kvindelige guide
  • Skøn massage på et af Ubuds bedste spa steder
  • Ophold på to forskellige 4-stjernede hoteller så du får mulighed for at opleve både hav &strand samt hyggelige Ubud som byder på ægte balinesisk kultur, shopping, mange lækre spise- og spasteder
Yoga og meditation retreat på smukke Bali, 9 dage
Se billeder

Yoga og meditation retreat på smukke Bali, 9 dage

Grupperejse / Fællesrejse

Til oktober vender vi for 4. år i træk tilbage til fantastiske Bali med et nyt hold yoga entusiaster. Du får 8 dages inspirerende retreat på Bali, hvor programmet byder på yoga, meditation, mindfulness samt helt unikke kulturelle og spirituelle oplevelser med vores lokale yogalærer og præstinde Manis. Manis har en helt særlig spirituel kontakt til naturen, og derfor kommer Balis natur til at være et væsentligt og vigtigt element, som vil støtte os, på vores indre rejse. Du kommer til at opleve helt unikke steder på Bali, som normalt ikke er tilgængelige for almindelige turister.

Programmet er bygget op omkring de syv chakra’er som et gennemgående tema, hvor vi dag for dag arbejder os igennem disse med fokus på det enkelte chakras karakteristika. På den måde kommer vi alle kroppens energicentre igennem og du vil hermed få indsigt i chakraernes opgaver og funktion. Det giver dig mulighed for at opdage, hvor du eventuelt har blokeringer i dine energistrømme, som du så får lejlighed til at arbejde med på retreatet og evt. senere derhjemme.

I løbet af ugen får du muligheden for at fordybe dig i din egen udvikling og dermed blive mere klar på, i hvilken retning du eventuelt har brug for at udvikle dig. Energien på Bali støtter dig i at finde den indre ro og mærke dig selv på en måske ny og inspirerende måde.

Ud over det faste daglige program med yoga og meditation, er der mulighed for at tilkøbe deltagelse i en helt speciel water purification cermoni, en unik halvdags tur til det hellige bjerg, Mount Batur samt individuelle seancer med Manis og/eller en lokal præstinde.

Fleksibilitet og tid til dig
Vores hensigt er at gøre programmet så fleksibelt som muligt, så der er frihed til at vælge til og fra i forhold til, hvad du personligt har brug for og lyst til. Du kan dermed prioritere, om du vil have fokus på egen tid eller deltage på de planlagte ture og aktiviteter.

Man tager ansvar for egne oplevelser og overkommer eventuelle udfordringer med et smil. Vi sætter rammerne for retreatet og det er op til dig at få det ud af det som du har behov for, under kærlig guidance fra underviserne.

Kom tæt på naturen
Vi har begge rejst på Bali flere gange og nogle af vores bedste oplevelser har været, når vi har mødt lokale undervisere, som arbejder ud fra den østlige tankegang og dermed giver os et andet samt inspirerende perspektiv på livet.

Bali emmer af storslået natur og kulturelle seværdigheder og du vil opleve, at øen byder på en helt speciel energi samt smukke og unikke naturoplevelser.

Turen henvender sig primært til dig, der har lidt/nogen erfaring med yoga. Såfremt du ikke har stiftet bekendskab med yoga før, er du stadig meget velkommen og vi vil guide dig igennem så godt vi kan. Vi underviser i hatha og yinmind yoga.

Du skal være klar på, at dette er en tur, hvor yoga er ét af de bærende elementer ud af flere og dermed ikke den primære aktivitet. Såfremt du har lyst til mere yoga, er der luft i programmet til at du kan vælge at tilkøbe ekstra timer både på strandhotellet Hotel Komune samt hos forskellige yogastudios i Ubud.

Det spirituelle udgør en central del af vores program og du vil få mest muligt ud af turen, hvis du har et åbent sind og er nysgerrig på det spirituelle univers.

Vi anbefaler at du ankommer nogle dage før retreatet starter, for lige at komme dig over jetlag og finde dig til rette, men det er naturligvis op til dig selv. Det er også en god ide at blive på Bali nogle dage efter retreatet er slut, for at få mulighed for at se noget mere af øen og holde lidt ferie på egen hånd. Vi kommer gerne med gode ideer til hvad du ellers kan opleve på Bali!

Vi har oprettet en begivenhed på facebook for denne tur og den kan I følge med i via dette link

Vi har desuden oprettet en hjemmeside for turen (bla. med fotos fra tidligere retreats samt udtalelser fra deltagere) og denne kan I følge via dette link: www.bodymindyoga.dk

jun
jul
aug
sep
okt
nov
dec
jan
feb
mar
apr
maj
Yoga Velegnet til Solorejse
Nye rejser 2019
Grupperejser

Bliv medlem af den særlige "Bering Yoga"-gruppe på facebook. Her får du besked om nye rejser, særlige tilbud og en masse andet.

Link til gruppen

Bemærk: du skal anmode om medlemskab, men alle bliver godkendt.

Hotel Komune

I år starter vi ved vandet på østkysten med tre overnatninger på Hotel Komune ****, et superlækkert strandhotel, som danner de helt perfekte rammer for opstarten på vores retreat. Ud over vores faste program, har du her mulighed for at nyde havudsigten fra første parket ved poolen - tage et timeout og forkæle dig selv med en af de mange mulige spa-behandlinger - hoppe på surfbrættet – shoppe i deres lækre boutique - eller måske tage en ekstra yogatime.

Bebek Tepi Sawah Villas

Vi har igen i år valgt at være på Bebek Tepi Sawah Villas****, et smukt sted i traditionel balinesisk stil, hvor vi skal tilbringe de sidste fem dage af vores retreat. Hotellet ligger ca. 15 min. kørsel fra Ubud og her er masser af ro samt skøn natur i de smukkeste, grønne omgivelser. Der går shuttlebus flere gange dagligt, så man nemt kan komme til og fra Ubud. I disse fantastiske omgivelser, tæt på naturen, vil vi guide dig i både yoga og meditation. Du får også muligheden for at nyde roen for dig selv ved poolen, finde en dejlig afsides krog på hotellets store grund eller tage en tur ind til Ubud.

Dag 1 Ankomst

I løbet af dagen ankomst og indkvartering på Hotel Komune.

Kl. 18 Fælles spisning og information om retreatet.

Bemærk: Transport fra lufthavnen skal du selv sørge for. Der kan arrangeres transport til Hotel Komune på forespørgsel.





Dag 2 Muladhara (Rod chakra)

Kl. 7-8.30 Yoga og meditation
Kl. 9 Morgenmad
Kl. 16-17 Yoga
Kl. 17.30-19 Session ved vandet mens solen går ned
Kl. 19 Aftensmad





Dag 3 Svadhistana (Hara chakra)

Kl.6-10 Water Purification inkl.morgenmad (* Tilvalg)
Morgenmad for dem der ikke deltager på dette tilvalg
Kl. 16-18 Yoga og meditation
Kl. 19 Aftensmad og egentid

Bali er ofte omtalt som øen med “helligt vand” grundet de utallige hellige kilder og fordi helligt vand er et centralt element i deres rensningsceremoni. Som et af de fem elementer (metal, træ, vand, ild og jord), repræsenterer vand et flow af energi, også kendt som prana eller chi, som er forbundet til følelser og intuition.
Balineserne tror på, at disse ritualer hjælper med udrensning af vores krop på de fysiske, følelsesmæssige og åndelige niveauer.

Vi kører 1/2 – 1 time til et sted udenfor Ubud, hvor Manis vil introducere os til et tempel med hellige kilder og hvor vi gennemfører ritualet Water Purification. En virkelig smuk og powerful oplevelse.

Pris for dette tilvalg: 300.000 IDR som betales kontant på Bali





Dag 4 Manipura (Solar plexus chakra)

Kl. 7-8.30 Yoga og meditation
Kl. 9 Morgenmad
Kl. 10 Afgang til Ubud og indkvartering på Bebek Tepi Sawah
Kl. 17-18 Yoga
Kl. 19 Aftensmad





Dag 5 Anahata (Hjerte chakra)

Kl. 7 - 8.30 Yoga og meditation
Kl. 9 Morgenmad
Kl. 11 Massage på skønne Karsa Spa som ligger oppe i rismarkerne over Ubud - OBS! du kan vælge at spise frokost her eller tage tilbage til Udbud
Kl. 17-19 Vandring i rismarkerne omkring Bebek ved solnedgang
Kl. 19 Aftensmad





Dag 6 Vishuddha (Hals chakra)

Kl. 7-9 Yoga og meditation
Kl. 9 Morgenmad og egentid resten af dagen





Dag 7 Ajna (Pineal chakra)

Kl. 7-8.30 Yoga
Kl. 9 Morgenmad
Kl. 17-18 Yoga
Kl. 19 Aftensmad





Dag 8 Sahasrara (Krone chakra)

Kl. 03-15 Tur til det hellige bjerg Mount Batur (* Tilvalg)
inkl. morgenmad, frokost, yoga & meditation
Kl. 19 Afslutningsmiddag og evaluering

Vi tager afsted før daggry, kører i minibus i ca. 1,5 time til Kintamani, Mt. Batur, som er et helt specielt og helligt område. Der kommer ikke mange turister hertil, men Manis har familie her og kan vise os steder som man normalt ikke får set som turist på Bali. Vi går i mørket under stjernerne, op af bjerget til et plateau, hvor vi får dejlig morgenmad, kaffe og te, mens vi venter på solopgangen over havet.
Efter at have set solopgang og spist morgenmad, går vi på naturvandring og stopper forskellige steder for at se på planter og blomster. Vi laver en gruppe meditation ved Lake Batur og sejler derefter til Kintamani. I Kintamani besøger vi to templer, hvor vi udfører en vand og blomst ceremoni, præcis som de lokale gør. Bagefter spiser vi frokost sammen og så går turen stille og roligt tilbage til Ubud.
NB! Turen op af bjerget kan være hård for nogen og kræver en almindelig god kondition. Det anbefales, at man har gode sko på, som man kan vandre i samt lange bukser, trøje og regnjakke.

Pris for dette tilvalg: 1.100.000 IDR som betales kontant på Bali





Dag 9 Hjemrejse

Morgenmad og afrejse





Prisen inkluderer
Ikke inkluderet
  • Flyrejse fra Danmark til Bali
  • Rejseforsikring og afbestillingsforsikting
  • Diverse tilvalg (se dag 3 og dag 8 i dagsprogram)
  • Transport fra/til lufthavnen (dette kan arrangeres)
Generelt om rejsen

Yogalærere på denne rejse er Hanna Højer og Lisa Høholt

Transport / flyrejse

Flyrejse er ikke inkluderet i prisen. Du er velkommen til at kontakte os for at få hjælp til at booke dette.

Hvis du selv arrangerer flyrejsen
Du kan finde flyforbindelse fra Danmark til Denpasar flere forskellige steder. Vi anbefaler, at du prøver momondo.dk eller t2t.dk

Vigtigt: Hvis I selv arrangerer flyrejsen, anbefaler vi, at I venter med at købe flyrejsen til vi har bekræftet landarrangementet. Denne rejse afhænger af mindst 8 deltagere. Vi bekræfter senest turen to måneder inden afrejse.

Mad og drikke

Morgenmad og aftensmad er inkluderet. Frokost og drikkevarer kan købes på hotellerne eller på nærliggende restauranter.

Overnatninger

Såfremt du ønsker enkeltværelse på det ene hotel og delt dobbeltværelse på det andet hotel, kan vi også tilbyde dette. Det kan ikke vælges ved booking, men vi kan arrangere det efterfølgende.

Transport på Bali

Hvis I vil rundt og se ting på Bali, så er prisen for lokal transport meget lav. Taxi starter på 8000Rp og koster ca. 3000Rp pr. km. Ringer man efter en taxi koster det min. 10.000Rp. Husk at få taxameteret slået til, eller aftal pris inden I kører.

Den mest benyttede og billigste form for offentlig transport er Bemo’er, – små pickupper eller minibusser, der kører dagen lang i faste ruter og stort set stopper overalt. En Bemo stoppes ved at vinke den ind til siden. For at komme af råbes blot stop. Sørg for at aftale prisen inden I sætter jer ind i Bemo’en.

Til længere strækninger anbefales turistbusserne (shuttle busses). De kører på faste stækninger mellem de større turistområder på Bali, men er en smule dyrere end Bemo’erne. På Sanur afgår shuttlebusserne fra Jl. Hangtuah Road.

Visum og Pas

Der kræves visum for danske statsborgere, der rejser til Bali. Turistvisum, der er gyldigt i 30 dage, opnås hurtigt og meget nemt ved ankomst. Vær blot opmærksom på betingelserne for opnåelse af turistvisum; den rejsende skal være i besiddelse af en gyldig returbillet, have et pas der er gyldigt i mindst 6 måneder efter forventet udrejse samt betale USD 25 kontant til immigrationen i lufthavnen. Turistvisum kan ikke forlænges eller ændres til anden type visum.

Vaccinationer

Vi henviser til at tjekke www.ssi.dk og www.sikkerrejse.dk i god tid, for opdaterede oplysninger om relevante vaccinationer.
Vores kunder får 10% på vaccinationer hos Danske Lægers Vaccinations Service, på relevante vaccinationer i forbindelse med en købt rejse.  
- Undtaget fra rabatordningen er grundhonoraret, samt vaccination mod Japansk Hjernebetændelse.

Rejseforsikring

Det anbefales at tegne en rejseforsikring der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Kunden er selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer som dækker disse omkostninger. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring. Bestil her.  

Klima

Det kan være svært at planlægge sin rejse efter vejret, men for at hjælpe til et gennemsnitligt billede af klimaet i området. Data er fra yr.no.

Se også disse rejser

Nyhedsbrev

VIND REJSE - VÆRDI 12.000kr

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vind 2 pladser på vores Surf, SUP & Yoga Retreat i Algarve i sommeren 2019.