Guide til de bedste dyk på Bali

Denne guide er skrevet af Mads Staal, som er Bering Rejsers ekspert på dykning. Mads har bl.a. arbejdet som dykkerinstruktør på Bali og har flere hundrede dyk i farvandet. Alle billeder herover er taget af Mads.

Padang Bai

På østkysten af Bali findes den lille havneby Padang Bai. Herfra kan man tage med færgen til Lombok eller de populære Gili øer.
Dette område byder på perfekte dykker- og snorkel muligheder for begyndere, samt dykkeroplevelser for folk med Advanced Open Water og derover.
Padang Bai byder på hvide sandbunde, smukke koraller i alle farver, og en magisk mulighed for ”muck diving”.
Det store væld af marineliv har noget for alle smage, lige fra de små skønne klovnefisk, til blå-prikkede pigrokker og havskildpadder, til white-tip revhajer. Ydermere er der rig mulighed for at se nærmere på det forunderlige macro-marineliv!

Blue Lagoon

I en traditionel longboat sejler man ud fra Padang Bai. Små 10 minutter fra kysten, kan man vælge at gøre sit første stop ved Blue Lagoon.
Dette sted er et af de mest populære dykkersteder på Bali. Med det altid smukke blå vand, er det tydeligt at se, hvordan stedet har fået sit navn. Stedet er perfekt for begyndere samt for snorkel ture, da man starter på sandbunde på fem meters dybde. Herfra kan man bevæge sig ud mod de smukke koraller, hvor man kan komme ned på 20 meters dybde. Dog vil man ofte bevæge sig rundt på de 12-15 meter i dette område, da det er her man støder på mest marineliv.
Ved Blue Lagoon har man størst mulighed for at se klovnefisk, havskildpadder, moræneål, søheste samt alverdens koralfisk.

Jepun

Dette sted byder på en masse sjove forskellige oplevelser. Her har man mulighed for at se, hvordan man med stor succes på Bali har formået at gro koraller. De dyrkede koraller hænger på stativer, ligesom vindrueranker på en vinmark. Denne groningsproces har været banebrydende for marinebiologer verden over, som har fået lov til at kopiere fremgangsmåden i håb om at mindske udryddelsen af verdens koralrev.
Ud over koraldyrkningen, er der også rig mulighed for at se naturens egne koraller. Her kan man være heldig at støde på den populære razor-fish (barberblads fisk). Denne fisk går altid sammen i stor flok. Navnet har den fået, fordi den ligner et barberblad i sin kropsform. Med hovedet nedad, bevæger de sig op og ned på sandbunden konstant - og får det nærmest til at ligne en ballet dans.
Nede på de cirka 25 meter finder man et velbevaret vrag – en lille fiskerbåd. Her kan man være heldig at støde på store grupper af catfish.
Ud over en masse spændende fisk, kan man også støde på en ubåd. Den sejler ud fra Padang Bai og bringer turister med sig under vandet, som ikke har mod på dykningen. Det er altid en sjov oplevelse at støde på en ubåd under sit dyk. Ofte bliver dykkeren gjort til en attraktion for de ombordværende gæster u ubåden. Så er man fotogent anlagt, er der rig mulighed for at fremvise sine bedste poseringer, hvis man skulle støde på ubåden under sit dyk.

Jetty

Min absolutte favorit på Bali! Dette sted er en lokal hemmelighed og det er derfor ikke mange dykkerfirmaer, der tilbyder denne tur.
Her får man virkelig mulighed for at teste sine undervandskameraer, da der er noget at tage billeder af konstant!
Stedet man dykker er imellem pillerne på en gammel bro. Dette sted er et sandt paradis for muck diving. Man støder ikke på farverige koraller, som på de andre steder på Padang Bai. Dog er man næsten garanteret at se ting som: blæksprutter, mantis shrimp, catfish, tun, delfiner, wasp fish, den populære og enormt sjældne frog fish, samt de typiske koral fisk.
Giv dig selv tid til at kigge op mod overfladen engang imellem under dykket, da man kan være heldig at se store tun, eller for den sags skyld delfiner, komme ind og jage de mange stimer af fisk, som holder til under broen. Enkelte gange er der også blevet spottet Manta Rays inde tæt ved broen.
Dykket foregår på 16-20 meters dybde. Der kan ofte være kolde strømme, så sørg derfor at have en 3mm våddragt med til dette dyk.
Ydermere er broen man dykker under et populært fiskested for de lokale. Så hold derfor også øje med fiskeliner og kroge, hvis du bevæger du ud på sandbunden.

Bias Tugal

Bias Tugal er indonesisk for ”hvid strand”. Dette er navngivet efter den lille kridhvide sandstrand, som man har udsigt indtil, når man hopper i vandet.
Dette dyk byder på exceptionelt mange forskellige koraller i alverdens farver og formater!
Korallerne går fra 5 meter og ud til en skrå væg, der kan tage en ned til max dybden på 45meter, hvor man kan få lov til at se ned i det uendelige blå dyb! Kommer man så dybt, kan man være heldig at se klumpfisk!
Udover havskildpadder, pigrokker, og de typiske koralfisk, vil man støde på de farverige og smukke nøgensnegle. Disse snegle kommer i flere tusinder forskellige farver og former og giver altid anledning til perfekte undervandsbilleder, da de sidder helt stille på korallerne.
Mange af korallerne danner store buler, der nærmest kan minde om svampehuse som smølferne bor i. I disse ”huse” har to white tips reef sharks valgt at bosætte sig. Medmindre at de er ude og jage små koralfisk, kan man altså være heldig at støde på dette par. De kan være nysgerrige, så bliv derfor ikke bange, hvis de svømmer helt tæt på en. De spiser kun meget små koralfisk, så der er intet at frygte. Lig dig helt stille foran deres hule og hav kameraet klar. Så er du næsten garanteret et lækkert close up foto af dig selv sammen med en haj -  hvem vil ikke gerne have sådan et!

Mimpang

Mimpang er for de mere trænede og erfarne dykkere. Her vil man typisk vælge at dykke med nitrox, da meget af livet befinder sig nede på 20-35 meters dybde.
Her vil man støde på masser af white tip reef sharks, havskildpadder, ribbon eels, og kæmpe stimer af farverige fisk!
Stedet er dog mest kendt for sine store chancer for at se den berømte klumpfisk! Klumpfisken lever nede i 2-4km dyb, men kommer en sjælden gang op til de 20-30meters dybde for at blive renset og suge solens energi til sig, før de forsvinder tilbage ned i dybet. Det er ikke unaturligt at støde på op til 5 klumpfisk under 1 dyk!!! Skulle du være heldig at støde på en, skal du dog sørge for ikke at komme for tæt på den, da den er meget sky, og dette vil resultere i, at den i hast vil svømme tilbage ned i dybet. Nyd derfor synet af dette fantastiske væsen på den afstand, som din dykkerinstruktør anbefaler dig, at du er på.

Nusa Penida

Nusa Penida er en af de mindre beboede øer der ligger ud for Balis kyst. Selve bådturen tager 30-45minutter alt efter vejrforhold. Vær opmærksom på, at bølgerne kan være høje, alt efter vind og vejr. Så sørg derfor at have søsygepiller med ombord, eller få nogen af din dykkerinstruktør.
På sejlturen ud til øen kan man være heldig at støde på delfiner og flyvefisk, så hav derfor øje på havet, når I sejler derud.

Manta Point

Dette sted er navngivet efter den store rokke Manta Ray! Dette er stedet, hvor de i ”kurs mod fjerne kyster” dykker med Manta Rays.
Manta Point er rigt på plankton og agerer samtidig som en rensestation for de større fisk. På nogle dage kan man se 1 til 2 Manta Rays. På andre dage kan man se helt op til 20 af dem! De er meget venlige og svømmer fredfyldt rundt omkring en - og kan finde på at lege med de kildende bobler fra dykkerne.
Vandene ved Nusa Penida er ofte meget kølige, så sørg derfor altid at have en fuld 3mm dragt på under alle dykkene.

Crystal Bay

Crystal Bay byder på et væld af farverige koraller. Her er stort set altid god sigtbarhed!
Dette sted går fra 5 meter og ud til en væg af koraller, der forsvinder ned i dybet. Ude ved væggen er det ikke sjældent, at man støder på en klumpfisk, der er oppe for at slikke sol.
Inde på de lavere vande, vil man støde på de blå/hvid/sort stribede søslanger. Vær ikke bange for dem, hvis de kommer helt tæt på en – de er blinde, og navigerer efter vibrationer i vandet. Ydermere er deres tænder bløde og kan derfor ikke bide igennem huden på et menneske.
Her er også rig mulighed for at støde på havskildpadder og papegøjefisk. Papegøjefisken er oftest rolig, men når den er i brunst, skal man være meget varsom med at komme tæt på den. Hold derfor øje med din dykkerinstruktør, hvis du støder på en papegøjefisk, og naviger ud fra instruktørens instrukser.
Crystal Bay er et must dyk, hvis man er på Bali, da det har så meget forskelligt at byde på!

S.D. Point

Dette sted er et fantastisk drift drive! Drop ned i dybet og lad dig drive med af strømmen under hele dykket.
S.D. Point har en utrolig smuk koralvæg, som man driver langs under hele dykket. Kig ind på korallerne og prøv at spot de mange moræne ål og søslanger, som gemmer sig derinde. Man kan også være heldig at spotte store krabber her!
Sørg også for at kigge ud i det uendelige blå, da man kan være heldig at se en black tip!
S.D. Point tager ofte pusten fra dykkerne, da man under hele dykket vil være omringet af tusinde af farverige fiskestimer!
Man kan være rigtig heldig at se den sorte tun i stimer!

Tulamben

Dette sted er perfekt for familieture, da det er egnet til alle: snorkling, førstegangsdykkere, dykkere og trænede dykkere.
På køreturen ud til Tulamben, kører man forbi nogle af verdens ældste rismarker, der bevæger sig ned af bjergsiderne. Man bør også kigge ind i skovene, da man kan være heldig at se store flokke af aber i træerne.
Selve Tulamben er en stor vulkan, som man kan arrangere at bestige om natten og se solopgangen fra.

Liberty Wreck

USS Liberty Ship er et amerikansk skib, der blev bygget i 1918 og blev beskudt af en japansk torpedo i 1942. Kaptajnen formåede at navigere skibet ind på nordkysten af Bali, men det var så medtaget, at man lod det forlise ud for kysten, efter at mandskabet om bord havde forladt det.
I 1963 var der et vulkanudbrud fra Gunung Agung. Her ramte vulkanen USS Liberty og det store skib blev her brækket i stykker af det store vulkanudbrud. Dette har gjort, at USS Liberty i dag befinder sig på 5 til 30 meters dybde.
Dykket er et af de bedste vragdyk i verden og man forstår hurtigt hvorfor! På trods af vulkanudbruddet er det et enormt velbevaret vrag. For de mere erfarne dykkere, er der mulighed for dykke ind i nogle af rummene på vraget.
På vraget gror der store mængder af koraller. Man kan også opleve kæmpe østers, som står helt åbne, men lukker sig, når man nærmer sig dem. Havskildpadder og black tip hajer er også en alment syn ved dette vrag.
Ved starten af vraget på de 5 meters dybde, kan man være heldig at støde på en venlig barracuda, som altid kommer hen og hilser på dykkerne, når den er tilstede. Den har et meget skræmmende udseende, men vær ikke bange for den, da den har boet side om side med dykkere de sidste mange år. Nyd den i stedet, og få nogle gode billeder af den kælne barracuda – hvis du har mere plads på dit memory card efter et utroligt vragdyk!

Coral Garden

Ikke langt fra USS Libery ligger coral garden.
Dette er et meget simpelt, men utroligt smuk dyk, da korallerne her tiltrækker alle former for fisk til sig.
I starten af dykket støder man på et skelet fra et nedstyrtet fly. Her kan man være heldig at se dragefisk og den flotte ribbon eel. Herfra bevæger man sig hen mod selve ”haven” som er en masse Buddha-statuer og små templer, som ligger på 10-15 meters dybde. I blandt disse statuer og templer kan man opleve en masse fantastiske fisk! Her kan man blandt andet være heldig at støde på grupper af den store Elvis fisk!
Kig også nøje på sandbunden, da der kan gemme sig blå spottede pigrokker, ribbon eels, og ikke mindst cuttle fish – et utroligt dyr i familie med blæksprutten, som skifter farve konstant, når den svømmer rundt over korallerne.
Der er også en stor bunke bildæk tæt på ”haven”, som er et besøg værd! Put dine hænder ind i dækkene, og du vil opleve, at små cleaner crabs vil begynde at ”klippe” alt den døde hud af dine fingre – en utroligt sjov og kildende oplevelse!

Rejsegarantifonden
Gouda Rejseforsikring

Kontakt os

Vi står til rådighed alle hverdage fra kl. 09 - 15

Tlf. 71 99 65 50

Eller skriv til os på:

[email protected]

Vores kunder

Følg os

 

×VIND ET REJSEGAVEKORT PÅ 2000KR

Vi trækker lod blandt alle, som tilmelder sig vores nyhedsbrev - lodtrækningen sker hver tredje måned.

*

Kontakt os ×

Du er meget velkommen til at ringe eller skrive til os.

Telefon: 71 99 65 50
Mail: [email protected]

Se åbningtider