14.990,00 DKK

Thailand - Grupperejse - Yoga- og velvære

Vi har sammensat et program, som indeholder alt det, vi selv holder mest af, og som efter vores bedste overbevisning kan smelte både fysiske og psykiske spændinger. Yoga & mindfulness, det blå hav, massørens varme hænder, solens nærende stråler, nye indsigter og gode samtaler er rammerne om rejsen, som også byder på en hel del grin, fællesskab og ballade. Du vælger selv i hvilket omfang, du udnytter programmet.

Yoga: Yoga er blevet allemandseje, og hvis du ikke allerede har prøvet en yogaklasse, er du sikkert nysgerrig efter at opleve, hvad det kan gøre for dig. Det, vi almindeligvis forstår ved yoga, er en samling gymnastikøvelser, der er designet til at støtte og understøtte den fysiske krop. Men yoga virker også på nogle dybere og mere forfinede planer. Efter få yogaklasser vil du mærke, at der er en mental overbygning på yogaen. Der findes over 100 yoga stilarter. Nogle er meget dynamiske og fysisk krævende, andre er blide og meditative. På vores rejse sammensættes programmerne dagligt efter deltagernes energiniveau og behov. Vi skal prøve kræfter både med blide, rolige former og de mere styrkeprægede. Niveauet bliver lagt så alle, også nybegyndere, kan deltage, og du vil sandsynligvis blive klogere på, hvordan du kan implementere yoga i din hverdag.

Mindfulness: Mindfulness er oppe i tiden. Der findes bøger om bl.a. mindful spisning og i psykiatrien har træning med mindfulness vist sig at være en videnskabeligt dokumenteret effektiv metode til lindring af stress og depression. Mindfulness bygger på buddhistiske tanker og filosofier, men er renset for religion. Med mindfulnessøvelser træner vi vores opmærksomhed, styrker vores sind og gør os modstandsdygtige og fleksible over for ydre stimuli og indre kaos. På rejsen vil vi introducere klassiske mindfulnessøvelser, som du kan benytte på egen hånd, når du kommer hjem.

Massage: Et andet menneskes berøring skaber en dyb resonans i os. I Danmark er massage forbundet med noget eksklusivt, det er dyrt og foregår ofte på et ophøjet niveau med duftlys og musik. Eller hos en fysioterapeut når kroppen har sagt fra, og det i virkeligheden er for sent. I Thailand har man en ældgammel massagetradition. Det er billigt og tilgængeligt på ethvert gadehjørne. Yoga og thaimassage er nært beslægtede og mange af de stræk, som thaimassøren bruger, har en parallel til en yogaøvelse. Inkluderet i rejsens pris er der minimum 5 timers thaimassage, som giver dig mulighed for at mærke, hvad jævnlig massage kan gøre for krop og sind.

Terapeutiske samtaler:  Vi tilbyder dig to individuelle terapeutiske samtaler i løbet af opholdet, fordi der kan dukke emner op på yogamåtten eller efter vores workshops, som du har lyst til at vende i enerum.  Eksempelvis parforhold, vægt og krop, følelsen af ikke at udnytte dit fulde potentiale, generel kedsomhed med tilværelsen eller ensomhed.  Eller måske du bare har lyst til at fortælle din historie til et andet menneske, der lytter. Der vil ikke være fokus på, at noget skal forandres, forbedres eller fjernes. Du får en kvalificeret sparring omkring dine tanker, følelser og reaktioner og en mulighed for at lære dig selv bedre at kende.

Workshops: ”Min mand bør være der for mig” ”Jeg tjener ikke penge nok” ”Jeg er for tyk”. Alle kender til at have tanker om, hvordan livet eller andre mennesker bør være. På vores to workshops vil vi dels afdække nogle af de overbevisninger, som man lever med - dels udforske og udfordre dem. Vores formidling er funderet i de metoder og filosofiske tilgange, som er oppe i tiden både inden for sundhedsvæsenet og på selvudviklingskurser verden over. Du vælger selv om du vil deltage på vores workshops.
Workshop 1: Overbevisninger - Hvorfor har vi dem og hvordan fungerer de?
Workshop 2: "The Work" af Byron Katie: Metode til at undersøge tanker, der stresser og giver ubehag.
 

Overblik
Afrejse i månederne:
jun.
jul.
aug.
sep.
okt.
nov.
dec.
jan.
feb.
mar.
apr.
maj
Vær med på facebook

Bliv medlem af den særlige "Bering Yoga"-gruppe på facebook. Her får du besked om nye rejser, særlige tilbud og en masse andet.

Link til gruppen

Bemærk: du skal anmode om medlemskab, men alle bliver godkendt.

Kunderne siger

Rejseplan Se alle dageLuk alle dage

Dag 1 Ankomst

Afhentning i Bangkok kl. 8.00 på hotel Rambuttri Village Inn. Ankomst til øen Koh Mak kl. ca. 14.00. Indkvartering. Præsentation og introduktion til programmet. Fælles velkomstmiddag med introduktion til thaikøkkenet. Blid mindfulness session.

Udover det fastsatte program hjælper vi dig med at få booket massagetider og tid til terapeutiske samtaler (hvis du ønsker dem), hvor det passer dig. Der er derudover mulighed for at leje kajakker, tage på småture på lejet cykel eller scooter, snorkle og dykke. Du kommer ikke til a kede dig!

Dag 2 Nyd livet

Morgenyoga. Morgenmad. Pause. Introduktion til yoga, mindfulness & thai massage. Resten af dagen på egen hånd.

Dag 3 Nyd livet

Morgenmeditation på stranden. Morgenmad. Resten af dagen på egen hånd.

Dag 4 Nyd livet

Morgenyoga. Morgenmad. Første workshop a 4 timer. Resten af dagen på egen hånd.

Dag 5 Nyd livet

Morgenyoga. Morgenmad. Aftensession med yoga nidra (dybdeafspænding)

Dag 6 Nyd livet

Morgenyoga. Morgenmad. Resten af dagen på egen hånd med mulighed for kokkeskole (tilkøb).

Dag 7 Nyd livet

Morgenyoga. Morgenmad. Anden workshop a 4 timer. Resten af dagen på egen hånd.

Dag 8 Nyd livet

Morgenmad. Mini-workshop med poweryoga. Resten af dagen på egen hånd.

Dag 9 Nyd livet

Morgenyoga. Morgenmad. Resten af dagen på egen hånd.

Dag 10 Nyd livet

Morgenyoga. Morgenmad. Dagen på egen hånd. Festmiddag.

Dag 11 Hjemrejse

Morgenmad. Afrejse fra Koh Mak kl. 8. Ankomst i Bangkok ca. kl. 13.00. 

Prisen inkluderer

  • Indkvartering i delt dobbeltværelse med bad og toilet eller i enkeltværelse med delt bad og toilet
  • Morgenmad alle dage
  • 1 x velkomstmiddag / drikkevarer på egen regning
  • 1 x festmiddag / drikkevarer på egen regning
  • Introduktion til yoga, mindfulness og thaimassage
  • 1 times daglig undervisning i yoga / mindfulness
  • 5 x 1 times thaimassage
  • Tilbud om 2 x 4 timers gruppeworkshops
  • Tilbud om 2 x 50 min individuel terapeutisk samtale med dansk uddannet terapeut. Kan evt. veksles til 2 x 1 times massage
  • Transfer fra Bangkok til øen Koh Mak
  • Dette er en pakkerejse og er dækket af Rejsegarantifonden og pakkerejseloven - se hvilke fordele det medfører for dig - klik her
Ikke inkluderet
  • Flyrejse fra Danmark til Bangkok t/r
  • Måltider og drikkevarer udover det nævnte
  • Enkeltværelse (tilvælges på bookingsiden)
  • Kokkeskole, kajak, dykning mm. (priser 25 - 500 kr.)
  • Transport rundt på øen (en taxa koster 10 - 20 kr.)
  • Rejseforsikring: Det er et krav, at du har en rejseforsikring for at tage på denne rejse
  • Administrationsgebyr kr. 145,-
Afrejse
Hjemkomst
25. november 2017
05. december 2017
14.990,00 DKK
06. december 2017
16. december 2017
14.990,00 DKK

Praktisk info

Om Prisen

Du kan vælge mellem forskellige typer overnatning. Helt overordnet skal du tage stilling til, om du ønsker eneværelse eller delt dobbeltværelse. Vær også opmærksom på, om du ønsker eget bad og toilet, og om værelset er med fan (blæser) eller aircondition. Hvis du har lyst til at dele værelse med en rejseledsager, som ikke deltager i programmet, skal du kontakte os. Vi forbeholder os ret til, efter forudgående kontakt til gæsten at tilbyde indkvartering på nærliggende resorts af tilsvarende standarder. De viste billeder er eksempler og kan variere lidt fra den faktiske indkvartering. Der er begrænset antal værelser/hytter i hver kategori.

Type 1 Indkvartering i meget spartansk indrettet bambushytte med smuk udsigt over vandet. Hytten er med delt bad og toilet (høj standard) og har fan (blæser).Vælger du denne type indkvartering bliver din samlede rejseudgift ex. fly 14.990 kr.

Type 2 Indkvartering i lækkert indrettet enkeltværelse med eget bad og toilet samt aircon. Værelset har enten udsigt til lille sø og have eller til vandet. Vælger du denne type indkvartering bliver din samlede rejseudgift ex. fly 16.790 kr. (merpris 1800 kr.)

Type 3 Indkvartering i lækkert indrettet delt dobbeltværelse med eget bad og toilet samt aircon og hel eller delvis udsigt til vandet. Vælger du denne type indkvartering bliver din samlede rejseudgift ex. fly 14.990 kr.

Sarah og Malene

Sarah Mauritzen - Yogalærer
En livslang passion for yoga endte med en 200 timers Yoga Alliance certificeret læreruddannelse hos Lago Cph I yogastilarten ”vinyasa flow”. I flow arbejder vi med korte eller lange serier af øvelser og lader åndedrættet understøtte vores bevægelser. Jeg kombinerer dog i praksis flere yogastilarter blandt andet Hatha og Yin alt efter mine elevers niveau og ønsker. I min læreruddannelse, har jeg haft en del moduler om afspænding, meditation og mindfulness. Jeg har arbejdet meget med yoga til psykisk sårbare. Jeg bruger ofte den fysiske yoga som løftestang for en efterfølgende mental dybdeafspænding, og jeg har på egen krop erfaret, hvordan yoga og meditation kan helbrede f.eks. dårlig ryg, tandlægeskræk og bækkenløsning.

Uddannet Thaimassør  hos LagoCph og arbejder jævnligt i klinik for at udvikle og vedligeholde mine teknikker.

Som sygeplejerske har jeg primært arbejdet i psykiatrien, blandt andet med stress, depression og angsttilstande. Jeg har en kort efteruddannelse i kognitiv terapi og terapeutisk samtale. Jeg har ledet en idrætsforening for psykisk sårbare og været vidne til, hvordan selv tunge psykiske lidelser, kan bedres væsentligt gennem kropslig aktivitet.

Jeg har rejst i Thailand gennem flere år og faldt fra første færd for den varme og hjertelighed, som mange thaier udstråler. Jeg elsker deres mad, massage, vejrforhold, buddhistiske indstilling og deres æstetik. Jeg har tilbragt mange timer med at kigge ud over det blå hav og lade solens stråler varme min krop igennem.

 

Marlene Leth-Møller - Psykoterapeut
Siden mine tidlige 20'ere har jeg fordybet mig i emner som følelser, vilje og personlig forandring. Det har givet mig en masse oplevelser og et stærkt fundament for min omgang med mennesker, der selv i en eller anden grad søger forandring eller blot større selvkendskab.

Udover en cand.merc. uddannelse inden for interkulturel virksomhedsledelse har mine indre eventyr resulteret i en uddannelse til psykoterapeut, en flirt med tantra og de tantriske idéer vedr. maskulin og feminin energi, åbning af hjertet og polarisering mellem mand og kvinde.

Jeg er dybt inspireret af Krishnamurti og Alan Watts - to mænd, der formidler tænkning omkring livet på et meget dybt og berigende niveau. Dette har ført mig til USA flere gange for at deltage i dialoggrupper med udspring i livet, døden, kreativitet mm.

Mit seneste eventyr bragte mig til The Sanctuary i Thailand som deltager i en gruppe med en jungiansk psykoanalytiker, hvor vi undersøgte vores egne indre begrænsninger for at modtage og give kærlighed.

Jeg har erfaret at naturskønne omgivelser og gruppedynamik øger kvaliteten af oplevelsen og giver mulighed for at udforske os selv på flere og dybere frekvenser.

  • 4-årig NLP psykoterapeutuddannelse og egen praksis i København
  • Uddannet Slankekonsulent
  • 4-ugers intensivt ophold i Turnaround House (The Work) i Californien
  • Deltaget i School for the Work med Byron Katie I Californien
  • Deltaget i 1 års intensiv undervisning i Tantra inkl. yoga
  • To ophold i USA med dialoggruppe centreret omkring Krishnamurtis lære
  • Utallige ophold i ind- og udland centreret omkring personlig udvikling


 

Transport

Flyrejsen fra Danmark til Bangkok t/r er ikke inkluderet i rejsearrangementet, og man skal selv sørge for at booke flyrejsen. I kan booke flybilletten direkte på flyselskabernes hjemmeside. Bemærk: Du skal endelig bare ringe eller skrive til os, hvis du vil have hjælp til at finde den helt rigtige flybillet. Vi kan også inkludere flybilletten for dig, men du skal være opmærksom på, at det koster 250kr pr. flybillet.


Transfer
Transfer til og fra Koh Mak er inkluderet i rejsens pris og foregår med minibus og speedbåd. På rejsens første dag er der afhentning kl. 8.00 i receptionen på hotel Rambuttri Village Inn i Bangkok. Ankomst til øen Koh Mak kl. ca. 14.00. Du er selvfølgelig også velkommen til selv at finde til Koh Mak. Den nærmeste lufthavn ligger i byen Trat. På rejsens sidste dag sørger vi for at sende dig retur til Bangkok. Forvent at være på hotel Rambuttri Village Inn kl ca 16.00. Hvis du ønsker at overnatte på hotellet før eller efter rejsen kan du booke det her: www.hotels.com

 

Om øen Koh Mak

Koh Mak er en smuk og frodig ø, der ligger i en ø-gruppe i Gulf of Thailand. Her er masser af kokos- og gummiplantager og kystlinje nok til, at du hurtigt finder en strand, hvor du kan lege Robinson Crusoe. Det er nemt at nå nærliggende ubeboede småøer i kajak.  En lille hovedgade med ganske få indkøbsmuligheder og 10-15 restauranter gør det ud for centrum. Du kan sikkert og trygt færdes rundt på cykel eller scooter. På Koh Mak arbejder man ud fra standarder om økoturisme, og man er meget bevidst om at bevare den naturlige skønhed, som øen besidder. Koh Mak ligger ca. 4 timer i bil + 45 minutter med speedbåd sydøstligt for Bangkok.

Om Thailand

150.000 danskere kan ikke tage fejl - Thailand er bare skønt. Kombinationen af sikkerhed for sol, skøn mad samt utallige øer og kystlinjer at vælge mellem, har stjålet mange rejsendes hjerte. Thailand har også bagsider, men hos Bering rejser lægger vi stor vægt på, nøje at udvælge ressorts og øer, der ikke har masseturisme.  Vejret i januar /februar er varmt og tørt med ganske få regnvejrstimer. Dagstemperaturen sniger sig ofte op omkring 30 grader, og aftnerne er lune og mørke.  Efter vores overbevisning er disse måneder absolut de skønneste, og det er da også højsæson for turisme.

De fleste thaier er Buddhister og ofte finder du små templer foran huse og forretninger. Det er ikke usædvanligt at hele familier arbejder sammen og driver restauranter og hoteller. Thailændere har ofte god humor og de fleste taler engelsk i et eller andet omfang.  Det thailandske køkken byder på lækkerier for enhver smag for thailændere elsker at tilberede og spise mad.

Generelt er Thailand et meget sikkert land at rejse i. Det er sjældent man hører om tyveri eller vold begået mod turister, og den Thailandske lovgivning er hård og konsekvent. Infrastrukturen er veludviklet og det er nemt, sikkert og hurtigt at rejse rundt i landet.

Overnatning

Vi indkvarterer som udgangspunkt i hytter eller værelser på stranden med hel eller delvis havudsigt. Ved bestilling af rejsen har du mulighed for at vælge hvilken type indkvartering og hvilken prisklasse, du ønsker. Vi tager som arrangører ikke ansvar for fejl eller mangler på værelserne, men vi påtager os at forhandle med udlejeren om udbedring hurtigst muligt og vil gøre alt hvad vi kan, for at sikre vores gæster de absolut bedste faciliteter.

Klima

Vejret i januar /februar er varmt og tørt med ganske få regnvejrstimer. Dagstemperaturen sniger sig ofte op omkring 30 grader, og aftnerne er lune og mørke. I Bangkok kan dog forekomme dagstemperaturer på helt ned til 17 grader. De mange solskinstimer med højt UV indeks stiller krav til at du medbringer forskellige former for solbeskyttelse.

Andre spændende oplevelser

-Det er muligt at leje cykler, scootere og kajak.

-Koh Mak er ideelt til dykning og snorkling grundet et rigt undervandsmiljø. Udstyr kan lejes på øen ligesom du kan booke arrangerede ture.

-Fisketure kan bookes.

-4 timers madskole hvor du lærer om det thailandske køkken, samt tilbereder 3 klassiske thairetter efter eget valg.

-Dagsture til nærliggende øer.

Alt ovenstående bookes og betales seperat på destinationen.

Valuta og prisniveau

Valutaen i Thailand hedder bath (THB). Et standard måltid (frokost eller aftensmad) koster ml. 100-250 bath (20-50 kr.). En sodavand koster ca 30 bath (6 kr.). Alkohol er generelt dyrt i Thailand og en stor øl koster omkring 120 bath (24 kr.). Thailand er et land hvor man primært har kontantøkonomi. Det er i et vist omfang muligt at betale med kreditkort i større supermarkeder, indkøbscentre og på hoteller primært i Bangkok. Der findes ingen ATM hævemaskine på Koh Mak, men det er i et vist omfang muligt at betale med Visa kort på resortet. Taxaer, småindkøb og mindre restaurationsregninger vil altid være kontant betalt.

Visum

Du kan opholde dig 30 dage i Thailand på turistvisum som du søger i lufthavnen i Bangkok eller den ankomst lufthavn du har valgt. I flyet får du udleveret din visa ansøgning, og det er derfor ikke noget du skal forberede hjemmefra.

Vaccinationer

Der er mange hospitaler af international standard, og du behøver ganske få vaccinationer for at være sikret mod de mest almindelige sygdomme. Din egen læge kan mod betaling vaccinere dig eller du kan kontakte statens serum institut / udlandsvaccinationen. Der er ingen forekomst af Malaria på Koh Mak eller de omkringliggende øer.

Pakkeliste

Myggespray/lotion (kan evt købes på destinationen)

Sollotion  (kan evt købes på destinationen)

Tøj der skærmer mod solen

Solhat/ kasket eller lign.

Solbriller

Yogamåtte/liggeunderlag

Tøj der egner sig til yoga. Dvs tøj uden tykke syninger, lynlåse eller lign. F.eks. tank top og shorts eller leggings

En trøje til at have over skuldrene om aftenen.

Forbehold

Der kan forekomme ændringer i dagsprogrammet. Arrangørerne forbeholder sig ret til at erstatte eller udsætte dele af programmet f.eks. pga. sygdom eller vejrforhold. Arrangørerne tager ingen ansvar for vejrforhold, eller evt. pludseligt opståede fejl og mangler på resortet. Vi vil selvfølgelig gøre alt, hvad vi kan for at løse problemer til alles tilfredsstillelse. Det påhviler den rejsende selv at sørge for vaccinationer og forsikring. Da nogle af hytter og værelserne ligger højt i terrænet og nåes via trapper er rejsen ikke egnet for gangbesværede.

Få tilbud

Fandt du ikke hvad du søgte? Vi giver gerne et uforpligtende tilbud på din næste aktive rejse.
Udfyld afrejse og hjemkomst for din ønskede ferie, så sender vi dig et uforpligtende tilbud på din rejse.

×VIND ET REJSEGAVEKORT PÅ 2000KR

Vi trækker lod blandt alle, som tilmelder sig vores nyhedsbrev - lodtrækningen sker hver tredje måned.

*