9.190,00 DKK

Nepal - Annapurna Circuit, 18 dage

Annapurna Circuit er en fantastisk rejse. I løbet af rejsen vil I opleve kultur i Nepal på en meget intens måde. Annapurnaregionen er den mest besøgte trekkingdestination i Nepal og Annapurna-ruten er kendt i hele verden for den spektakulære trekkingoplevelse den altid byder på. I vil møde en masse mennesker, I vil se fantastiske ting og I vil aldrig nogensinde glemme denne oplevelse.

Annapurnaregionen er den mest besøgte trekkingdestination i Nepal og Annapurna-ruten er kendt i hele verden for den spektakulære trekkingoplevelse den altid byder på. Ruten åbnede for turister i 1977.
Denne trekkingtur starter i Besishahar og går langs Marshyangdifloden med en fantastisk udsigt til Manashlu og Himal Chuli mod øst. Vandreturen fører dig igennem fine byer, som er beboet af en masse forskellige folkeslag og på majestætiske bjergtinder, som altid står flot i horisonten og minder dig om, at du er midt i Himalaya. Efterhånden som ruten går nordpå kommer du til det tibetanske plateau, som byder på et lige så majestætisk terræn.

Overblik
Sværhedsgrad:
1
2
3
4
5
6
Afrejse i månederne:
aug.
sep.
okt.
nov.
dec.
jan.
feb.
mar.
apr.
maj
jun.
jul.
Timers trekking pr. dag
1 0t
2 0t
3 0t
4 6t
5 6t
6 4t
7 5t
8 6t
9 5t
10 0t
11 4t
12 4t
13 9t
14 6t
15 0
16 0
17 0
18 0

Overnatning

Hoteller, Hytter og Tehuse

På turen bor du på en blanding af hoteller, hytter, guesthouses og te-huse. I Kathmandu er det hoteller og når du når op i bjergene, så er det fortrinsvis guesthouses og te-huse. Billederne viser nogle typiske steder, så du får en ide, hvad vi taler om.

Se flere billeder »

Kunderne siger

Rejseplan Se alle dageLuk alle dage

Dag 1 Ankomst til Kathmandu

Når I ankommer i Kathmandu, bliver I mødt i lufthavnen og kørt til jeres hotel. Efter I har hvilet, kan I eksempelvis se jer om i Thamel-området, som er et turistcentrum. Hvis I ankommer tids nok bliver I i dag briefet om turen. Hvis I ankommer for sent om aftenen, så bliver I bare briefet på dag to.
Overnatning: Turistklassehotel i Kathmandu

Dag 2 Sightseeing i Kathmandu (Hindu- og Buddhist-templer)

I dag skal I rigtig få set noget af Kathmandu. I bliver mødt om morgenen og efter en lækker morgenmad bliver I vist rundt i byen, hvor I vil se det berømte hindutempel Pasupatinath, som er dedikeret til guden Shiva og som ligger ved bredden af den hellige flod Bagmati. Templet er bygget i pagode-stil med flot udskårne sølvdøre og er et af de helligste templer i den hinduistiske kultur. Pasupatinathtemplet er målet for hinduistiske pilgrimme fra hele verden i løbet af Shivartri. Det er kun hinduer, som har lov til at træde ind i templets centrale gårdsplads. Turister må “nøjes” med at se templet fra Bagmatiflodens modsatte bred.

Længere nede ad Bagmatifloden finder I Guheshwori-templet på en bakketop omgivet af skov. Templet er også kendt som Akash Yogini. Det er også et berømt mål for hinduistiske pilgrimme og i templet finder man et alter dedikeret til guden Parbati, som er Shivas ægtefælle.
Udflugten giver også mulighed for at observere de nepalesiske hinduers kremeringsritualer, som praktiseres i fuld offentlighed ved bredden af Bagmatifloden.

Dernæst går turen til det buddhistiske tempel Bouddhanth, som er den største Stupa (buddhistisk jordhøj) i Sydasien og centrum for buddhisme i Nepal. Den gamle og kolossalt store Stupa blev bygget i 600-tallet af kongen Man Dab af Lichhabi-dynastiet. Stupaen hviler på tre store terrasser og ovenfra tager den form som en lotusblomst, som er en meget hellig blomst for buddhister i hele verden.
Efter besøget spises der frokost og I tager videre til middelalderbyen Bhaktapur. Byen er kendt for sine store pladser, flotte templer (Nyatpola og Dattatraya) og det smukke “Palace of Fiftyfive Windows”. Byen er på UNESCO’s verdensarvsliste.
Overnatning: Turistklassehotel i Kathmandu

Dag 3 Køretur til Besi Sahar (820m) og videre til Bhulbhule (850m)

Jeres guider og bærere ankommer til hotellet i Kathmandu kl. 7 om morgenen og samler jer op. Derefter kører I 185km til Besishar, hvilket er en ca. 7 timers køretur igennem et fantastisk landskab med snedækkede bjergtinder. Herfra kører I videre til Bhulbhule, hvor I overnatter. Køreturen tager i alt 6-7 timer.
Overnatning: Lodge
 

Dag 4 Trek fra Bhulbhule til Syange (1100m)

I går langs et velvedligeholdt spor, som fører jer igennem mange minder landsbyer og terrasseplantager. I krydser broer over vandfald og bliver fra tid til anden passeret af muldyrskaravaner. I glemmer hurtigt det kaos I oplevede i Kathmandu. Vandringen på denne dag er let og har ikke nævneværdige højdemeter - i hvert fald ikke sammenlignet med de kommende dage.
Overnatning: Lodge i Syange
Dagens Trek: 5½ time

Dag 5 Syange til Tal (1700m)

Kort tid efter I har forladt Syange starter turens første hårde opstigning. Den faktiske elevation er egentlig ikke overvældende, men turen er alligevel hård, fordi det går meget op og ned. Denne type spor vil være typisk for hele turen. I kommer i dag forbi vandfald og andre smukke steder. Dagen slutter i den hyggelige landsby Tal, som ligger ved flodbredden og med udsigt til Greta-vandfaldet.
Overnatning: Lodge
Dagens trek: 5½ time

Dag 6 Tal til Bagarchhap (2160m)

Landskabet begynder at ændre sig fra tempererede skove til et mere sub-alpint miljø. I kommer forbi Mani-væggen (The Buddhist Wall) og ender i Bagarchhap. Her får I jeres første glimt af Annapurna II.
Overnatning: Lodge
Dagens Trek: 4 timer

Dag 7 Bagarchhap til Chame (2670m)

Dagen starter med en tur nedad efterfulgt af en opstigning for så at gå nedad igen. I krydser floden via en række hængebroer og ender i Chame.
Overnatning: Lodge
Dagens trek: 5 timer

Dag 8 Chame til Pisang (3200m)

I dag starter I med at gå i en dyb smal dal, hvor Marsyandi-floden snor sig i bunden og hvor solens stråler først når jer op ad formiddagen og forsvinder igen tidligt om eftermiddagen. I holder hvil i skyggen af grantræer, hvorfra I kan se en af de tinder, som flankerer Annapurna II. På flodens nordlige side har bjergene en helt særlig formation, som giver en meget unik udsigt. Efter frokost går det stejlt opad igennem granskoven i 135m og igennem træerne kan I lejlighedsvis se de omkringliggende bjergtinder. Den sidste del af turen til Pisang er i fladt eller lettere nedadgående terræn. Pisang er en almindelig landsby for området Marsyandidalen. Fra Pisang er der godt udsyn til Chulu Øst, som ligner en sneklædt pyramide.
Overnatning: Lodge
Dagens Trek: 5½ time

Dag 9 Pisang til Manang (3550m)

Den første del af turen fra Pisang til Humde er en kort og støt stigning, indtil I når en højderyg, hvorfra I kan nyde en fantastisk udsigt over Marsyandi-dalen. Herfra syner dalen bred og flad på grund af de mange terrasse-plantager. Landsbyen Humde ligner Pisang til forveksling.

I løbet af denne dag kan I nyde en fantastisk udsigt til Annapurna III, som med sine 7.555m er verdens 48ende højeste bjerg. Byen Manang er delt i to dele; den nye og den gamle. Den nye bydel ligner en by fra det vilde vesten i USA med brede grusveje med hoteller og butikker. Den gamle bydel er en labyrint af smalle gader med huse i tre etager, hvor dyrene har stueetagen og menneskene bor på de øverste etager.
Overnatning: Lodge
Dagens Trek: 4½ time

Dag 10 Akklimatiseringsdag

I hygger jer i Manang i dag, så I kan akklimatisere jer til resten af turen. Det er særligt vigtigt, da stigningsprofilen de næste to dage ændrer sig dramatisk; op til 5416m. Dagen bruges på at gå et par ture og se de fantastiske udsigter der omgiver byen.
Overnatning: Lodge

Dag 11 Manang til Yak Kharka (4105m)

I dag forlader I Manang og ruten går stejlt opad de første 300m. I går op via Tenki Manang og forlader Maryangidalen. Derefter fortsætter I langs Jarsang Khola-dalen og når til Yak Kharka (4000m). Her oplever I, hvorledes vegetationen bliver mere sparsom og nyder synet af de mange yak, der holder til i området. Yak Kharka betyder Yak-engen.
Overnatning: Lodge
Dagens trek: 4 timer

Dag 12 Yak Kharka til Thorang Phedi (4420m)

Efter at have gået opad i to timer begynder ruten at gå nedad og krydser en flod i 4310 meters højde. Derefter begiver I jer op mod Thorang Phedi (4450m), hvor der for nylig er blevet bygget nogle nye flotte Guesthouses. Her overnatter I naturligvis.
Overnatning: Guesthouse
Dagens trek: 3-4 timer

Dag 13 Phedi til Muktinath (3800) via Thorung La-passet (5416m)

Dette er rejsens længste trek. I starter kl. 4 om morgenen før solen står op, så I kan nå passet ved 9-10 tiden. I er nødt til at nå det inden kl. 10, fordi vejrforhold ellers kan være meget forstyrrende for turen. I går over Thorung La-passet som er i 5416 meters højde og der kan I blive udsat for meget stærke vinde, hvis I går over for sent på dagen. I starter turen tidligt og følger en meget brugt rute igennem passet, som er markeret med Chorten/Stupaer og bønneflag. Turen op til passet tager ca. 4 timer.

Når I når toppen vil I opdage, at det var alt besværet værd. Udsigten er fænomenal! I begiver jer nedad i fire timer indtil I når byen Muktinath, hvis navn betyder “Place of Nirvana” og som er hjem for Muktinathtemplet og adskillige klostre. Det siges at alle de sorger du måtte have forlader dig, når du besøger templet. Muktinathtemplet er et pilgrimsmål for både buddhister og hinduer af samme årsag. Templet er dedikeret til Lord Vishnu og har 108 steder, hvorfra helligt vand løber ud. En anden attraktion i byen er Jwala Mai-templet som indeholder en kilde og en evig flamme, som næres af underjordisk gas. Pilgrimsfærdene sker oftest i september.
Overnatning: Lodge
Dagens trek: 8-9 timer

Dag 14 Muktinath til Jomsom (2713m) via Kagbeni

Det er let at gå nedad. I løbet af formiddagen kan I nyde udsigten tilbage mod Muktinath, samt til Thorung La. I går ned til Kagbeni (tager ca. 2½ time). Landsbyen ligger ved indgangen til Mustang-dalen. I følger Kali Gandaki floden ned til Jomsom.
Overnatning: Lodge
Dagens trek: 5½ time

Dag 15 Fly fra Jomsom til Pokhara (900m)

En flot flyvetur tidligt om morgenen bringer jer fra Jomsom til Pokhara. Efter ankomst til hotellet kan I vælge mellem at hvile jer eller få en halv dags sightseeing i byen (det koster ikke ekstra).
Overnatning: Turistklassehotel

Dag 16 Køretur fra Pokhara til Kathmandu

I dag bliver I kørt tilbage til Kathmandu, imens I kan nyde de smukke udsigter fra bilen. Turen tager ca. 7 timer. Når I ankommer til Kathmandu bliver I indkvarteret på et hotel i bydelen Thamel.
Overnatning: Turistklassehotel

Dag 17 Sightseeing i Bhaktapur og fritid

Bhaktapur – også kendt som bhadgaon – var engang hovedstaden i Nepal. I dag står den tilbage som et sandt skattekammer af gamle skatte, kunst og arkitektur. En gammel legende siger, at byen blev grundlagt i år 899 af kongen Anand Deb, som tilhørte Lichhabi-dynastiet. Byen er udformet som en “Khat-Kon” (Davidsstjerne). Bhaktapur betyder “De Hengivnes By” og byen er kendt for keramik og vævning. Byen byder også på Nepals bedste yoghurt og utallige små fabrikker laver masker og trækunst.
Efter at have besøgt den utrolige by Bhaktapur bliver I kørt tilbage til Kathmandu, hvor I kan slappe af og nyde dagen.
Overnatning: Turistklassehotel

Dag 18 Hjemrejse

Så er turen i Nepal desværre overstået. I bliver kørt til lufthavnen, hvorfra I flyver hjem eller videre ud i verden.

Prisen inkluderer

Ikke inkluderet
  • Flyrejse Danmark - Nepal t/r
  • Drikkepenge (regn med 100 euro pr. gæst, men husk at det er valgfrit)
  • Rejseforsikring: Det er et krav, at du har en rejseforsikring for at tage på denne rejse
  • Afbestillingsforsikring
  • Administrationsgebyr kr. 145,-
9.190,00 DKK

Praktisk info

Flyrejse til Nepal

Flyrejsen fra Danmark til Kathmandu t/r er IKKE inkluderet i rejsearrangementet og I skal selv sørge for at booke flyrejsen. I kan booke flybilletten direkte på flyselskabernes hjemmeside. Turkish Airlines www.turkishairlines.com og Qatar Airways www.qatarairways.com er nogle af de bedste muligheder.

Du skal endelig bare ringe eller skrive til os, hvis du vil have hjælp til at finde den helt rigtige flybillet.

Bemærk: Hvis du går ind på bookingformularen, udfylder den og og trykker videre til side 2, så kan du gemme dit tilbud, hvorefter det bliver send til dig som pdf. På den måde kan du fx sende det til dine medrejsende, så de også kan se prisen og hvad der er inkluderet. Når du har gemt et tilbud, kan du sidenhen genoptage bestillingen og du behøver ikke indtaste alle oplysninger igen.

Overnatning

I Kathmandu overnatter I på et centralt beliggende turistklassehotel, hvor morgenmaden er inkluderet. På selve trekkingturen overnatter I på tehuse, eller lodges, som de også kaldes i Nepal. Tehusene er små gæstehuse som er ejet og drevet af lokale familier. Kvaliteten varierer og guiden bestræber sig på at bestille plads på de bedste, men I skal være forberedt på at det er forholdvis primitive forhold. I overnatter typisk i dobbeltværelser. Der er som regel tæpper på sengene, men de er ikke tilstrækkelige når I kommer i højden, og I skal have jeres egne soveposer med på trekket. Det er muligt at købe sig et bad, som typisk består af en spand varmt vand. Husk at spørge om vandet er opvarmet ved solvarme, så vi kan være med til at beskytte den sårbare skovvækst.

Mad og drikke

I Kathmandu og Pokhara er der morgenmad inkluderet, men du skal selv købe de øvrige måltider. På trekket får du morgenmad, frokost og aftensmad. Derudover får du varme drikke tre gange om dagen. Det er kotyme, at man spiser på det tehus, hvor I overnatter. Frokosten spises undervejs på trekket, når det passer ind. Det er god solid mad der serveres på tehusene og menukortene er stort set de samme på alle tehusene. Man kan købe frisk vand på flaske på alle tehusene, samt varm te, kaffe, cacao, øl og sodavand.

En dag på stien

En typisk trekkingdag begynder med morgenvækning mellem kl. 06.30 - 07.00. Når I er kommet i tøjet og har fået morgenmad, pakker I bagagen begynder vandringen cirka kl. 08.30. Det er vigtigt at I går i jeres eget tempo og holder de pauser, I har brug for. cirka kl. 11.30 - 12.00 holder I en god lang frokostpause på en god times tid, inden I fortsætter ud på eftermiddagens vandring. I er fremme ved overnatningsstedet hen på eftermiddagen og når I har fået jeres værelse, er der god tid til at slappe af, opleve landsbyen, eller læse lidt i en god bog. Aftensmaden serveres mellem kl. 18.00 - 19.00 og I bestiller selv fra menukortet.

Klima

De bedste sæsoner for trekking i Annapurna området er forår og efteråret. Marts, april, maj og oktober, november er fantastiske tidspunkter at tage på trekking. Det er som regel klart vejr og flot solskin om morgenen og formiddag. I løbet af eftermiddagen dannes der ofte skyer fra afdampningen af sneen i bjergene, og så klarer det tit op igen om aftenen. Januar og februar er meget kolde i højden. Sommeren fra Juni - september er præget af monsunregn. I Kathmandu er temperaturen cirka 25 - 30 grader. I bjergene varierer temperaturen afhængig af højden. I lavlandet kan det være op til 30 grader i dagtimerne. I Annapurna Base Camp kan der sagtens være 15-20 grader midt på dagen, men når solen går, ned falder temperaturen drastisk til minus 5-8 frostgrader.

Rejseforsikringer

Det anbefales at tegne en rejseforsikring der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Kunden er selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer som dækker disse omkostninger. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring. Bestil her

Visum

Visum til Nepal kan arrangeres hjemmefra på den nepalesiske ambassade eller udstedes ved ankomst i til lufthavnen i Kathmandu. Husk at medbringe 3 pas foto til visum og trekkingpermit.

Vaccinationer

Vi henviser til at tjekke www.ssi.dk i god tid, for opdaterede oplysninger om relevante vaccinationer.

Praktiske oplysninger og pakkeliste

Ved bestilling af turen, modtager du vores praktiske oplysninger og pakkeliste om trekkingturen.

Udstyr

Bag enhver storslået naturoplevelse, ligger kvalitetsudstyr og god planlægning til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk  - Du modtager en rabatkode ved køb af rejse.

Få tilbud

Fandt du ikke hvad du søgte? Vi giver gerne et uforpligtende tilbud på din næste aktive rejse.
Udfyld afrejse og hjemkomst for din ønskede ferie, så sender vi dig et uforpligtende tilbud på din rejse.

Se også disse rejser

Oplev en mytisk rejse gennem et af Nepals gamle kongeriger. Upper Mustang Trek er en helt sæ...
Sværhedsgrad: 4
Trekking i Nepal
Denne tur varierer fra det almindelige trek til Everest Base Camp, fordi I går dertil via Goky...
Sværhedsgrad: 4-5
Trekking i Nepal
Dette er en længere version af “Trekking til Mount Everest Basecamp, fordi du ikke flyve...
Sværhedsgrad: 4-5
Trekking i Nepal

×VIND ET REJSEGAVEKORT PÅ 2000KR

Vi trækker lod blandt alle, som tilmelder sig vores nyhedsbrev - lodtrækningen sker hver tredje måned.

*